Brev 1852–63

av Camilla Collett

Forrige Neste

26. oktober 1858. Brev til Robert Collett

Brevs. 5

Opplysninger om brevet:
Skrevet i Christiania. Brevet er avsluttet på langs i margen på s. 1.

Kjere Robert!

Dine 2 smaae BreveBreve] Vi kjenner ikke til disse brevene. har jeg modtaget og det behøvedes ikke Dine kjerlige Bønner om at skrive thi visselig det har hver Dag lagt mig paa Hjerte, uden at jeg har fundet den rolige Stund som dertil udkræves. Naar Du vidste under hvilket dagligt Tryk jeg har levet, ja ligesiden jeg vente tilbage i Høst vilde Du tilgive mig at jeg ikke skriver saa ofte som vi begge kunne ønske. Til Al aandelig Bedrift – og dertil hører unægtelig Brevskrivning, maa man – kræver en viss Ro og Ligevægt, som man ikke altid har, og som man allermindst faar under Beskjeftigelser som mine. I et heelt Aar har jeg ingen fast Pige havt, men kun en der kom et Par Gange om Dagen, dertil et afskyeligt og usundt Logi, og en afskyelig Vært. Nu er jeg flyttetNu er jeg flyttet] Fra Præstegate i sentrum til Holmen ved Munkedammen og boer sundt, men temmelig langt fra Byen, saa at Besværlighederne hidtil have været fordoblede. Først idag har jeg faaet en fast Pige, det var ikke til at holde ud længer. Den Smule større Ro der derved vil indtræde i mit Liv – jeg føler den allerede i Tanken forud, skjønt jeg endnu i Dag har havt det uroligt nok – den skal Du nu i Aften nyde Førstegrøden af, min Robert. Jeg vil først fortælle Dig lidt om min nuværende Bolig, siden vi er ved Kapitlet. Det er en nybygget Gaard ude paa Holmen, ligeved, eller foran den store Have paa Munkedammen som Du nok erindrer gaar lige ned til Søen saaledes at det stadselige hvide Huus ligger lige paa Skrænten. Beliggenheden er følgelig aldeles 2henrivende, den store aabne Fjord foran alle Vinduer, og Udsigt til Øerne og fornemmelig Ladegaardsøen. Disse Goder, den herlige Luft ikke at forglemme, ere for mig saa uskatterlige,uskatterlige] uvurderlige at jeg vil bære alle Savn og Møisommeligheder her i Førstningen, det Væsentligste er dog at jeg ynder Stedet, ak det er første Gang siden vi forlod vort lille yndige Huus bag Slottet, som jeg kan sige det! Det var ret et heldigt Træf at jeg fik det, og da var der rigtignok kuns saameget Rum her at jeg kan sige at have faat et Fodfæste, kuns 2 Værelser nedenunder og 2 Etager høiere et lidet Kjøkken – dette er jo frygteligt ubeqvemt, men jeg har Haab om noget bedre, det gjælder blot ikke at blive træt og slippe Taget. Ja naar Du kommer min Robert skal Du bo hos mig, og Du skal see hvor deiligt her er herude. Tænk hvilken Skøiteis! der vil blive! Det ligger temmelig nær Framnæs, og Observatoriet.

Nu til noget Andet. Ja med Glæde har jeg hørt alle de sidste Beretninger om Dig Robert, og alle stemme glædelig overens i det som bare er Godt. Ak jeg vidste det nok, skulde denne Følelse kunne bedrage en Moders Hjerte? jeg vidste det og sagde det, at min Robert skulde blive en brav Gut, selv dengang da Andre tvivlede derpaa. Ogsaa med AlfAlf] Alf (1844–1919), Colletts sønn gaar det herligt paa Skolen, Skolen er hans Liv hans eneste Tanke. At han har faat Friplads og Stipendium har Du maaske allerede hørt. Det er en uhyre Lettelse for mig kan Du begribe.

Min Present har jeg ikke glemt, nei langtfra! Den skal være Dig vis, men af gode Grunde maa det udsættes, Du maa gjerne vide hvad det er, Du kan vente: en Photographie af mig tillige med Dine 3 Søskende i en Grouppe. Men ogsaa dertil kjere Robert kræves der en vis Ro og Følelse af Velvære, som jeg saa ganske 3har undværet i den senere Tid, og saasom saadant afspeiler sig i Trækkene vilde det blevet et uheldigt og kanskee uligt Portrait af Din Moder, uligt fordi en nedtrykt Sindstemning dog ikke maa antages at være det normale, men man har ret til at vælge den bedste. Und mig derfor lidt Frist endnu kun en Uge eller 2, saa kommer jeg mig lidt igjen. Dertil kommer at Emil,Emil] Emil (1848–1904), Colletts sønn der naturligviis ikke maatte mangle, har faldt og forslaaet sin Næse, saa han har seet gyselig ud, men er nu i Bedring. Gid det nu maatte blive heldigt og volde min stakkels Robert der maa leve saa fjernt fra Moderleve saa fjernt fra Moder] Robert bodde på Lillehammer hos pleieforeldrene Johanne Christine (1822–1914), født Collett, og Johan Christian (1817–95) Collett. og Sødskende, lidt Glæde. Din Haand er efter Skriften at dømme neppe rigtig helbredet endnu, Dit første lille Brev i Høst var saa smukt skrevet at jeg glædede mig ret derved. En smuk Haandskrift er yderst carakteristisk for et Menneske, og lader slutte paa mange smukke Egenskaber medens en utydelig sjudsket Haandskrift altid uvilkaarlig indtager mig mod Personen. Hvilken gratiøs, fiin og aandig Skrift var ikke Din Faders!Din Faders] Peter Jonas Collett (1813–51), Colletts ektemann, professor Ingen af Eder vil komme til at skrive saa smuk en Haand. Hos StenstrupsStenstrups] Sophie Augusta (1811–72), Peter Jonas Colletts søster, og Peter Severin (1807–60) Stenstrup var jeg Din Confirmationsdag,Din Confirmationsdag] Robert ble konfirmert 3. oktober. og jeg drak Din Skaal ved Bordet med Taarer, jeg maatte gaa fra Bordet, jeg gik ind til Din Faders Portrait, det saa saa kjerligt, næsten vemodigt paa mig som om jeg hørte ham sige: Gud velsigne vor Robert! Vor Robert er ikke hos Sine men langt herfra.» Ja Gud velsigne vor Robert, og være med ham nu som før. Maatte Du ret inderlig føle Betydningen af denne Overgang i Dit Liv og ikke blot nu men beholde Indtrykket deraf denne vigtige og høitidelige Handling længe, længe. Denne Overgang hvor uhyre er denne ikke! Tror Du mange rigtig fatter den, og hvad det vil sige at forlade ende Barndommens 4sorgløse – ikke i den Forstand at den er uden Sorger –Sorger –] tankestrek rettet fra avsluttende parentes ved overskriving ansvarsløse Livsafsnit for at gaa ind i et andet fuldt af Møier, Ansvar og Forpligtelser, Forpligtelser mod til Gud og Mennesker som man før ikke har havt Anelse om! «Tror Du paa Gud Fader, Søn og Helligaand?» spørges der, og alle svare Ja! ak hvor mange have ikke letsindig sagt dette Ja, Har Du ikke letsindigt sagt dette Ja Robert, som jeg vil tro, saa slip det ikke heller, plei det som et lille Korn i Dit Hjerte at det kan voxe og blive stærkt, saa er Du hjulpen i al Evighed. Den christelige Overbeviisning kan man ikke give sig selv, men beed derom, tig derom og den vil blive Dig givet, med Forstanden kan vi maaskee lettere fatte den end med Hjertet, thi den vil snart kunne sige os at den ‹…› christ. af alle Verdens Religioner er den Eneste der holder Stik, og formaa at tilfredsstille Sjelens Krav, men ak Hjertet vil ikke altid følge med. Det er svagt og modstræbende og skyer Lidelsen. Maatte – ak ja med dette Ønske som jeg ikke kan udtale men som Du vil gjette, vil jeg sige Dig Farvel for dennegang.

Din inderlig elskende

Moder

Camilla C.

‹d›en chr‹…›

God Nat min Robert, jeg er saa træt, saa træt.

Glem ikke at hilse KjerulfsKjerulfs] Marie (1827–80), født Sneedorff, og Axel (1823–80) Kjerulf. Han var konstituert amtmann i Christians amt en periode i 1858–59. paa det Venligste. Det glæder mig at Du er kommen til de snille Baumanns.Baumanns] Lovise Camilla (1821–1902), født Langberg, og Ludvig Adolph (1809–78) Baumann

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1852–63

Samlingen inneholder 70 brev skrevet av Camilla Collett i perioden fra januar 1852 og til våren 1863. Perioden begynner med at Collett var blitt enke i desember 1851, fortsetter med at hun etablerte et nytt liv for seg og sine fire sønner, og slutter med forberedelsene til en lenger utenlandsreise sensommeren 1863.

Mens brevene fra 1852 til 1857 tegner et bilde av hvordan Collett etablerte en ny tilværelse for seg selv og sine nærmeste, er brevene i den siste delen preget av et rikere sosialt og litterært liv.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.