20. mai 1853. Brev til Johan Christian Collett

Brevs. 5

Opplysninger om brevet:
Skrevet i København. Det er rester etter begynnelsen av et annet brev, skrevet opp-ned og strøket, på det ene av de to dobbeltblad brevet består av. Det har stått: «Skjærtorsdag» og «3–4 Postdage ere forløbne».
Skader: Brevets andre dobbeltblad er skadet i kantene, med tap av bokstaver s. 6 og 7.

Kjøbenhavn den 20^de Mai 1853.

Længe siden skulde jeg have besvaret Deres sidste lille kjærkomne Brev,Brev] Vi kjenner ikke til dette brevet. kjere Johan. At det endnu ikke er skeet er visselig ikke af Mangel paa Lyst eller fordi jeg intet havde at skrive om. Dagene gaae, jeg veed ikke hvorledes, men at de ikke gaae i Glæde eller Nydelse er vist, desuagtet faaer jeg neppe Tid til en rolig Tanke, til at sætte mig hen og skrive et Brev

Kjere Johan lønner det sig at ville beskrive hvordan jeg har det! nei – jeg vil blot sige at disse kjøbenhavnske Tilstande ere værre, end nogen forestiller sig. Muligt ved et længere Ophold at man kan sætte sig saaledes ind i dem at man lærer at beherske dem, ialfald maae man ved Vanen blive afstumpet for meget, men for Fremmede der ere vante til nogenlunde Skjønhed og Beqvemmelighed i det Daglige, som ere vante til, reen Luft, reent Vand, reen Reengjøring og reen Vadsk, kort en reen Reenlighed er det næsten uudholdeligt. Det gik dog taaleligt i Vinter hvor mangelfuld denne Menagedenne Menage] Nicolaigade 97 end var; jeg havde en fast Pige, der var snild og blid af Gemyt, (hun var næsten et Ideal af en Pige til at have om sig; hun havde kun 2 Feil at hun var uredelig og i høieste Grad malproper), men BørneneBørnene] Alf (1844–1919) og Oscar (1845–1911) bodde sammen med Collett i Danmark 1852–53. Robert (1842–1913) og Emil (1848–1904) ble igjen i Norge. og jeg vare friske vi holdt os tappert den hele Tid. Desværre kan jeg ikke for mit Vedkommende sige dette mere, siden vi flyttede ind (19^de April) dette Logiedette Logie] Dronningens Tvergade, hvor Collett bodde våren 1853 sammen med sin bror, Oscar Wergeland.dette Logie] her har hun uteglemt ordet ‘i’ 2har jeg følt mig syg og kraftløs, og uagtet al den Villiekraft jeg stemmer derimod –derimod –] tankestrek rettet fra komma ved overskriving jeg lader som om jeg ikke mærkede det –det –] tankestrek rettet fra komma ved overskriving kan jeg dog ikke komme mig. Søvn, Apetit og Kræfter er borte. Jeg har havt det for ondt, alt for ondt. Siden den 19^de vi flyttede ind i disse store Sale der ligge stik mod Nord, har jeg ikke kunnet lægge i Ovnen, der naturligviis var i Ustand; at en Rude ogs netop i mit Sovekammer ogsaa var itu, hører til de ganske almindelige Tilfælde hernede, og først efter daglige Bønner i 8 Dage, fik jeg den isadt. Børnene, Gud skee lov ere friske som Fiske, De kan begribe at dissedisse] ‘di’ rettet fra ‘un’ ved overskriving under slige Omstændigheder bringes paa det Tørre. Saaledes som jeg har frosset i disse Uger kan ikke fortælles, hver Dag have vi sukket efter mildt Veir der ikke vilde komme. Saadan en vedvarende Kulde og Barskhed i Luften har jeg aldrig oplevet hjemme i vort nordlig‹ere› Str Klimat.

De hørte kanskee af OscarOscar] Oscar Wergeland (1815–95), offiser, Colletts bror at han skulde boe hos mig. I den Anledning leiede disse jeg 4 i Dronningens Tvergade i en 1ste Salsetage ^disse 4 meget smukke Værelser. Et Pragtstykke af en Sal i gammeldags Stil, en do Spisestue og 2 mindre, hvor vi ville faae det meget godt, naar det blot bliver varmt. Middag og tvendetvende] skrevet som ordenstall Gange kogt Vand have vi af en Jomfru ovenpaa der holder et Slags table d’hote,table d’hote] fransk: stamgjesters måltid til fast tid og fast pris og da jeg syntes paa denne Viis at kunne undvære Pige har jeg kun en Kone der kommer 3 Gange daglig. Dette er naturligviis mere besparlig, men giver ogsaa mig mere at bestille. Kl 7 skal Oscar have første Frokost, kl 10 anden, kl 3 præcis spise vi og til alle disse Klokkeslet skal Bordet være tryllet færdig, og da det ^O. er en Mand 3der spørger lidet efter hvorledes og hvordan, men kun hvor, og jeg paa min Side nødig vil han skal mærke nogen Mangel, saa maae jeg være temmelig paa min Post hele Dagen. En saadan fælleds Menage har vistnok sine Uleiligheder, men det var den fordeelagtigste Maade vi kunde indrette os paa. Leien af disse Værelser, der ellers staae i 6 a 700 Rigsd‹aler› ‹…› er yderst billig:billig:] kolon rettet fra semikolon ved overskriving vi skulle betale 20 Rigsdaler maanedlig for disse 4 og Brug af Kjøkken, vi ere alene i den hele Etage der af den Grund staaer ledig i Sommer fordi den skal under Restauration senere i Høst. Maatte jeg kun faae Kræfter igjen! Den sidste Kone jeg har lader til at være skikkelig, 2 andre maatte kasseres. Ja Mage til uredeligt og lumpent Pak end i disse lavere Klasser her, vil man have vanskelig for at treffe nogetsteds. Jeg har ikke havt med en eneste af dem at gjøre:gjøre:] kolon rettet fra semikolon ved overskriving Leiesvende, Flytningsmænd, Gangkoner, Haandværksmænd, uden at de have bedraget mig eller forsøgte paa at gjøre det. Det er fast umueligt at faae en skikkelig Tjenestepige. Klager derover ere jammerlige. De fæste sig kun i Maanedsviis. og mange Familier skifte hver eneste Maaned. Kjøbmændene ere ikke bedre, ii] rettet fra ‘I’ ved overskriving Boutiquerne maa man være yderlig forsigtig for ikke at blive narret. Tager man for Ex. et Stykke Tøi ud, betaler det og seer det blive pakket ind, med Løfte om at faae det tilsendt, saa faaer man noget andet Slettere hjem. – I Regelen maae man aldrig bestille noget men blot kjøbe færdigt, thi ellers faaer man noget Snaus. Om det saa var Postbudet, saa stod han i sin røde Uniform og lagde 41 [Ort] forlidet paa Bordet af en Rigsdaler han skulde vexle og luskede af, men vi fik ham igjen paa Trappen og han maatte meget flau ud med sin [Ort]. I Førstningen kunde jeg ikke begribe saamegen Forvorpenhed og jeg tænkte at det maatte være et besynderligt Sammentræf, men siden har jeg rigtignok faaet Troen i Hænde,Troen i Hænde] fått et uomtvistelig vitnesbyrd for riktigheten av dette da alle Andre Norske hernede gjøre den samme Erfaring, og saagar de Danske plumpe ud dermed. Jeg vilde engang fortælle QvæstorenQvæstoren] Bernt Anker Collet (1803–57), kvestor ved Universitetet i Christiania 1834–49, slektning av Peter Jonas Collett nogle Træk deraf, men han havde selv saamange Historier at jeg slet ikke kom til Orde. «Mig bedrage de nu af en dobbelt Grund» sagde han «først fordi jeg ^er fremmed og fordi jeg er Herregaardsmand, ja de sige det i mine aabne Øine at naar de ikke skulde tage sin Profit paa en Mand som jeg, hvor skulde de saa tage den? «Mærkværdig» lagde han til «er den Feighed hvormed den dannede Klasse taaler og ordentlig lader sig cujonerecujonere] ‘cuj’ rettet fra ‘imp’ ved overskriving af den lavere Klasses Nederdrægtigheder.» Jeg maae altid tænke paa C.C.] Peter Jonas Collett (1813–51), Colletts ektemann, professor der sagde at det var en «raadden» Nation. Hvorvidt dette kan forsvares veed jeg ikke, men det er vist, at jeg i mit hele Liv ikke har truffet hørt og erfaret saa mange Lumpenheder som i disse faae Maaneder jeg har levet blandt den.

Det er denne Side af Livet som bliver saa besværligt saa modbydeligt naar man skal stride alene og være fremmet, og alene denne Grund vilde opfordre mig ^{om der ikke var 100 Andre} til at vende tilbage i en renere Atmosphære som det dog Gud være lovet! endnu er hos os. Alligevel vil jeg ikke sige at jeg angrer paa det hele. Til det sidste vil jeg paastaae 5at Reisen i sin Idee har været rigtig, og ligesom af en høiere Styrelse dicteret. DenneDenne] ‘nne’ rettet fra ‘t’ ved overskriving og tilføyelse er Trang til at flye de Steder hvor den bittreste Skjebne rammer os, hvor vi have seet alle vore jordiske Forhaabninger knuses med et Slag – den er naturlig for baade for Mand og Qvinde; selv Dyrene skye instinktmæssig et Sted hvor de have lidt en stor Skræk eller Smerte. Men en Mand har andre Betingelser for at søge disse nye Indtryk der skal virke adspredende paa Sindet, end vi, Han kan fri og frank opsøge dem og vælge de bedste. Vi sidde der lænket af 1000 Hensyn og Baand, og slæber man nu ovenikjøbet Huusholdningens Byrder med saa bliver ^hele Udbyttet af Reisen d maaskee den, at man gjennem Tilstande som er værre, lidelsesfuldere end dem man forlod lærer at vurdere en Taaleligere ligemeget! Hjælper det, vil jeg ikke knurre enten Kuren er bitter eller sød. Skulde jeg nu med den Erfaring jeg har vundet sige noget om Planen af Reisen forsaavidt det stod til mig at udføre den, da vilde jeg nok tro at det havde været rettest om jeg havde holdt Vinteren ud hjemme og ^{i Sommer} gjort en mindre Tour herned men uden at slæbe Tøi og huuslige Pligter med. Dog hvem siger det var det Rette? Det Rette er vel det som er skeet, og styrkede man sig ikke i Troen paa en ^saadan høiere Styrelse selv ‹i› det Onde, saa holdt man ikke ud hvad jeg har døiet i Vinter.

Kjere Johan! Skal jeg da komme tilbage? Ønske I det, vil det være Eder kjert, ikke alene for Børnenes Skyld men ogsaa lidt for min egen? O kunde 6tro dette, at I alle med Kjerlighed vilde modtage den HjemvendendeHjemvendende] ‘v’ rettet fra ‘l’ ved overskriving – den Hjemløse – – – vilde holde lidt af mig, saadan som jeg nu engang er, for hans Skyld som gjorde det – – naar jeg vidste dette, naar jeg torde slutte af den Længsel hvormed jeg under denne Skilsmisse har følt mig hendraget til hans Slægt, til Dem Johan, til Hanne,Hanne] Johanne Christine Collett (1822–1914), født Collett, gift med Johan Christian Collett til SophieSophie] Sophie Augusta Steenstrup (1811–72), Peter Jonas Colletts søster – alle Børnene,alle Børnene] Colletts hadde to barn og Steenstrups sju. til Carl,Carl] Carl Emil Collett (1821–98), funksjonær, Peter Jonas Colletts bror saa vilde jeg tænke trøstig og beroliget paa at vende tilbage – – – med Glæde tør jeg ikke sige thi glad troer jeg aldrig jeg kan blive mere i Verden – –

^{Den 24de} Der ligger nogle Dage imellem dette Brevs Begyndelse. Veiret har virkelig forbedret sig og antaget en mere sommerligt Anstrøg. maaskee af den Grun[d] føler jeg mig meer styrket i de 2 sidste Dage OO] dvs. Oscar Wergeland og jeg have det nok saa godt sammen uagtet det intimere Forhold – som kanskee er mere sjeldent end det just er almindeligt blandt Sødskende – mangler, saa er der nok af Livets ydre Phænomener vi kan dele. Vi spadsere sammen, gaae hen paa Udstilling‹en› sammen og – kort. Den nye Kone har i hele 8 Dage viist en vedvarende Fortreffelighed, som næsten vækker det Haab at den vil vedvare.

Ude er jeg egentlig lidt, men tænker bestandig paa at gjøre nogle intresante Bekjendtskaber der endnu restere.restere] mangle Thora HansteenThora Hansteen] Thora Hansteen (1816–98), ugift er hernede og denne det volder mig sand Glæde, jeg er paa det Venligste opfordret til at besøge Tanten, Fru Frederiksen,Fru Frederiksen] Henriette Jeremine Friedrichsen (1792–1860), født Borch, enke etter Friedrich Friedrichsen (1762–1822) der skal være en meget elskværdig Kone. Her vil, tænker jeg komme jevnlig Fr Norske herned, og da er det altid en Behagelighed at kunne modtage 7dem i disse store smukke Værelser. De skulde see vor Salon Johan, den er virkelig pompøs, uagtet jeg har blot hængt Gardiner op og sadt mine forgyldte Lænestole derind. men det er af disse Sale der smykke sig selv, medens de Værelser jeg beboede i i Vinter vare af en saa uforbederlig plebeisk Natur at man kunde meublere dem hvordan man vilde, saa bleve de schofle. Kjender De ingen Norske der reiser ned? Jomfruen ovenpaa har en Række smukke Værelser ov som hun vil leie ud til Reisende, der tillige kunde faae alting i Huset. Hun bad mig høre efter om nogen Norske skulde ønske saadanne. Hele Logiet ligger jo yderst beqvemt i den bedste Deel af Byen. Skulde De have ^treffe nogen Familie der agtede sig herned, vil De da nævne dette [kj]ere Johan? Hyggeligst var det for os, om det var [n]ogen vi kjendte. Tænker ikke Fru StenersenFru Stenersen] Trolig Johanne Abigal Stenersen (1798–1884), født Brede, enke etter Stener Johannes Stenersen (1789–1835) ‹a›t gjøre nogen Tour?

Nogen bestemt Tid for min Hjemre[ise] kan jeg endnu ikke opgive. Skulde jeg m‹o›d For[modning] en roligere og behageligere Tid indtreffe end den jeg har oplevet, saa synes jeg nok det var haardt at bryde op uden at nogen Nødvendighed er for Haanden, at det maae skee inden Høsten anseer jeg nu for vist. Om ingen andre Grunde var, er der tvendetvende] skrevet som ordenstall der gjør det nødvendigt – Emil,Emil] Sønnen Emil bodde hos Jens Gram Thaulow (1777–1862), Colletts onkel, mens Collett oppholdt seg i Danmark 1852–53. og Udgivelsen af C-s Skrifter. Til TanteTante] Petronelle Cathrine Thaulow (1791–1863), født Juell, gift med Colletts onkel, Jens Gram Thaulow skrev jeg for ikke længe siden og haaber snart at høre fra hende Men selv om de Folk ere af deres Godhed og fordi de holdt af den lille Gut, gjerne beholdt ham, hvor længe det skal ^være, kan jeg dog ikke tillade det, og tage ham herned er en aldeles utænkelig Ting.

Lev nu vel kjere Johan. Gud være med Eder alle! Lad mig snart høre lidt fra Eder. Hils Hanne 1000 Gange. Kunde ikke I begge gjøre en Tour herned?

Camilla.

8

__________
Adressetekst:
S. T.
Expeditionssecretair J. Collett
Adresse Slotsparken
Christiania

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.