Brev 1852–63

av Camilla Collett

Forrige Neste

[Våren 1861]. Brev til Paul Hansen Birch

Brevs. 5

Opplysninger om brevet:
Skrevet i Christiania. Brevet er et konsept som strekker seg over tre av fire sider i et dobbeltblad. På den blanke siden begynner brev til Oscar Wergeland [våren 1861].
Datering: Brevet er udatert, men har senere blyantpåskrift: «Våren 1861». Dateringen stemmer, se brev til Oscar Wergeland [våren 1861].

S T: Hr General Birch!

De erindrer nok, kjere Hr General, at jeg ganske nødtvungen kom til at have en Stemme i med, da FadersFaders] Nicolai Wergeland (1780–1848), prost og forfatter Portrait til Eidsvold‹s›gallerietEidsvold‹s›galleriet] Eidsvollgalleriet ble stiftet i 17. mai 1849 i den hensikt å få laget et galleri med portretter av Riksforsamlingens medlemmer. skulde males. Jeg var ingenlunde ivrig for Bergslien,Bergslien] Knud Larsen Bergslien (1827–1908), maler thi sandt at sige havde jeg ingen rigtig Tro paa ham heller, men jeg fraraadede blot paa det Bestemteste at betro Arbeidet til den lille Kunstner som Generalen forestillede mig. Saa fik Bergslien det, thi der skulde iles, og han malede det ogsaa paa 3 Dage. Denne negative Skyld som jeg kan siges at have deri, har dog trykket mig og jeg har mere end engang ønsket at Arbeidet var ugjort. Jeg har aldrig havt rigtig Mod til at udtale for Generalen hvor frygteligt, hvor total forfeilet jeg finder dette Billede, og jeg tror neppe der kan være 2 Meninger 2heller derom. Nu hører jeg at der virkelig er vakt en Motion om at søge det erstattet med et Nyt Bedre. Dette vilde jo være meget glædeligt naar blot ikke den samme Nød var forhaanden, thi saavidt jeg veed, have vi ikke heller nu nogen Kunstner der byder nogen Sikkerhed for at dette nye Arbeide kunde selv under Afbenyttelsen af et bedre Forbillede, kunde blive saameget heldigere end det Første.

Jeg vil derfor henstille til den ærede Direction om den ikke, vilde forudsadt at et saadant nyt Billede virkelig er paatænkt, vilde lade dette udføre af en dansk Kunstner. Det kan dog vist ikke være Meningen at berige hiint Galleri med Kunstværker, efter en billigst muligt Skala men helst med Saadanne som det kan have Ære, og Samtid og Eftertid Glæde af. Vilde den Direct. derfor bevilge Midler til et saadant Portrait af min Fader, udført af en dygtig dansk Maler, og den dertil vilde bestemme en Sum, saa udbeder jeg mig at det Hverv at besørge dette maatte overdrages mig medens jeg under 3et paatænkt Besøg i Kjøbenhavn mod Slutningen af denne Maaned kommer til at opholde mig der 3 a 4 Uger.

Jeg har erfaret hvad der kan udrettes ved at tilsee et saadant Arbeide, naar Kuntneren ikke har kjendt Personen, og hvor mærkværdigt de givne Vink kunne indvirke paa Liighed og Udtryk. CollettsColletts] Peter Jonas Collett (1813–51), Colletts ektemann, professor Portrait, tegnet hos Kittendorf,Kittendorf] Johan Adolph Kittendorff (1820–1902), dansk litograf. Sammen med Isaac Wilhelm Tegner drev han firmaet I.W. Tegner & Kittendorff i København, og de produserte litografier av Peter Jonas Collett etter et maleri av Johan Gørbitz. blev paa denne Viis til, det ligner meget mere end noget af de benyttede Forbilleder. Den DaguerrotypDaguerrotyp] Vi kjenner ikke til dette daguerreotypiet. som min Broder HaraldHarald] Harald Wergeland (1811–93), gårdbruker har, er vistnok, trods dens Mangler den Eneste der kan blive Tale om at bruge til et nyt Portrait af Fader. Den maatte photographeres og stærkt retoucheres først.

Vilde nu De, ærede Hr General! understøtte dette mit Andragende hos Directionen vilde De faa et nyt Krav paa min og alle Mines Tak. Ønsker De at tale nærmere med mig derom, vil det være mig en Glæde at modtage Dem i min Bopæl, Fayes Gaard, Carl Johans Gade første Etage.

Camilla Collett

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1852–63

Samlingen inneholder 70 brev skrevet av Camilla Collett i perioden fra januar 1852 og til våren 1863. Perioden begynner med at Collett var blitt enke i desember 1851, fortsetter med at hun etablerte et nytt liv for seg og sine fire sønner, og slutter med forberedelsene til en lenger utenlandsreise sensommeren 1863.

Mens brevene fra 1852 til 1857 tegner et bilde av hvordan Collett etablerte en ny tilværelse for seg selv og sine nærmeste, er brevene i den siste delen preget av et rikere sosialt og litterært liv.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.