Den 27de Juni.
Da jeg skriver til Fru Colban,Fru Colban] Adolphine Marie Colban (1814–84), født Schmidt, enke etter Nathanael Colban (1793–1850) og oversetter. Vi kjenner ikke til dette brevet. smugler jeg et Par Ord ind med til Dig. Mit lille Brev med KommissionerneMit lille Brev med Kommissionerne] brevet til Alf Collett 21. juni [1861] vil Du have modtaget og jeg har intet dertil at tilføie uden at Du ligesaa maatte være ligesaa heldig som med de første. Jeg maatte ‹beundre› den hurtighed og Nøiagtighed hvormed dissedisse] ‘iss’ rettet fra ‘enn’ ved overskriving blive udførte, jeg troede det neppe muligt da jeg allerede Søndag havde Pakken. De Smaasager som Du sender behøver Du ikke at omtale til Nogen. Tak, kjere Alf for Brevet. Meest glædede det mig at erfare at SophieSophie] Sophie Augusta Collett (1850–1938), datter av Sophie Augusta og Peter Severin Steenstrup er i Bedring det vilde være rædsomt om der hændte nogen Ulykke. Jeg troer aldrig Tante St.Tante St.] Sophie Augusta Steenstrup (1811–72), Peter Jonas Colletts søster overlevede et saadant Slag, som Gud naadig afvende.
Her er deiligt over al Maade, 2og det gjør mig ordentlig vemodig at jeg ikke kan have nogen af Eder her. Dog Verden er stor, og den velsignede Sommer vender altid tilbage. Ogsaa denne haaber jegjeg] ‘j’ synes rettet fra ‘J’ ved overskriving I skulle have lidt godt af. Jeg lever det meest velsignede Slendrianliv man kan tænke sig, men føler mig dog nu først efter et Par Dage bedre end i Begyndelsen. De første 8 Dage var jeg ret miserabel, træt som om jeg skulde gaaet 10 Mile, og frysende efter Badet. Selv denne velsignede Luft her, maa man vænne sig til naar man længe har indaandet Kloakluften derinde. Om Morgenen Kl 9 Frokost. Saa staar hele Formiddagen en Hest med Gigh til at befordre de Badende ned til Søen. Du kjender den yndige Vei derned. Alting dufter og blomstrer 3efter det Regn vi have havt i flere Nætter. Saa Middag Kl 3, saa spille vi lidt Billiard, eller læse eller hvile, hvad enhver har Lyst til, thi man har en velsignet Frihed i dette Huus. Jeg har ingen Magt til at tænke paa Opbrud endnu, men maa dog nu snart gjøre det. Hvorhen det bliver veed jeg da ikke ret. Skal jeg vinde nogen ordentlig Styrke til at holde ud Resten af Sommeren i Christiania saa maa ikke Couren være for ‹knap›. En 14 Dage bliver jeg vel endnu borte fra Dato. Hver Dag jeg er borte fra Chr.Chr.] dvs. Christiania er en Vinding for mig. Der vil gaa nogle faa Dage hen fra Eders Feriers Begyndelse til jeg kommer. Dem maa I finde paa Noget. at forfriske Eder med for Ex. Fodtoure. Den først‹e› Dag Ferierne begynde, have I Lov til at see Beriderne. Vi kunne dog ikke tænke paa at komme til Eidsvold førend KnudsensKnudsens] Anna Hedvig Wilhelmine (1814–98), født Sissener, og Nils (1808–79) Knudsen, bestyrer av Eidsvold Verk komme tilbage, og det er Midten af Maaneden, og selv da tager jeg ikke derop uden en fornyet 4Indbydelse. I dette vil Du vist være enig med mig. Sørg blot for, kjereste Alf at EmilEmil] Emil (1848–1904), Colletts sønn ikke jadsker sig ud, men at hans Klæder ere i den Stand, naar jeg kommer at jeg ikke faar formeget af den Plage ‹…›aar jeg kommer strax men at han strax er reisefærdig.
Paa Søndag altsaa det store Bal! hvortil her gjøres enorme Tilberedelser. 150 Personer. Damer indbudne fra Horten, Sandefjord Moss og hele Omegnen. Leiren ligger deilig lige ved Vandet. Jeg tænker paa Emil at det bliver noget for ham naar han engang kommer saa langt. Og nu maa jeg slutte da Brevet skal gaa
Tusende Hilsener til GutterneGutterne] Robert (1842–1913), Oscar (1945–1911) og Emil (1848–1904) og til alle Stenstrups.alle Stenstrups] Sophie Augusta (1811–72), Peter Jonas Colletts søster, og Peter Severin (1807–63) Steenstrup og deres barn
Din hengivne
Moder.
Bring.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Samlingen inneholder 70 brev skrevet av Camilla Collett i perioden fra januar 1852 og til våren 1863. Perioden begynner med at Collett var blitt enke i desember 1851, fortsetter med at hun etablerte et nytt liv for seg og sine fire sønner, og slutter med forberedelsene til en lenger utenlandsreise sensommeren 1863.
Mens brevene fra 1852 til 1857 tegner et bilde av hvordan Collett etablerte en ny tilværelse for seg selv og sine nærmeste, er brevene i den siste delen preget av et rikere sosialt og litterært liv.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
