Robert min kjere, kjere Robert! Hvad tænker Du om Din Moder der endnu ikke har besvaret Dine 2 Breve,Dine 2 Breve] Vi kjenner ikke til disse brevene. der dog glædede mig saa, ved sin livlige og hjertelige Tone. Hver Dag tænker jeg paa min Robert, ja mange Gange om Dagen, og saa gjør det mig saa ondt at tænke at Du venter derpaa, og tror det er Ligegyldighed. Men gjør aldrig det Robert, tro aldrig, aldrig at Grunden er Ligegyldighed, naar det engang igjen skulde hænde at Du savnede Breve. Det er kun huuslige Grunde der hav‹e› voldt det, men Gud skee Lov, nu maa jeg ansee dem for hævede. Her var nemlig ikke Kjøkken da jeg flyttede ind i dette desparate Huus,Huus] Collett flyttet til en leilighet på Holmen i Christiania høsten 1858 og bodde der et års tid. der kun er at regne for en Sommerbolig. og dette har affødt saa utallige Besværligheder og Vanskeligheder for mig at Du neppe kan tro hvad jeg har udstaaet i denne Vinter. Intet Kjøkken! ingen fast Pige! det ene følger af det Andet, saa har jeg maattet hjelpe mig med nogle Kjærringer der kommer og gaaer, ret noget Pak! I 1 ½ Maaned var jeg ganske uden Hjelp og gjorde alt selv. Under saadanne Omstændigheder er man ikke oplagt til at skrive Breve der kan være til nogens Glæde. Nu er den Nød over, jeg har faaet en brav Pige – hun er fra Lillehammer – og har leiet et Kjøkken, saa Sommeren lover mig 2nogen Erstatning for den slemme Vinter. Her er dog saa deilig herude, og jeg tænker paa naar Du skal komme ud og besøge os. Altsaa tro ikke jeg har tænkt mindre kjerlig paa Dig Robert om jeg end ikke har skrevet. Jeg har ikke glemt nogen af mine Løfter til Dig. Din Geburtsdagsgave ligger færdig i 2 Bøger, der haaber jeg, vil pryde lidt Dit Bibliotek, de ere rigtignok af et alvorligt Indhold. Din Daguerrotyp skal Du faa som jeg har lovet Dig, men vi have udsat det, deels fordi Dagene skulde blive klarere, samt af den Grund at jeg vilde afvente en gunstigere Tid for mit Udseende, der ikke forskjønnes ved at man fungerer som Enepige. Naar jeg har hvilet mig ud og faaet en Smule Ro og Pleie saa skal Guttene og jeg tage vore bedste Miner paa og en vakker Dag gaa ind og lade os afcontrafeie.afcontrafeie] portrettere At Du er umaadelig glad i at komme herindat komme herind] Johan Christian Collett tilrådte som amtmann i Akershus amt 23. februar 1859, og familien flyttet tilbake til Christiania, mens Robert flyttet etter ved semesterets slutt. hvor Du har alle Dine kjereste, og alle Dine bedste Erindringer, dette fatter jeg saa godt – selv om det ikke var et Sprang fra Chr Lillehammer til – Christian‹ia›. Men Christiania har flere Goder, men ogsaa flere Fristelser, som Gud naadig afvende fra Dig! Jeg kjender Dit Hjerte Robert, det er kjerligt. og godt, men Din Carakteer trænger til at styrkes. Dog Gud som saa naadig har ført Dig over Farerne før og styrket Dine gode Forsætter vil ikke herefter forlade Dig. Husk paa hvor uendelig mange der seer med Forventning paa Dig, 3hvem Du kan volde megen, megen Glæde, men ogsaa uendelig Sorg. Jo ældre Du bliver jo flere og forskjelligartede bliver Fristelserne, der lokker et ungt Menneske fra Ærens og Dydens Vei, jo mere maa man være paa sin Post. Det er en daarlig og slap Anskuelse at den samme Moral i visse Stykker gjælder ikke for Mand og Kvinde. Din Fader ivrede ofte mod den – han sagde ofte at en Yngling havde ligesaavel en Reenhed at forsvare som en ung Pige.
Jeg haaber at Din TanteDin Tante] Johanne Christine Collett (1822–1914), født Collett, gift med Johan Christian Collett fortæller Dig af Livet hernede hvad der kan interesse‹re› Dig, jeg er saa lidet med, at jeg ikke kan meddele Dig stort deraf. Dog lod jeg mig lokke til den Daarlighed at gaa paa MaskeradenMaskeraden] Studentersamfunnets maskefest i Frimurerlosjens lokaler fredag 18. mars 1859 som Studenterne gav; det er ikke paa slige Steder jeg morer mig – Der var adskillige morsomme Masker, blandt andet 2 colossale Haner, der galede meget naturligt og sloges saa det føg af dem. Ligeledes et Spøgelse der rakte op til 2den Etage. Bedst var jo den Qvadrille der blev danset af 14 Par, alle costumerede i yderst kostbare Dragter fra Ludvig XV‹de› Tid. men Refrainet af det Hele er at vi due ikke Maskeradervi due ikke Maskerader] her har hun uteglemt ordet ’til’ her hos os, da det forudsætter en Bevægelighed og en Sands for Intrigen, som vi nordiske Nationer ganske mangle. Megen Harme vagte det hos enhver Honettænkende, en Vise der blev solgt og som gaar ud paa at harcellere Fru ColbanFru Colban] Adolphine Marie Colban (1814–84), født Schmidt, enke etter Nathanael Colban (1793–1850) og oversetter og de Korrespondenceartikler hun meddeler 4fra Paris og som have været at læse i Nyhedsbladet og Morgenbladet. De ere skrevne med Liv og Talent men noget maniereredt,maniereredt] affektert og strax skal Kaadheden tage fat paa dem, og paa denne høist uridderlige Viis stille Forfatterinden blot. Det har ogsaa vagt Uvillie, og de gode Studenter have ingen videre Hæder af dette Divertissement i deres Maskefest Men jeg har igaar sendt et lille Indlæget lille Indlæg] «Insult mot en Dame paa Studenternes Maskefest», Morgenbladet nr. 82, 24. mars 1859. i Sagen i Morgenbladet, som jeg herved gjør Dig opmærksom paa. Det staar sandsynligviis allerede indrykket idag Onsdag den 23de, eller senest i Morgen.
Nu maa jeg sige Dig Farvel – min egen Gut, jeg skal nu til Byen i 1000 Ærinder. Skriv snart til Din trofaste hengivne
Moder C. Collett
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Samlingen inneholder 70 brev skrevet av Camilla Collett i perioden fra januar 1852 og til våren 1863. Perioden begynner med at Collett var blitt enke i desember 1851, fortsetter med at hun etablerte et nytt liv for seg og sine fire sønner, og slutter med forberedelsene til en lenger utenlandsreise sensommeren 1863.
Mens brevene fra 1852 til 1857 tegner et bilde av hvordan Collett etablerte en ny tilværelse for seg selv og sine nærmeste, er brevene i den siste delen preget av et rikere sosialt og litterært liv.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.