Den ‹7›6te Januar 1852
Under Deres trofaste Efterspørgen til CollettCollett] Peter Jonas Collett (1813–51), Colletts ektemann, professor yttrede De et Par Gange at De gjerne vilde være mig til nogen Tjeneste hvis De kunde. At jeg ikke har taget dette for blot en smuk Vending, men for noget en virkelig og dyb Venskabsfølelse for ham indgav Dem, vil jeg nu vise idet jeg virkelig anmoder Dem om en Tjeneste.
Naar en saadan Begivenheden saadan Begivenhed] Peter Jonas Collett døde 18. desember 1851. indtreffer, der er saa forfærdelig, at den kun kan sammenlignes med at Jordsmonnet under vore Fødder brister, og man bliver hængende igjen ‹ved› Armene uvisse om de eller den skrøbelige Busk man klynger sig til, først vil svigte (hvis ikke Gud sender et Mirakel – naar man har mistet hvad et Menneske omtrent kan miste 2i et andet, synes det at være en naturlig Fordring at man ganske og uforstyrret tør hengive sig til Sorgen, til hvad der er stort og opløftende ved den. Man vilde saa gjerne have det i Fred. Men det er netop dette man ikke faaer Lov til. Der kommer strax andre Betragtninger til som bare ere knugende, bare skikkede til at drage Sorgen ned og gjøre den ret trøstesløs. Det er let at gjætte hvilke. Ogsaa i dette sørgeligste Livstilfælde er Manden gunstigere stillet end vi. Lad den Mage han mister være nok saa elsket, nok saa bittert begrædt, i hans ydre Existenz gjør et etet] gjentatt saadant Tab dog sjeldent noget mærkeligt Skaar, vor derimod oprykkes med Rode. Neppe faaer man Tid til at fatte hvad der er hændt, at det er Glæden og alt Lys der er veget fra vort Liv saa skal man qvæles saa kommer Tanken om hvor og hvorledes man saa ydmygst skal henspinde et saadant udslukt 3Liv.
Jeg har tvendetvende] skrevet som ordenstall Valg. Enten at sælge GaardenGaarden] Fra vinteren 1849 hadde Collett og familien bodd i en egen murvilla i Uranienborgveien bak slottet. og søge mig en fre‹m›met Bolig, eller beholde den, hvilket kunde skee ved Udleie. De kan begribe at jeg helst ønsker dette sidste. Jeg tænkte da at forbeholde mig selv de 3 smaae Værelser mod Vest, og dele det Øvrige i 2 ulige Dele, saaledes at den ene bestod af de 2 bedste Værelser samt et Sovekammer ovenpaa, den anden kun af Altanværelset med det lille indenfor, som Collett har brugt til Bibliotek. Med dette har det ingen Nød, det vanskelige Punkt er at faa den største Part udleiet.
Det kunde være til en enestaaende Embedsmand der for sin Helbreds Skyld, eller af andre Hensyn foretrak at boe udenfor Byen. og som paa denne Viis kunde forene en sommerlig, med en varm og beqvem vinterlig Bolig.
Mit Ønske til Dem, ærede Ven er nu at De vil have Deres Opmærksomhed fæstet paa en saadan Leier, og hvis der i Deres 4Synskreds skulde vise sig nogen, da at underrette mig. Der behøves hertil blot en stille Iagttagen ingen Activitet fra Deres Side. Grunden til at vi ikke avertere derom er den at BrynieBrynie] Ole Andreas Brynie (1804–82), byråsjef og i henhold til en testamentarisk opptegnelse av Peter Jonas Collett, ble han Colletts verge (Ms.4° 2980:1). min Laugværge, paa sin Side vil prøve hvorledes Gaarden vil kunne blive solgt. Han er nemlig meest for dette, den øvrige V‹enne›kreds deri‹…› alle Colletts SødskendeColletts Sødskende] Holger Gustav (1807–70), Sophie Augusta (1811–72), gift Steenstrup, Johan Christian (1817–95) og Carl Emil (1821–98) Collett ønske med mig at jeg kunde beholde den. De have Alle imod at tænke sig dette lille Sted som han holdt saa meget af, denne Have hvori han har plantet hver Busk, i fremmede Hænder, og for mig fremstiller det sig næsten som en Livsbetingelse at blive boende.
Camilla Collett
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Samlingen inneholder 70 brev skrevet av Camilla Collett i perioden fra januar 1852 og til våren 1863. Perioden begynner med at Collett var blitt enke i desember 1851, fortsetter med at hun etablerte et nytt liv for seg og sine fire sønner, og slutter med forberedelsene til en lenger utenlandsreise sensommeren 1863.
Mens brevene fra 1852 til 1857 tegner et bilde av hvordan Collett etablerte en ny tilværelse for seg selv og sine nærmeste, er brevene i den siste delen preget av et rikere sosialt og litterært liv.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.