De ved jo, paa mig virker Deres Nærværelse alt[id] oplivende; selv om jeg vi ikke bringer den bedste Stemning dertil ere vore Samtaler aldrig spildte – men Deres sidste Ord var for vægtigt, til at gives og modtages saa flygtig‹t›. Jeg fik ikke sagt Dem, at efter mine Tanker kan det ene Menneske ikke give det andet dette Raad denne Anvisning, fordi det ikke kan blive andet end en Anvisning. Det er dog vort saareste Punkt, noget som Enhver til Overflod s og dog ikke nok, siger sig selv at han mangler, at vi alle mangle. Thi seet fra Guds Høide, er den Forrang det ene Menneske tillægger sig fremfor andre, saa ringe saa usigelig ringe! omtrent at ligne med Fattiglemmernes Veddekamp med visse smaa vingeløse Insekter – 2–3 høist 10 Tommer, det ene Insekt fremfor det andet! Jeg tror ikke paa nogen Klarhed her paa Jorden. Jeg tror kun 2paa Længselen efter den, den ustillede, ustillelige Længsel. Selv for dem der indbilde sig at eie denne dennedenne] gjentatt Klarhed, er den tvetydig. Man ved ikke hvormeget denne Gudstrøstighed er blandet med Glæden over meget Andet, et rent verdsligt Gode – (der ikke heller burde kaldes verdslig da Alt er os givet ovenfra) –
Fru C-nFru C-n] Adolphine Marie Colban (1814–84), født Schmidt, enke etter Nathanael Colban (1793–1850) og oversetter er saa ret GottseligGottselig] tysk: from, gudelig i denne Tid, hun kalder det «Glæde i Gud.» Hvem kunde have Hjerte til at sondere her? Alt hvad der har Magt til at styrke og trøste, og belive Modet kommer fra Gud, og hvorfor ikke give det ogsaa hans Navn? GrevindenGrevinden] Trolig Hedevig Wedel Jarlsberg (1819–79), født Anker, gift med Peder Anker Wedel Jarlsberg har indbudt hende, og det er jo virkelig en smuk Udsigt!
Den som skriver dette, kan just ikke egentlig sige dette, ja Udsigterne ere egentlig slet ikke trøstelige, da jeg endnu intet Logi har fundet. uden det Bevidste, der lover mig en brutal og pengegridsk Vært. Og dog var jeg i Aften ret velstemt da jeg efter den lange forgj‹æ›ves anstrengende Vandring efter Logi kom hjem, fik tændt Lampen, læste noget morsomt for Børnene. Jeg følte at Gud vil ikke forlade mig. Giv dette nu hvad Navn De vil.
C.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Samlingen inneholder 70 brev skrevet av Camilla Collett i perioden fra januar 1852 og til våren 1863. Perioden begynner med at Collett var blitt enke i desember 1851, fortsetter med at hun etablerte et nytt liv for seg og sine fire sønner, og slutter med forberedelsene til en lenger utenlandsreise sensommeren 1863.
Mens brevene fra 1852 til 1857 tegner et bilde av hvordan Collett etablerte en ny tilværelse for seg selv og sine nærmeste, er brevene i den siste delen preget av et rikere sosialt og litterært liv.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.