Brev 1852–63

av Camilla Collett

Forrige Neste

[Våren 1860]. Brev til Johan Sebastian Welhaven

Ms.8° 272

Opplysninger om brevet:
Skrevet i Christiania. Brevet er Colletts egen avskrift som er bundet inn sammen med dagboksopptegnelser, brev og brevavskrifter i bindet «Camilla Colletts Dagbøger 1833–36 m.m.» (Ms.8° 272). Brevet er trykt to ganger tidligere: først i Nylænde, nr. 9, 1. mai 1897 og dernæst i Optegnelser fra ungdomsaarene (1926), 314–16.
Datering: Årstallet ‘1860’ er skrevet rett etter Colletts senere påskrift øverst på brevet: «Efter den ved Josephine hidførte Forsoning (1859) af de faa skriftlige Indlæg det Sidste.». Om årstallet hører til selve brevteksten eller til den senere påskrift er uklart, men tidspunktet stemmer godt med innholdet. Vi daterer det til våren 1860.
Skader: Brevets høyre kant, sett fra brevets andre side, er skjult i innbindingen, med tap av bokstaver ved linjeslutt. Bokstaver er supplert med støtte i utgivelsen i Optegnelser fra ungdomsaarene.

Det er mig, C. der skriver Dem til. som har Noget at sige Dem. W. De maa ikke beholde hos Dem det lidet skrevne Hefte.lidet skrevne Hefte] Antakelig «En Mellemtid» med påskriften «Til W.» (Ms.8° 2468). At De vilde beholde det, det har rørt mig, glædet mig, men der bør Intet Skriftligt findes hos Dem fra mig. Det er mig en utaalelig Tanke at det engang kunde falde i fremmede Hænder at nysgjerrige og undr‹en›de Øine skulde gjennemløbe det. Det er ikke fordi der er noget Ondt deri. Nei det er for Godt. En Sjels Forskrivning til en Anden! De maa give mig denne Forskrivning tilbage. At De vilde læse det, optage og gjemme det trofast i Deres Sind, er Alt hvad det lille Skrift har villet. Det lidet DigtDigt] ikke identifisert kan De beholde, De fortalte mig at Joseph‹ine›Joseph‹ine›] Josephine Welhaven (1812–66), født Bidoulac, gift med Johan Sebastian Welhaven har læst det, dermed har det kjøbt sig Ret til at være hos Dem.

En anden Grund til at De ikke bør beholde det 2ligger i Dem selv. Der vil komme en Tid, den er allerede begyndt, da jeg vil forekomme Dem fremmet, der vil indtreffe Stemninger hvori De indbilder Dem at De er vred paa mig. Jeg skal sige Dem hvori det ligger. Alene i de smaalige mattende Forhold hvori vi i en utaalelig, magtesløs Nærhed – bevæge os, i en Sum i det unaturlige Misforhold mellem en saada‹n› Luxus af Følelse af Aand og Sjel, og en Virkelighed, der Intet aldeles Intet giver, ikke engang det selskabelige Udbytte som 2 begavede aandsbeslægtede Mennesker i en saa fattig Sphære som vor, kunde og burde have af hinande[n] Selv De, der dog er anderledes omgivet end jeg, vil føle det som et Savn. For at friste Livet, maa jeg søge hvad jeg kan udenfor. Dette kan De ikke lide, De sidder ordentlig med en Slags tør Kritik ligeoverfor mig, naar vi en sjelden Gang ses ude, og det gaar da ud over de faa Venner jeg har at holde mig til. De har egentlig afrettet En hver Gang. Det er en 3dobbelt Ubillighed dette!

Siden De saa velvillig tilhørte Oplæsningen (Octoberphantasier), har jeg havt nogle bittre Timer at atat] gjentatt ved linjeskift gjennemgaa, hvor jeg kom til at grunde paa hvad De i et tidligere Brev tragisk nok kalder mit «Livs bittre Ironie». Ja man kunde nok kalde synes at hele Livet var et Nissespil, og at man ikke behøvede at indføre nogen «Trollkarl med Grønagtigt Skjegg och en stor Mafve» for at kalde det saa. Hvis nogen for 25 Aar siden skulde sagt mig at jeg den Tause, den Stumme engang skulde sidde og læse en Digtning op for Dem!.. Er det en Trøst, at disse «slumrende Gniste», der tilsidst ved en næsten unaturlig Smerteskraft sloges løs, er det en Trøst at disse nu spredes i Sværmen?Sværmen?] spørsmålstegn rettet fra komma ved overskriving maaskee til ‹…› Thi det føler jeg, var jeg bleven forenet med Dem, vilde jeg aldrig kommet til at skrive en Linie, det vilde da Alt gaaet i Dem.

Ja det skulde nogen sagt mig for 25 Aar siden da vi sad ligeoverfor hinanden i Skoven ved C.C.] dvs. Christiania hvorhen De havde stevnet mig for – 4at sige mig – at, at De ikke holdt rigtig af mig – Der sad jeg, tale kunde jeg ikke, jeg indbildte mig at jeg var tørst og Bernhard,Bernhard] Bernhard Herre (1812–49), forfatter vor trofaste den stakkels Bernhard, løb efter et Glas Vand men da jeg fik det, kunde jeg ikke synke en Draabe. Mit Hjerte var det som tørstede, men som ikke maatte lædskes. O W – hvorfor maatte jeg holde saa ubeskrivelig af Dem!! Havde jeg holdt mindre af Dem vilde jeg blevet Deres Kone.

Ja ubeskrivelig, over alle Begreber har jeg holdt af Dem. I-sI-s] Ida Kjerulf (1817–40), forlovet med Johan Sebastian Welhaven Kjerlighed kan ikke maale sig med min, og om nogen Andens kan der ikke være Tale. Det er ingen Sag at dø med en Følelse som denne, men det er en stor Sag at leve med den.

De spurgte mig hvad jeg vilde gjøre med det lille Hefte. Det vil jeg lægge til de øvrige Bøger og Blade der angaar vor Fortid, og hvis jeg, som jeg altid har tænkt dør før Dem, haaber jeg der levnes mig Tid til at brænde det. Naar jeg altsaa er død, ved De at ethvert Spor deraf er udslettet af Jorden.

C.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1852–63

Samlingen inneholder 70 brev skrevet av Camilla Collett i perioden fra januar 1852 og til våren 1863. Perioden begynner med at Collett var blitt enke i desember 1851, fortsetter med at hun etablerte et nytt liv for seg og sine fire sønner, og slutter med forberedelsene til en lenger utenlandsreise sensommeren 1863.

Mens brevene fra 1852 til 1857 tegner et bilde av hvordan Collett etablerte en ny tilværelse for seg selv og sine nærmeste, er brevene i den siste delen preget av et rikere sosialt og litterært liv.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.