Brev 1852–63

av Camilla Collett

Forrige Neste

26. september [1861]. Brev til Oscar Wergeland

Brevs. 5

Opplysninger om brevet:
Skrevet i Christiania.
Datering: Brevet er datert uten angivelse av år, men har senere blyantpåskrift: «1861». Årstallet må være riktig siden sønnen Oscars konfirmasjon nevnes, og den var 6. oktober 1861.

Atter igjen et Brev! vil Du sige, da Du netop har modtaget det Sidste.det Sidste] brevet til Oscar Wergeland 22. september [1861] Men dette skal ogsaa kun gjelde som en Gjenkaldelse af hint. maatte det kun komme tidsnok til at forebygge Forvirring.

Som Du ser kjere Broder er jeg endnu her og for det Første blir min Reise udsat. MiddelthunMiddelthun] Julius Middelthun (1820–86), billedhugger kom nemlig og meldte at han allerede havde paabegyndt Henriks Bustepaabegyndt Henriks Buste] Julius Middelthun lagde gipsbysten av Henrik Wergeland, men overlot uthuggingen i marmor til Brynjulf Bergslien (Gran 1946, 146–49). her, electriseret som han var bleven af en Photographie han han havde opdrevet hos OlsenOlsen] Olsen & Thomsens Photographiske Atelier i Christiania (Mage til vor) og Du veed slige Kunstnere de faae det saa heftig naar Aanden kommer over dem. Saa ønskede han saameget at jeg vilde blive og idetmindste til Arbeidet var skreden frem i en vis Grad. Dertil kom det frygteligste Veir vi endnu have havt i Høst og som virkelig i en vis Grad virkede afskrækkende paa mig. Derfor er dog ingenlunde min Reise opgivet men udsat til ud i October.

Søndag den 6te skal min Oscarmin Oscar] Oscar (1845–1911), Colletts sønn confirmeres 2bliver jeg rask nok var det min Hensigt at feire den Dag med en lille Middag for ham og Onkelen,Onkelen] Carl Emil Collett (1821–98), byråsjef, Peter Jonas Colletts bror. I 1855 tok han Oscar til seg som pleiesønn. og et større Aftenselskab. Men min Helbred har været saa alvorlig angreben at jeg, raadet af Doctoren, blot tænkte paa Flugt og Reise ikke jeg tænkte og mig i Umuligheden af at foretage mig noget inden jeg følte mig mere styrket.

Jeg har alt pakket ind, men bliver Confirmationen over og reiser sandsynlig – hvis intet uforudseet hindrer mig – paa Tirsdag den 8de. Dette vilde jeg lade Dig vide. da Der er ikke nu ‹er› megen Sandsynlighed for at Du paa en seen Aarstid skulde føle Dig fristet til besøgetil besøge] her har hun uteglemt ordet ‘at’ Kjøbenhavn, naar ikke den Omstændighed med Middelthun som i mit Brev berørt, falder bort. Derfor vil jeg bede Dig sende Brev hid og ikke addressere det til Kjøbenhavn, og instændigt beder jeg Dig gjøre dette strax at det maaskee kan treffe mig inden jeg reiser. Du vil vist ikke negte mig det halve Udlæg, naar jeg sikrer Dig disse Penge igjen. Uagtet LithographienLithographien] Collett fikk i 1861 laget en litografi av Henrik Wergeland hos firmaet I.W. Tegner & Kittendorff i København. maa kaldes ret heldig og tilfredsstillende for Mængden, er der dog Finesser, som ogsaa Middelthun gjorde mig opmærksom paa, som maaskee endnu kunde i næste Trykning kunde komme bedre frem, naar jeg gjorde TegnerTegner] Isaac Wilhelm Tegner (1815–93), dansk litograf opmærksom paa hvori det stikker – Munden er ikke fiin nok, der har en større Blødhed og Blidhed paa Photographien, Næsen mangler ligeledes en fin Bøining, Øinene ere for aabne, da H. tvertimod mysede lidt som Alle Nærsynte. Og dog skriger Alle der see Lithographien og som have kjendt H. over den slaaende Lighed. Middelthuns Buste 3skal allerede have en kjendelig Lighed. Det er sikkert en ganske ualmindelig begavet Kunstner, og med en ægte Kunstnerpersonlighed. Hans Buste af WelhBuste af Welh] Julius Middelthun hadde laget en gipsbyste av Johan Sebastian Welhaven som ble utstilt i Kunstforeningen og senere hugget ut i marmor (Gran 1946, 146–49). er mesterlig den er nu udstillet. Selv er han en stille, fin, skye og stolt Natur, paa hvis ægte Kunstnergestalt og Aasyn, Kamp og Lidelse har trykket sit dybeste Præg, ja det er ikke Spøg at være Kunstner, allermindst Billedhugger i et fattigt Land som vort, og han skal have kjæmpet mange, lange Aar med Nød og Fortvivlelse inden det faldt Nationen ind at han kunde bruges til Noget, Han er visselig den meest begavede af alle vore Billedkunstnere, og saa høist elskværdig og beskeden! For hans, for Kunstens Skyld vilde jeg ønske vor Sag med Subscribtionenvor Sag med Subscribtionen] En forening av Christianias damer under ledelse av Collett sto bak en pengeinnsamling for å få laget byster av Henrik Wergeland og Johan Sebastian Welhaven til Studentenes samfunnsbygning. Se også brevene [August 1861] og [Desember 1861]. havde Fremgang. Faaer vi det har jeg lovet ham 600600] ‘6’ rettet fra ‘3’ ved overskriving Spd. for begge Buster i Marmor‹…› (lidt over naturlig Størrelse –) og det er vist ikke formeget. Dog arbeider han disse Buster ganske uafhængig af vor Sags Udfald. Lykkes den, faae Damerne en saa stor Sum indsamlet, overlades de til Øiemedet – hvis ikke og Skam vilde det være! – har han arbeidet dem for sin egen Fornøielse og de staae der i Gibs indtil maaskee engang en Reqvisition indløber Glem ikke kjere Broder Oscar at gjøre dette Motiv med Kunsten og Kunstneren gjeldende – og sig de gode Christiansandensere at de ogsaa fra denne Side gjøre en god Gjerning, ved at yde Bidrag.

ArnesensArnesens] Laura Augusta (1822–95), født Wergeland, og Ole Seppingbøl (1820–64) Arnesen ere flyttede op i deres meget smukke Huus der har en ganske fortryllende Beliggenhed lige under Uranienborgskoven med den frieste Udsigt. mod SydSyd] ‘S’ rettet fra ‘N’ ved overskriving og Øst. Haven er allerede meget smuk med Vandspring og mange kostbare Buskvæxter og Planter 4Men stakkels Laura har atter igjen havt det sørgelige Uheld at hendes Barn kom dødfødt til Verden, saa hun har ikke begyndt sin Indtrædelse i det nye Huus med med Glæde. – Der er nu en heel By deroppe, Homansbyen, ethvert Huus ligger idyllisk med sin lille Have og Vandspringet foran, og mange af disse Huse ere phantastiske nok at see til. Man mærker dog nu at der er bygget endeel, thi en stor Deel Huusleiligheder staa ledige.

Forresten foregaar her intet. PræstemødetPræstemødet] skandinavisk prestemøte i Christiania sommeren 1861 og UniversitetsfestenUniversitetsfesten] Det Kongelige Frederiks Universitet feiret sitt 50–årsjubileum 2. september 1861. bragte lidt Røre i Leiren, men nu gaar det igjen sin gamle træge Gang og Byen er hvad man kalder tilgavns trist og kjedelig. Jeg skriver intet; der mangler Inspiration og «Anregung;»Anregung] tysk: tilskyndelse, stimulans Livet her er for trist for den Fattige og Ensomme til at at frembringe føde den Slags Stemninger og Tilstande der tjene frembringe Productionen, de fødes i Bevægelse og Liv meget mere end i den dødlignende Ro, Mit korte Ophold paa JarlsbergJarlsberg] Hedevig Wedel Jarlsberg (1819–79) bodde på Jarlsberg hovedgård. der bragte mig et dette korte Drag af Skjønhed og Ro Liv, frembragte en lille Skizze,Skizze] «Paa et gammelt Herresæde», trykt i I de lange Nætter 1863 (SV 3, 532; 2, 5–37) en Slags Natphantasie, som jeg troer Du fornemmelig vilde synes om, men desværre er den ikke skikket til at trykkes, da den indeholder for mange meget localt og personligt. Siig mig hvad Du synes bedst om i mine Fortællinger,mine Fortællinger] Fortællinger, P.F. Steensballe, Christiania 1861 og hvad man i Christiansand synes om Bogen. RogstadRogstad] Nils Rogstad (1814–89), amtmann i Aust–Agder haaber jeg hører til min gode Læsere. Holder du Nyhedsbladet, vil Du snart see et lille AfskedsdigtAfskedsdigt] I Illustrert Nyhedsblad nr. 39, 29. september 1861, ble Colletts dikt «Et Farvel» trykket anonymt. deri aftrykt. Det kan gjelde for en heel Klasse af Landets Stedbørn. Nu veed jeg ikke mere at fortælle. Mine GutterMine Gutter] Robert (1842–1913), Alf (1844–1919), Oscar (1845–1911) og Emil (1848–1904) voxe mig aldeles over Hovedet, Alf og Robert ere begge meget høie, ligeledes er Oscar en kraftig prægtig Gut.

Din hengivne Søster

Camilla Collett

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1852–63

Samlingen inneholder 70 brev skrevet av Camilla Collett i perioden fra januar 1852 og til våren 1863. Perioden begynner med at Collett var blitt enke i desember 1851, fortsetter med at hun etablerte et nytt liv for seg og sine fire sønner, og slutter med forberedelsene til en lenger utenlandsreise sensommeren 1863.

Mens brevene fra 1852 til 1857 tegner et bilde av hvordan Collett etablerte en ny tilværelse for seg selv og sine nærmeste, er brevene i den siste delen preget av et rikere sosialt og litterært liv.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.