Brev 1852–63

av Camilla Collett

Forrige Neste

3. juli [1861]. Brev til Alf Collett

Brevs. 5

Opplysninger om brevet:
Første del skrevet på Jarlsberg, andre del i Moss. Før og etter tegningen s. 2 har Collett satt inn kryss for å markere tekstflyt. Brevet danner grunnlaget for «Paa et gammelt Herresæde. Et Minde fra Jarlsberg Sommeren 1861» (SV 3, 532).
Datering: Brevet er datert uten angivelse av år, men har senere blyantpåskrift: «1861», rettet fra «1860?». Årstallet 1861 er riktig fordi sommeren 1861 ble det arrangert et stort kadettball på Jarlsberg hovedgård, som Collett skildrer i brevet (Hopstock 1983, 227–30).
Skader: Brevet er skadet, til dels med større teksttap, som er omtalt i noter på de aktuelle stedene.

Dit Brev,Dit Brev] Vi kjenner ikke til dette brevet. kjere Alf, med Pakken, indeholdende Balstadsen, fik jeg i Gaar, Tirsdag. Hvorledes det er gaaet til at mit Brev, sendt herfra forrige Tirsdagmit Brev, sendt herfra forrige Tirsdag] dvs. 25. juni, mulig erindringsfeil for torsdag, som var 27. juni, jf. forrige brev først kom frem Lørdag er ubegribeligt. Men det kan ogsaa være det Samme og vi ville hverken spille et Ord eller et Suk derpaa. Jeg hjalp mig ganske godt uden Stadsen.Stadsen.] punktum rettet fra komma ved overskriving Thi de ældre Damer gjorde ikke stort Toilette, da det var Sommer, og d‹…› var hvor man ikke er belavet paa et saa stort Bal.

Skulde jeg beskrive Dig enhver Enkelthed ved denne Festdenne Fest] se innledende kommentar til brevet da fik jeg nok at gjøre. Detaillen faar jeg opsætte indtil vi sees og i Ro og Mag kunne tale derom. Saameget tør jeg sige, at de 160 Personer her vare samlede, Alle ville have medtaget Indtrykket af noget Storartet og Opløftende, noget som de maaske i deres hele Liv ikke ville opleve Magen til. For mig var det af sær Interesse at følge Tilberedelserne dertil; at see hvorledes alle disse Kræfter ligesom usynlig virkede, saa det kom frem ligesom ved et Trylleri, ja man mærkede her hvad det vil sige, naar Midlerne ere store og mægtige og et saa storartet Maskineri‹e› er i Orden. Ingen synt‹es› at have Hast eller ‹Tralv›hed,‹Tralv›hed] feil for ‘Travlhed’ thi Her gjelder det fornemmelig at Enhver har sin bestemte, begrændsede Opgave og ikke griber ind i den Andens. Forstod man Hemmeligheden heraf rigtig, saa gik det overalt bedre end det gjør – thi «jo flere Kokke desværre Søl,» siger man.

For Stenstrups,Stenstrups] Sophie Augusta (1811–72), Peter Jonas Colletts søster, og Peter Severin (1807–63) Steenstrup som ikke kjende Localiteten, vil jeg her give et lille Omrids af Huset. De maa da lægge Mærke til at 3 af Værelserne indtage hele Bredsiden af Huset med Vinduer ud til begge Sider hvilket giver dem en imponer‹ren›de Dybde og Størrelse. Du kjender nok Hallen, der den deilige Hal nedenunder der deles i 3 Dele ved 2 Rader dobbelte Kolonner, Trods at den er saa prægtig indrettet er der dog hyggeligt; ‹…› ‹alt› smaa koselige Etablissementer, og man kan sid‹d›[e] ‹…›sid‹d›[e] ‹…›] skade med større teksttap: papiret er skadet i nedre kant så deler av siste linje, fra ‘dog hyggeligt;’, er borte. 2inde i Nischerne bag Blomster og Pillarer, at det ene Parti ikke ‹v›eed det mindste af det andet. «Riddersalen» ovenpaa, af samme Størrelse men uden Piller, har ligeledes 5 colossale Buevinduer ud mod ‹…› Haven og Søen til en Side

Gaarden

Gaarden
(med påskrifter: Billiard  Kamin  Nische  Kabinet  Stor Spisestue   Sovekammer  Selskabsstue  Herreværelse  Hallen  Haven)

og til Gaarden med Udsigt til Kirken paa den anden. til denne støder en Række Gjæsteværelser paa den ene Side samt en Vinterværelserne paa den anden: Tænk Dig nu denne Sal smykket med Blomster, Vaser, og alle de Lys som anbringes kunde. Paa hver Bredside var opslaaet en med Klæde ‹betrukket› Forhøining med Sophaer til d‹e› Ældre, medens der rundt Væggene var anbragt dobbelte Rækker af Stole til de Dandsende. Musikken i det ene Hjørne skjult bag et Spalier af Blomster. Damernes Aftrædelses Toiletteværelse et sandt ‹Feeboudoir› med en Luxus af forgyldte Speile og Blomster. Indenfor i den lille Søilesal et Bord bedækket med alle Slags Bøger og Kobberstik. Kadetternes Aftrædelsesværelse var Rullestuen omskabt til en Løvsal decoreret med de hvideste Haandklæder og Vaskevandsboller, som de meget kunde trænge til efter en 3 Fjerdings Marsch. Spisebordet med al den Rigdom og Overflødighed overlader jeg til Din egen Phantasie at udmale Dig. Du veed jeg har en sær Forkjerlighed for denne Sal, paa Grund af Portrætterne. Her hænge i fuld Legemstørrelse BilledererneBilledererne] feil for ‘Billederne’ af Besteforældre, Forældre og det nuværende Grevepar,det nuværende Grevepar] Hedevig (1819–79), født Anker, og Peder Anker (1809–93) Wedel Jarlsberg malede altsaa til høist forskjellige Tider. Perlen af disse er Bestemoderen (ung)Bestemoderen (ung)] Cathrine Wedel Jarlsberg (1756–1802), født von Storm, ble malt av Johann Tischbein i Napoli på slutten av 1770–tallet. malet af den berømte Tischbein, medens GemalenGemalen] Frederik Anton II Wedel Jarlsberg (1748–1811) var Gesandt i Neapel. Du veed han var et Uhyre fra hvem Kone og BørnBørn] Herman (1779–1840), Ferdinand Carl Maria (1781–1857), Wilhelm Frederik (1786–1885) og Christian Fredrik Vilhelm (1788–1854) Wedel Jarlsberg maatte flygte. Hun staar der som henaandet paa Lærredet, og seer paa os med et Blik som gaar igjennem Marv og Been, hvori hele hendes huuslige Jammer ligger noksom udtrykt. Noget Deiligere kan man ikke tænke sig. Men vi kom reent fra Beskrivelsen af Festen. Nu maa Du selv tænke Dig alle disse festsmykkede Rum aabne, saa at den friske, milde Sommerluft overalt fylder dem, ‹tag› decorer dem saa det bedste Smykke med 60–70 balklædte Damer og garner ‹…› ‹dem› med, og slip saa en 100 unge Officerer og ‹Kadetter,› der komme lige fra deres Teltelivet ude i Leiren og spørg 3forestil Dig da det Indtryk det maatte gjøre paa saa mange ‹d›isse unge friske ‹…› modtagelige Sjele. Hvad der er rigtig stort og opløftende er tillige frigjørende og tillader ingen Tvang, ingen Gêne. Her var Rum til Alle, alle Stemninger kunde her finde sin Plads, selv MisantropenMisantropen] først strøket og dernest er strykningen opphevet med en krøllstrek under ordet Suurmuleren sin Vraa. men jeg ‹troer› nok ingen havde ‹Lyst› til at ‹suurmule› suurmule den Dag Ogsaa ude i Haven var der arrangeret Borde med Cigarer, «Øltønder». Det var noget at see kan Du tro naar de i Francaisen dansede mod hverandre tvendetvende] skrevet som ordenstall levende Kolonner der indtog hele Salens Bredde! Det var noget andet end dette kjedelige Mylder uden Orden, som man ellers seer i vore trange Ba lumre Balsale. Og 10 Buevinduer kastede Dagsskjæret ind fra 2 Sider som blandet sig med de utalige Lys indenfor frembragte en ‹sand tryllende› Virkning som ikke kan bes‹krives› – ingetinget] feil for ‘intet’; ‘t’ rettet fra ‘n’ ved overskriving Under at de lange gamle Rækker af Konger og Dronninger Grever og Comtesser ‹som› paa Væggene ogsaa fik Liv i denne magiske Belysning ‹og› syntes at amusere sig fortreffelig. – Behøver jeg endnu at lægge til at denne smukke Fest fik sit egentlige Liv ved Vert og Vertindes Elskværdighed? Grevinden var utrættelig og hun fyldte, kan man sige, det hele Huus, hun var tilstæde overalt, Hvad Greven angaar da ‹…› ‹…› ‹er›‹er›] ‘‹e›’ synes rettet fra ‘ha’ ved overskriving han en af disse af Guderne Velsignede der ikke behøve at gjøre Nogenting, men blot at vise sig en Gang ‹imellem› saa troer man han har gjort Alt. Der gives nogle saadanne lykkelige Mennesker, medens Andre med ‹…› al deres Activitet baade udrette Lidet og faar Utak ovenikjøbet.Der gives … ovenikjøbet] Tilføyelsen er skrevet i margen uten markering av hvor i teksten den skal føyes inn. De smukkeste og eleganteste af Damerne vare Husets tretre] skrevet som ordenstall (jf. tilsvarende tvende andre steder Betsy,Betsy] Betzy Wedel Jarlsberg (1843–1935), datter av Hedevig og Peder Anker Wedel Jarlsberg 2 Frøkener Wollf,2 Frøkener Wollf] Antakelig Charlotte Amalie (1838–1919) og Marie Elisabeth (1839–?) Wolff, døtre av Juliane Louise, født Sneedorf, og Benjamin Wolff Frøknerne LassonFrøknerne Lasson] Antakelig Emilie Nicoline (1829–1909) og Julie Cathrine Caroline (1842–1921) Lasson, døtre av Ottilia Pauline Christiane og Peder Carl Lasson og Wessel,Wessel] ikke identifisert Frøk. Fanny Løvenskjold,Fanny Løvenskjold] Franciska Siegfriede Sophie Løvenskiold (1842–1924) samt en Frøk. ValeurFrøk. Valeur] Alvilde Valeur (1841–1927), datter av Alvilde Valeur og Cordt Holtermann fra Horten. Der blev danset til Kl 1 da marscherede Regimentet af. Endelig vil jeg bemærke at Din Mama ganske havde sluttet sig til de Tilskuende og modstod f‹lin›k ‹tappert› enhver Opfordring til Dands, paa en eneste Lanciers nær. –

Moss. Den 5te Juli. Hid kom jeg i Middags, i det Haab at treffe Onkel CarlOnkel Carl] Carl Emil Collett (1821–98), byråsjef, Peter Jonas Colletts bror her til hvem jeg skrev for et Par Dage siden, men blev rigtignok skuffet i denne Forventning! Saa har jeg her ikke et levende bekjendt Menneske. men det faar da ogsaa være det samme for den Par Dage korte Tid jeg bliver her. Paa Mandag kommer jeg hjem. Jeg trænger endnu til disse Par Dage i fuldkommen Stilhed og Ro. og det har ordentlig noget velgjørende for mig ikke her at kjende et Menneske. Med Helbreden er det kun saa som saa. Træthed og Mangel paa Søvn plager mig. Jeg mærker at det er en Tilstand der kræver en grundigere Behandling end 14 Dages Hvile og Frihed. Paa Jarlsberg var der idelig Fremmede hvilket vilde været vel stærkt for mig der er vant til den modsatte Yderlighed, hvis Huset [ikke] ‹v›ar saa stort, og man ikke der nød denne velsignede Frihed, der [s]‹t›[reng]‹t› ‹t›aget‹v›ar saa stort … ‹t›aget] skade med større teksttap: papiret er skadet i venstre side av nedre kant så deler av de to siste linjene, fra ‘hvis Huset’, er borte. blot behøver at ‹samles› til Maaltiderne, 4naar det ‹…› store Gjallerhorn som Du nok kjender lyder kalder, men denne Tvang, om den kan kaldes saa, er blot behagelig ligesom den er nødvendig. Det er en underlig Følelse for den som lever i smaae sammenpressede daglige Forhold at slippes ud i noget Stort og Frit, et af ‹dem› der tøier sig ud til alle Sider, man flyder ligesom ud, man kan ikke begrændse sig, og men lader sig drive paa den behageligste Maade snart paa det ene snart paa det Andet. Man kan sige til sig selv; nu vil jeg tage mig en Blyant og et Stykke Papir i Lommen og gaa hen paa et bestemt Sted i Lunden; men ved at gaa gjennem Bibliotheket fængsles man ved en eller anden Bog, eller man møder Grevinden paa Trappen som man heller vil spadsere med, eller der er kommen Fremmede nede, eller man skal spise tyk Melk i Fadeburet, eller man inviteres til et lille partie de causeriepartie de causerie] fransk: samtale i en af de mange Nischer og Kroge. Der har Du et lille Stykke af Jarlsberg Livet til! Vist er det at jeg har gaaet stille omkring og suget som en Bi af al denne Skjønhed, og jeg tror nok i en Forstand at Ingen af de mange Gjæster har nydt det som jeg. Længe skal jeg have godt deraf. Men nu sidder jeg i et lille Værelse paa Moss og skriver dette, hjemkommen efter en lang Spadseretour ud over Gjeløen. Jeg vandrede til dens yderste Spidse gjennem den næsten halvfjerding‹s› lange Allee der fører ned til Refsnæs, en Plet hvorpaa Naturen har ødslet med al sin Herlighed. Her satte jeg mig paa Engen saa jeg selv ubemærket kunde see ned paa Gaarden. Jeg tænkte paa da jeg sidst var her,da jeg sidst var her] I 1834 besøkte Collett med foreldre morens familie Chrystie i Moss. da var jeg 20 Aar, jeg tænkte paa Far og MorFar og Mor] Alette Dorothea (1780–1843), født Thaulow, og Nicolai (1780–1848) Wergeland og ‹…› de Mennesker der da bevægede sig om mig og Taarerne trillede mig selv ubevidst. Jeg tænkte ogsaa paa mine 4 Gutter,mine 4 Gutter] Robert (1842–1913), Alf (1844–1919), Oscar (1845–1911) og Emil (1848–1904) mit Eneste! og at disse mine Gutter skulle erstatte mig saa meget. – Det havde nok kunnet gaa an at aflægge et Besøg til MeiersMeiers] Johanne Mariane (1814–90), født Rosenberg, og Lorentz (1814–88) Meyer dernede, de Hrr. Kjærester kjender jeg begge, ogsaa Fru Meier lidt, men jeg havde dertil ingen Lyst. Men jeg tog et stort Lindeblad og prikkede mit Navn deri og vilde netop idet jeg gik, sendt det ned til Tina BoeckTina Boeck] Christina Magdalena Thora Boeck (1830–97), ugift som jeg formodede der, da jeg hørte at hun ikke var der. Saa maatte jeg lade Lindebladet og den gratiøse Idee flyve.

Paa Mandag kommer jeg med Halden.Halden] Dampskipet Halden gikk i rute mellom Fredrikshald og Christiania. Alle mine Gutter haaber jeg modtager Mama. Nu maa jeg slutte for at tage ud til Klosteret, en venlig Indbydelse fra SibbernSibbern] Georg Christian Sibbern (1816–1901), diplomat og politiker, eide herregården Værner Kloster i Rygge kom i dette Øieblik og jeg venter hans Vogn ‹hvert› skal komme. tusend Hilsener til Alle hos Stenstrups, jeg glæder mig meget til at see dem Alle.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1852–63

Samlingen inneholder 70 brev skrevet av Camilla Collett i perioden fra januar 1852 og til våren 1863. Perioden begynner med at Collett var blitt enke i desember 1851, fortsetter med at hun etablerte et nytt liv for seg og sine fire sønner, og slutter med forberedelsene til en lenger utenlandsreise sensommeren 1863.

Mens brevene fra 1852 til 1857 tegner et bilde av hvordan Collett etablerte en ny tilværelse for seg selv og sine nærmeste, er brevene i den siste delen preget av et rikere sosialt og litterært liv.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.