Brev 1852–63

av Camilla Collett

Forrige Neste

[November 1856]. Brev til Robert Collett

Brevs. 5

Opplysninger om brevet:
Skrevet i København.
Datering: Brevet er udatert, men har senere blyantpåskrift: «Kbh. Novbr 1856». Denne datering stemmer, for det fremgår av brevet at Robert snart fyller 14 år, og det gjorde han 2. desember 1856.

Hvorlænge, hvorlænge er det siden jeg skrev Robert til! Siden jeg saa Robert og hørte noget fra ham! Jeg veed ikke hvad der afholder mig fra at skrive, maaskee Frygten for at Du endnu saa lidt vil forstaae Din Moders Ord og Tanke. Ak hvormange unyttige Ord og Tanker, hvormange Breve har jeg ikke spildt i mit Liv! Til Dig kan jeg ikke skrive ligegyldige Ting, som kunde more Dig, for dybt, for alvorlig ligger Tanken om Dig i min Sjel, derfor maa mit Brev ogsaa blive dybt og alvorligt. Og derfor har jeg ondt for at skrive det. Og ak! Er det ikke spildt paa Robert? Jeg kjender Dig saalidt nu. Der har jo været en Tid, desværre for os Alle! hvor Du ikke har svaret til de Forhaabninger vi med Rette kunde knytte til Dig. Vedvarer endnu denne Tid? O Robert er den endt! Er Du flittig, er Du brav er Dine PleieforældreDine Pleieforældre] Johanne Christine (1822–1914), født Collett, og Johan Christian (1817–95) Collett fornøiet med Dig? Er der kommen en større Alvor i din Sjel? Ikke et Ord, ikke en Linie fra Robert, der kunde trøste mig med at det er skeet, og at Du tænkte paa Din Moder.

Jeg kan aldrig glemme at jeg i Sommer gik glip af at see Dig. Da jeg Dagen efter, Mandag Formiddag kom op til StenstrupsStenstrups] Sophie Augusta (1811–72), Peter Jonas Colletts søster, og Peter Severin (1807–63) Steenstrup og hørte at Du var reist om Morgenen, blev jeg saa fortvivlet, at Du aldrig vilde tilgivet Dig, havde Du seet min Bedrøvelse. Det var grusomt at Ingen havde 2ladet forsøgt paa at lade mig det vide. Du husker jeg laa den Nat paa Framnæs.paa Framnæs] hos Johan Collett (1800–77), justissekretær, Peter Jonas Colletts fetter men havde Veien været dobbelt saa lang og Tiden dobbelt saa kort, med Glæde var jeg staaet op af min Seng og var ilet hen for at see Dig et Øieblik. O Robert burde dog have kommet! Jeg veed ikke mere hvad for Undskyldninger der ‹…› blev mig forebragt. Spild ikke Du heller nogen Linie paa dem, thi jeg vil ingen høre. Jeg veed kun at jeg vilde overvundet alle Hindringer for at see min Søn, og havde Robert havt den rigtige Følelse vilde han kommet trods Alt for at see sin Moder. Har Du Følelse min Robert eller har Du ganske tabt Mindet om dem Du stammer fra? Maaskee jeg ikke faar see Dig paa mange Aar. Vil Du da ikke angre det lidt? O angre det kun, glem det ikke, jeg kan aldrig, aldrig glemme at jeg ikke fik see Dig før jeg reiste.

Hvordan vi have det hernede, vil AlfAlf] Alf (1844–1919), Colletts sønn bedre kunne fortælle Dig end jeg, og jeg skal bede ham skrive Dig til. De gaa paa HammerichsHammerichs] Martin Hammerich (1811–81), professor og bestyrer av Borgerdydskolen Skole paa Christianshavn, og skal jeg dømme af de gode Carakterer de faae, og den Flid baade Alf og EmilEmil] Emil (1848–1904), Colletts sønn nu vise ved Lectielæsningen, saa maa de gjøre gode Fremskridt. Emil var meget stolt af at have faaet et «ug».«ug»] Forkortelse for «udmærket godt» for Tydsk idag, og paa Grund af flere saadanne ugeer, have de i Aften faaet Lov at gaae i Kasino Theater! Derfor kan jeg ogsaa sidde saa rolig og skrive i Aften. Stille og ensom leve vi 3 forladte Fugle3 forladte Fugle] dvs. Collett, Alf og Emil sammen, men jeg har dog den Glæde at see at Gutterne slutter sig mere og mere til sin Mama, og Mama vil saa gjerne gjøre det godt og hyggeligt for dem, da de have kun mig hernede. Forresten trives de ypperlig og ere tilfredse med at være kommen herned, saa og jeg. Naar Du 3skriver mig til Robert, maa Du fortælle mig om Onkel JohanOnkel Johan] Johan Christian Collett (1817–95), amtmann, Peter Jonas Colletts bror. Han skulle flytte til København for å bistå den svensk–norske ministeren i tollforhandlinger med danskene. kommer herned, og naar det bliver – hvor Tante HanneTante Hanne] Johanne Christine Collett (1822–1914), født Collett, gift med Johan Christian Collett skal boe saalænge, og hvor Du kommer til at være. Ja skriv mig nu snart langt og udførligt til og af et oprigtigt Sind. Skjul intet for mig Robert af det som Du kan vide interesserer mig at høre om Dig. Lad disse daglige Smaaeting hvormed Du fylder Dine faa og fattige Breve være borte. Fortæl mig om Robert, om han er en brav Gut, om han vil blive det, og om han føler lidt Længsel efter engang at gjensee og leve nær sin Mama, for at vise hende at hun dog ikke tog Feil af ham, da hun og PapaPapa] Peter Jonas Collett (1813–51), Colletts ektemann, professor troede at Robert var den ømmeste og meest lovende af Børnene. O Robert, da Du i Vinter havde voldt os den Sorg som jeg ikke mere vil nævne, fordi den skal evig være udslettet af vor Erindring, da tog jeg mig til at læse alle Papas Breve, og mine til ham fra den Tid Du var lille, og i ethvert af dem nævnes «Bob», og 1000 Træk af hans kjerlige Gemyt, og mærkværdige, tidlige Forstand. Med bittre Taarer har jeg læst disse Steder igjen, og spurgt mig selv, har da dette været et Bedrag! kunde vi begge tage saadan Feil af et Barn! nei, nei, vi have ikke taget Feil, Robert vil vise at han endnu kan blive hvad han lovede. Du er snart 14 Aar. Om faae Dage kommer Din Geburtsdag,Din Geburtsdag] 2. desember og med den Erindringen om de sørgeligste Dage, den sørgeligste Maaned i mit Liv. Men engang vil Du min Robert gjøre denne Maaned ogsaa til en glædelig f‹…›g Du vil erstatte hvad jeg engang tabte i den. Tænk ogsaa paa os den Dag Robert, ligesom jeg vil tænke paa Dig, og feire den denden] gjentatt; hun har også uteglemt ordet ‘saa’godt vi kan. En Gave, vilde jeg saa gjerne sendt Dig; love det vist tør jeg ikke, da det er saa vanskeligt 4at faae noget opsendt, kan jeg, skal det skee min egen, kjere Robert, jeg veed endog en Ting som jeg saa gjerne vilde sende Dig. En vis Bog nemlig, bliver den ikke altfor dyr for mig. Jeg seer Dig helst i Tankerne, læsende, og ikke flakkende omkring med de andre Gutter,de andre Gutter] På Lillehammer ble Robert kamerat med Anthon Landmark (1842–1913) og Sophus Aars (1841–1931). Naar Du er 14 Aar maae Du kunne finde Smag i noget andet end disse tomme Lege med dem. Selv Alf og Oscar,Oscar] Oscar (1845–1911), Collett sønn. Han ble tatt opp som pleiesønn av Carl Emil Collett i 1855. der ere saameget yngre vilde vrage en saadan Sysselsættelse i sine Fritimer og snart kjedes ved dem. Alf er allerede en solid, prægtig Gut, der yndes af enhver der seer ham og lærer ham at kjende. Han hjelper mig med alle praktiske Ting: han vexler Penge, han gjør Indkjøb af Bøger etc. ved hans Arm vandrer jeg trygt gjennem en Labyrinth af Byens Gader, som han veed meget bedre Greie i end jeg. – Nu komme de fra Kasino, og nu er det ogsaa forbi med Skrivningen.

En tydsk Kalender sender jeg, Du forstaaer vist allerede saameget Tydsk at Du kan stave den igjennem. Lev nu vel min kjere, kjere Robert og glem ikke at skrive langt og grundigt og udførligt. O hvor jeg vil blive glad naar jeg seer et Brev fra Dig. Er jeg fornøiet med det og Dig skal jeg svare Dig strax. Hils Din Onkel og Tante og fortæl mig i næste Brev udførlig hvorledes de Alle leve,

Din Moder.

Gid Du maatte finde nogen Glæde af denne tydske Bog jeg sender Dig. Jeg haaber Du vil kunne stave Dig igjennem den


__________
Adressetekst:
Til
Robert

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1852–63

Samlingen inneholder 70 brev skrevet av Camilla Collett i perioden fra januar 1852 og til våren 1863. Perioden begynner med at Collett var blitt enke i desember 1851, fortsetter med at hun etablerte et nytt liv for seg og sine fire sønner, og slutter med forberedelsene til en lenger utenlandsreise sensommeren 1863.

Mens brevene fra 1852 til 1857 tegner et bilde av hvordan Collett etablerte en ny tilværelse for seg selv og sine nærmeste, er brevene i den siste delen preget av et rikere sosialt og litterært liv.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.