Kjøbenhavn den 23de Januar
Kjere Broder. Sorgen har lagt en tung Haand paa vor Slægt! I Løbet af kun 10 Aar hvor mange ere ikke allerede gaaet bort!gaaet bort] I løpet av 1840-årene døde moren, Alette Dorothea Wergeland (1780–1843), født Thaulow, broren, Henrik Wergeland (1808–45), og faren, Nicolai Wergeland (1780–1848). Ogsaa de Bedste, de Ædleste der af Fremmede havde fæstet sig til den, de tvendetvende] skrevet som ordenstallde tvende] Colletts ektemann, Peter Jonas (1813–51), døde 18. desember 1851 og Oscar Wergelands kone, Søster Truine Catharina Alette (1824–53), født Sem, døde 5. januar 1853. der skulde støtte de bøiede Grene – skulde rives bort. O det er godt Moder og Fader ikke oplevede al denne Sorg. –
Ogsaa hun den Fagre, vor Øienslyst, skulde vi miste. Gud vilde det saa, siger Du. – ja, her standser alle menneskelige Spørgsmaal alle disse Smertens Udraab, der klinger overalt; ak hvorfor just denne?– ak hvorfor just dem! – vi faae dog intet andet Svar: Gud vilde det saa. Og der maae ligge en overmenneskelig Beroligelse i dette Svar siden vi kan nøies med det uden at fortvivle.
Efter Dit høist foruroligende BrevBrev] Vi kjenner ikke til dette brevet. fra 3de Juledag, hørte jeg i 4 Postdage intet. Jeg synes nok det var haardt at lades saa længe i denne martrende Uvished, ‹…› De herværende Norske fik heller ingen Efterretning jeg løb op til dem, de til mig, da fik jeg et Brev fra BrynieBrynie] Ole Andreas Brynie (1804–82), byråsjef og Colletts verge. Vi kjenner ikke til dette brevet. dat. den 7de Jan. der han omtrentlig lader mig ane Sandheden. Visheden fik jeg først i Dit Brev.Dit Brev] Vi kjenner ikke til dette brevet. I Førstningen var det mig en Trøst at see at Du er taalelig fattet, men ak stakkels Broder! – – ved at see efter Datummen – det er skrevet Dagen efter den næst skrækkeligste Dag –Dag –] tankestrek rettet fra komma ved overskriving – veed jeg hvad denne Fatning vil sige.
2Endnu er Sjelen i en unaturlig Spænding. Man har fulgt de Elskede til Himlens Porte, man er endnu ikke kommen rigtig tilbage, til Jorden igjen. Man kommer der tidsnok. Nei denne allerførste Tid er endnu langt fra den værste. Saalænge ManMan] ‘M’ rettet fra ‘m’ ved overskriving læser den samme Tanke i Alles Øine, saalænge enhver har har vovet sig ud af sin Kreds for at græde med os, det er endnu Sorgens Festdage! Naar dens Hverdage komme – – – naar Verden, der et Øieblik uleiligede sig med at komme ud af sine Hængsler for vor Skyld, igjen gaaer sin jevne, rolige Gang, naar enhver vender tilbage til sit igjen, og vi sidde igjen i de tomme øde Stuer og stirre paa den tomme Plads, da, da gjælder det om ikke at forgaae. Naar man hvert Øieblik troer at høre deres Trin – – seer disse Ting hvormed de syslede ligge der saa urørte som om de Kjære maatte komme lige ind af Døren for at tage fat hvor de slap – – o da min Broder – i slige Timer være Gud Dig naadig og vende Dit Blik fremad. Mange mange slige Timer ville komme. Men Efterhaanden øver Vanen ogsaa her umærkelig sin Magt. Og selv i den Ubarmhjertighed hvormed Livet river os med sig, med den Pligter og Sysler, ligger en Lægedom hvorvel den er bitter. Jeg har selv staaet og klippet hans Tøi til Børnene.
Vi Mennesker der ere saa Smaae i det 3Smaae kunne være saa Store i det Store – Ja hvor uhyre meget kan et Menneske ikke bære! Er der noget der taler for Evigheden da er det denne overmenneskelige Kraft i det Store. Vi der jamre over en Rift i Fingeren kunne være stumme paa Torturen.
At Du vil beholde Huset, glæder mig. Jeg havde frygtet det Modsatte. Efterhaanden vil du vinde det kjert igjen ved de søde Børn.Børn] Oscar Wergeland fikk tre døtre i sitt første ekteskap: Alette Wilhelmine (1845–1910), Ragnhild (1847–1922), og Ebba (1852–1907) Hvorledes Du vil indrette Dig? ja kjere Broder det er ikke godt at vide. En Formening derom kan man altid have og tillade sig at yttre; Du har vel allerede faaet Vink nok i denne Anledning; nu vil jeg ogsaa give min Skjerv, til Dig staaer det at vælge det bedste. Det var jo en besynderlig Guds Styrelse at Statsraadinden og Aug.Statsraadinden og Aug.] Anne Cathrine Sibbern (1785–1865), født de Stockfleth, enke etter Valentin Christian Wilhelm Sibbern (1779–1853), og hennes ugifte datter Juliane Augusta Bolette Sibbern (1818–56) netop flytte derindderind] ‘d’ rettet fra ‘h’ ved overskriving og jeg forstaaer tilfulde den Trøst der maae ligge deri at have disse kjerlige Væsener saa nær. Men i Huset vilde jeg i Dit Sted ikke have dem. Det vilde blive en stor Gene for Dig. Kunde de komme til at boe Dig ganske nær og Aug. hver Dag saae ind til dem Børnene, og de hvergang Du selv reiste bort kunde skikke dem hen til Bestemoderen, da forekommer det mig de samme Goder vilde opnaaes uden de Onder der uundgaaelig vilde flydt af en saadan fælleds Menage. Gamle Statsraadinden er trods sin FortreflelighedFortreflelighed] feil for ‘Fortreffelighed’ en fordringsfuld Kone som det vilde pine Dig bestandig at omgaaes hendes Humeur maae efter dette sidste Stød have lidt betydeligt saameget mere som hun nu skal prøve hvad det er at indskrænke sig. Efter Rygtet har hun altid været en daarlig Huusholderske. Jeg vilde i Dit Sted have 2 Piger, en flink og paalidelig Barnepige og den anden en Slags Huusholderske, der var lidt bedre end en Pige uden dog at gjøre Fordring paa at behandles som Jomfru og i Hensigti Hensigt] her har hun uteglemt ordet ‘den’ vil jeg indstændigt foreslaae Dig den Marie der tjente hos et Par Aar,tjente hos et Par Aar] her har hun uteglemt et ord, trolig ‘os’ hvis – det forresten er mueligt at faae hende. Hun er til det Yderste skikkelig tro og brav flink i Kjøkkenet og det snildeste Menneske og hun har dertil megen Ambition, saa hun vilde ligesom sætte en Ære i at have Opsigt med Børnene og hedde at hun bestyrede det, saa hun vilde tage det 4yderst samvittighedsfuldt. Hun spiser ikke inde ved Bordet ‹men› man kalder hende simpeltvæk Marie, man siger De til hende. Hos den Lille maae der naturligviis bestandig være en, men de maatte skiftes om at være om hos Børnene, saaledes at naar et grovere Huusarbeide gjorde det nødvendigt at tage Barnepigen bort, løste Marie hende af. Denne Pige tjener rigtignok nu, jeg troer hos unge Young,unge Young] Trolig Nils O. Young (1816–90), sønn av Jørgen Young (1784–1837) men jeg troer ogsaa at detdet] ‘t’ rettet fra ‘n’ ved overskriving Godhed hun har for mig paa Grund af H‹uus og› de extraordinaire Omstændigheder som selv vil bevæge Fremmede, vil være mueligt at faae hende uden den lovmæssige Opsigelse. Skulde Du reflectere noget paa dette Forslag da kan Du blot bede Brynie paatage sig Sagen, som jeg er vis paa han vil med sin sædvanlige Velvillie. Han var det, som skaffede os hende. Hun havde 20 Daler i Løn, men var ogsaa meget mere værdt end en simpel Pige. At Marie selv gjerne vilde, troer jeg da jeg syntes at mærke at hun ikke var videre fornøiet der hun var og hun har saadan Godhed for mig og mine at jeg troer den strækker sig til hele Familien. Du gjør Ret i ikke at tage LauraLaura] Laura Augusta Arnesen (1822–95), født Wergeland, Colletts kusine og pleiesøster i Huset.
Ved Holger CollettsHolger Colletts] Holger Gustav Collett (1807–70), ekspeditør, Peter Jonas Colletts bror Hjælp har jeg nu søgt den Underretning Du ønskede angaaende Prisen paa Lithographie af C-s Portraittet. I Formiddag var Hr TegnerHr Tegner] Isac Wilhelm Tegner (1815–93), dansk litograf. Sammen med Johan Adolph Kittendorff drev han firmaet I.W. Tegner & Kittendorff, og de produserte litografier av Peter Jonas Collett etter et maleri av Johan Gørbitz. her selv. og efter et Skjønsmaal beregnede han at 100 Exemplarer vilde komme paa 65 Rigsdaler eller omt. 33 Spd norsk, Forskjellen paa 50 Exl er kun 3 Spd eller Papirets Værdi. Jeg henstiller da til Dig hvilket Antal Du vil bestemme, eller om Du overhovedet vil staae ved Foretagendet, da det nu nok maae synes at Du er Dig selv nærmest,nærmest] ‘m’ synes rettet fra ‘st’ ved overskriving og allerførst, hvis Du kunde afsee noget paa til et Øiemed af den Slags, det da maatte være for at ønske at faae Portraitter af hende. Tegner saae den Daguerrotyp jeg har af Alethe,den Daguerrotyp jeg har af Alethe] Vi kjenner ikke til dette daguerreotypiet. og han fandt den fortrinlig ligesom alle der har seet den og han formeente derefterderefter] ‘efter’ rettet fra ‘af’ ved overskriving og tilføyelse kunde der blive de herligste Portraitter enten tegnede, eller et Oliemalerie da den har et Udtryk og en Tydelighed som man næsten 5aldrig seer i Daguerrotyper. Jeg har ikke glemt at denne herlige Skat kun er givet mig et Laan, som jeg ak! ikke havde drømte om hiin Aften da jeg fik den skulde saa snart tilbagebetales. Jeg trøster mig med at man kan hernede tage Kopier af Daget. som have aldeles Originalens Tydelighed. At jeg ikke sender den med Holger kommer kun deraf at Du mueligens kunde have nogen Bestemmelse med den hernede. At jeg med Glæde tænker paa at see Dig hernede til Sommer kan Du begribe, Gid det kunde skee snart. For Din egen Skyld og for min ønskede jeg Du kunde komme meget tidlig paa Foraaret herned. For Din Skyld for at undgaae det opløsende triste ved Vaaren deroppe, og heller vinde en Sommermaaned mere hjemme thi man kan sige hvad man vil der er en dulmende Magt – mod Sorgen i vor deilige Sommer det følte jeg i Fjor – og for min Skyld – –.
Det er min Geburtsdag idag. En underlig Dag. Intet christent Menneske veed det eller har spurgt derom. Holger der var her i Formiddag huskede den ikke dennegang. Børnene vilde jeg heller ikke sige det. Jeg har ikke været ude af en Dør, ikke seet et Menneske uden som sagt H. et Øieblik. Der er Stof nok til Tanker. Ikke for den Mærkværdigheds Skyld at man for saa og saa mange Aar siden blev født til denne Sorgens Dal, men for de Erindringer der ligefra vor Barndom knytter sig til denne Dag. O kjere Broder lad dette være Dig en Trøst at hvor bittert et saadant Tab er for en Mand saa er det ikke saa uhyre saa omfattende hans hele Tilværelse, som for en Kone. Hun mister Alt – Alt. Ikke alene det hvori Manden ogsaa rammes, sin Støtte sin Trøst sitsit] ‘t’ synes rettet fra ‘n’ ved overskriving Selskab men hun mister sin Stilling, Velfærd, sin hele Fremtid sin Beskyttelse mod den raae Yderverden. O alt dette har jeg faaet at føle. Ogsaa Mandens Liv byder flere Adspredelser mod Sorgen. Han tør opsøge disse Adspredelser og hvorfor skulde han ikke gjøre det? Hun kan ikke, hun kan kun i en endnu tristere Tilværelse end den hun frister hjemme see at gjenvinde dette Hjem og lære at finde det taaleligt. Og saaledes har jeg levet hernede, Intet tilbyder sig til at rive mig ud af det mere end glædesløse, forladte Liv jeg fører, selv har jeg ikke Mod til at opsøge det. Lev vel! Gud være med Dig!
Camilla
Fra SmaaegutterneSmaaegutterne] Alf (1844–1919) og Oscar (1845–1911) bodde sammen med Collett i Danmark 1852–53. skal jeg hilse Dig. De græd bitterlig de Stakler da jeg fortalte dem det.
6
__________
Adressetekst:
S: T:
Lieutnant Oscar Wergeland
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Samlingen inneholder 70 brev skrevet av Camilla Collett i perioden fra januar 1852 og til våren 1863. Perioden begynner med at Collett var blitt enke i desember 1851, fortsetter med at hun etablerte et nytt liv for seg og sine fire sønner, og slutter med forberedelsene til en lenger utenlandsreise sensommeren 1863.
Mens brevene fra 1852 til 1857 tegner et bilde av hvordan Collett etablerte en ny tilværelse for seg selv og sine nærmeste, er brevene i den siste delen preget av et rikere sosialt og litterært liv.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.