Brev 1852–63

av Camilla Collett

Forrige Neste

1. oktober 1858. Brev til Robert Collett

Brevs. 5

Opplysninger om brevet:
Skrevet i Christiania.

Hvad skal jeg sige min Robert? Ak min Tanke har den hele Dag ikke forladt Dig, men vil jeg forsøge at skrive, bliver ethvert Ord saa tørt og saa fattigt. Hvad skal en Moder sige, der er bleven fremmed for sit Barn, og som ikke engang paa denne dets Livs vigtigste Dagvigtigste Dag] Robert ble konfirmert 3. oktober. kan være sin Robert nær! ak vi have ingen Nutid tilfælleds, vi vide saa lidt om hinanden,hinanden] ‘in’ og ‘en’ rettet fra ‘ver’ og ‘re’ ved overskriving kjende hinandenhinanden] ‘in’ og ‘en’ rettet fra ‘ver’ og ‘re’ ved overskriving saa lidt, jeg har kun Erindringen om Din Barndomstid, da Du var min Robert – min, vor lille Bob – og Haabet, Robert, Haabet at jeg engang skal vinde Dig tilbage, dobbelt, at jeg skal faa baade Mamas og Papas Part i Dig. Da skal den lange brudte Kjæde forenes igjen for aldrig at afrives mere. Da vil Du ogsaa bedre forstaa hvorfor jeg har staaet Dig saa fjernt, og Du vil tilgive mig at jeg saa sjelden har skrevet. Jeg skriver ikke Breve mere til Nogen, siden Alle de ere døde og borte der engang modtog dem. Ligegyldige Breve fulde af Dagsbegivenheder og FutiliteterFutiliteter] betydningsløsheter, intetsigende ting kan jeg ligesaalidt skrive. Dog derom vilde jeg ikke tale.

Ak, hvem skulde sagt mig da jeg bar Robert paa mine Arme at jeg ikke skulde være hos ham paa hans Confirmationsdag? Og dog maa det udholdes, og takke maa jeg Forsynet til, og erkjende at det er 2vel som det er, at naar Du skulde til Fremmede Du da er kommen til kjerlige og samvittighedsfulde Slægtninge.Slægtninge] Johanne Christine (1822–1914), født Collett, og Johan Christian (1817–95) Collett, tok til seg Robert som pleiesønn i 1852. Lad os begge taknemlig erkjende dette. Ja jeg veed du gjør det, jeg tvivler ikke paa de Følelser der besjele Dig paa denne Overgang i Dit Liv mod dem der saa trolig have opfyldt Forældres Pligt mod Dig, og have havt denden] ‘n’ rettet fra ‘t’ ved overskriving overordentlig vanskelige og ansvarsfulde Opgave at opdrage Dig.

Saa velsigne Dig Gud da min kjere, elskede Robert, han være tilstæde og lægge al sin Styrke i Dine Løfter. Al min Tanke, min Sjel skal være hos Dig fra Morgen til Aften, hver Time paa Dagen. At vi tilbringe den hos de gode StenstrupsStenstrups] Sophie Augusta (1811–72), Peter Jonas Colletts søster, og Peter Severin (1807–63) Steenstrup følger af sig selv. Det vil være en Trøst og lette Savnet ved ikke at kunne være Dig nær.

En Present skulde fulgt med men den kan ikke blive færdig før til Ugen, Grunden vil Du da faa at høre. Den skal haaber jeg volde Dig Glæde. Mere skriver jeg da, om hvordan vi leve, og om vor nye Bolig.vor nye Bolig] Collett flyttet til en leilighet på Holmen høsten 1858. AlfAlf] Alf (1844–1919), Colletts sønn raaber inde fra Sengen: Hils Robert og gratuleer ham!

Saa lad vore Tanker da mødes, thi ogsaa Du Robert, glem ikke den der ivrigst og inderligst omfatter Dig paa denne Dag.

3


__________
Adressetekst:
Til
Robert Collett
Lillehammer
betalt
Anbefales til hurtig Befordring

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1852–63

Samlingen inneholder 70 brev skrevet av Camilla Collett i perioden fra januar 1852 og til våren 1863. Perioden begynner med at Collett var blitt enke i desember 1851, fortsetter med at hun etablerte et nytt liv for seg og sine fire sønner, og slutter med forberedelsene til en lenger utenlandsreise sensommeren 1863.

Mens brevene fra 1852 til 1857 tegner et bilde av hvordan Collett etablerte en ny tilværelse for seg selv og sine nærmeste, er brevene i den siste delen preget av et rikere sosialt og litterært liv.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.