Brev 1852–63

av Camilla Collett

Forrige Neste

[August 1858]. Brev til Bernhard Dunker

Brevs. 561

Opplysninger om brevet:
Skrevet i Christiania.
Datering: Brevet er udatert, men har senere blyantpåskrift: «[1858]». Vi har datert brevet til august 1858 fordi Dunker fortsatt oppholdt seg på sitt sommersted på Malmøya. I brevet ber Collett om en samtale med Dunker for å snakke om «om Affairen med Tønsberg». I 1858 hadde Tønsberg kommet med et tilbud om å utgi Peter Jonas Colletts Forelæsninger over Personretten under to betingelser. For det første at Collett selv måtte skaffe rettigheten til verket, og for det andre at det skulle gjennomgås av Fredrik Peter Brandt. Våren hadde Collett fått et tilbud om å kjøpe rettigheten til verket (jf. Johannes Finnes brev til Collett 15. april 1858, Brevs. 561). Så høsten 1858 dreide forhandlingene seg om Brandt kunne gjennomgå forelesningene. I et brev fra Brandt til Collett 28. oktober 1858 (Brevs. 237) går det frem at han ikke hadde anledning til å gjennomgå manuskriptet. Likevel utkom de to siste delene av forelesningene under tittelen Den Norske Familieret fremstillet af P.J. Collett (Christiania, Chr. Tønsbergs forlag, 1859). I det usignerte forordet heter det at forlaget «efter Overlæg med Forfatterens Efterladte» utgir de to siste delene som et selvstendig verk samt at det er supplert og brakt i overenstemmelse med gjeldende lovgivning.

S. T

Hr Advokat Dunker!

Jeg takker Dem meget for Nydelsen i Gaar Aftes.

Tør jeg bede Dem medgive Budet 1 Exemplar af 1ste og 2den Deel af min Fortælling,min Fortælling] Amtmandens Døttre utkom i to deler på Johan Dahls forlag i desember 1854 og juni 1855. Dunker hjalp Collett med å få utgitt romanen og satt med opplaget. hvis Restoplag jo er beroende hos Dem? Skulde der ingen 2den Deel være at finde, da kuns en 1ste Deel. Ole BullOle Bull] Ole Bull (1810–80), fiolinist skulde have den.

De har ikke fundet det beleiligt, at komme herhen efter Deres Løfte, og maaskee har jeg anmodet Dem om formeget. Min feilslagne Forventning vilde jo været meget formildet, hvis jeg havde vidst det, og ikke holdt mig hjemme hver Formiddag af den Grund, i en Tid der egentlig ikke tillader mig at sidde rolig hjemme

Tale med Dem maa jeg dog, nemlig om Affairen med Tønsberg,Tønsberg] Nils Christian Tønsberg (1813–97), forlegger. Om «Affairen», se innledende kommentar til brevet. der nu maa gjøres 2noget ved, hvis det ikke er for seent, samt om en anden Sag der knuger mit Sind. og De vil vist ikke nægte mig det Raad, den Oplysning jeg søger, og desværre er nødt til at søge blandt Fremmede, saameget mere som De Dunker, virkelig og i Sandhed er den Eneste af de Herrer jeg kunde hen vende mig til, hvis Raad og Indsigt jeg stoler paa.

Kan jeg altsaa ikke treffe Dem her, vil jeg selv vandre ud til Malmøen,Malmøen] Bernhard Dunker hadde et sommersted på Malmøya. naar De godhedsfuld vilde sige mig hvilken Dag De er at treffe, eller rettere ikke at treffe, i Deres Familie.

Deres forbundne

Camilla Collett.

3


__________
Adressetekst:
Advokat Dunker.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1852–63

Samlingen inneholder 70 brev skrevet av Camilla Collett i perioden fra januar 1852 og til våren 1863. Perioden begynner med at Collett var blitt enke i desember 1851, fortsetter med at hun etablerte et nytt liv for seg og sine fire sønner, og slutter med forberedelsene til en lenger utenlandsreise sensommeren 1863.

Mens brevene fra 1852 til 1857 tegner et bilde av hvordan Collett etablerte en ny tilværelse for seg selv og sine nærmeste, er brevene i den siste delen preget av et rikere sosialt og litterært liv.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.