Brev 1852–63

av Camilla Collett

Forrige Neste

22. juni [1860]. Brev til Oscar Wergeland

Brevs. 5

Opplysninger om brevet:
Skrevet i Sandefjord. Brevet er avsluttet på langs i margen på s. 1, deretter tilsvarende på s. 4.
Datering: Brevet er datert uten angivelse av år, men har senere blyantpåskrift: «1860». Andreutgaven av Amtmandens Døttre utkom høsten 1860.

Kjere Oscar.

Det er jo noget seent at svare paa et BrevBrev] Vi kjenner ikke til dette brevet. fra i Vinter, saameget mere som jeg har en Tak atat] ‘t’ rettet fra ‘f’ ved overskriving aflægge for den mig saa kjere Photographie af Børnerne. Om jeg nu anførte den oprindelige Grund til saadan Udsættelse, vilde den klinge lidet sandsynlig, og dog forholder det sig saa, at dHrr. Olsen & ThomsendHrr. Olsen & Thomsen] Olsen & Thomsen drev en fotoforretning i Theatergate 9 i Christiania. fra først af bære Skylden; de opholdt mig med falske Løfter og Uordholdenhed, saa kom en for mig meget travl Tid, at bringe Huset i sin Sommerdragt førend jeg gjorde denne lille Reise herned. hvor jeg nu har været fra den 6te, og agter at blive til Maanedens Udgang. Jeg vilde jo naturligviis gjerne meldt Dig hvordan det var gaaet med HenriksHenriks] Henrik Wergeland (1808–45), forfatter og riksarkivar Portrait, men som sagt, fra Uge til Uge, Maaned til Maaned have disse Herrer narret mig. Et eneste Exemp. er endelig taget og er ret heldigt, noget tydeligere end Daguerrotypen.Daguerrotypen] Daguerreotypiet ble laget av O. F. Knudsen ca. 1840/41, men regnes nå som tapt (Kollhøj 2014, 179). Ved min Afreise hid, lovede de mig igjen at de Øvrige skulde være færdige til min Hjemkomst. Jeg tror jeg har været der 20 Gange.

Men nu til mit Forslag, en allerede før berørt Plan mellem os. Skal der ikke af disse gode Kopier besørges en Lithographie? Jeg synes nok dette næsten bliver en Samvittighedssag at benytte dettedette] ‘tt’ rettet fra ‘nn’ ved overskriving eneste paalidelige Billede af Henrik til Noget der kunde komme Almeenheden tilgode. Af alle vore mærkelige Mænd findes 2nu gode Lithographier, kun af ham ingen saadanne, hvis jeg ikke vil regne de rædsomme Karikaturer der ligesom til ‹en› Fornærmelse mod ham i hans Grav undertiden ere at treffe paa Væggen hos en Bonde eller paa et Skydsskifterne. og alene for at slaa disse af Marken, burde der sørges for noget Bedre. Jeg foreslog Photographerne det, at bekoste et saadant Oplag af Lithographier, da Affairen, seet hen til den store Popularitet H. nyder, vilde være fordeelagtig for dem, men de Herrer, havde smaalige Betænkeligheder, det gik ikke ind i deres Fag etc, og maaskee det ogsaa vilde mislykkes for dem. Mit Forslag er: Vil Du staa for Udlægget, thi jeg fattige Stakkel kan naturligviis intet dertil bidrage, et Udlæg der sandsynligviis ikke kan blive betydeligere, end at det rigelig dækkes ved Salget, saa skal jeg ved ArnesensArnesens] Laura Augusta (1822–95), født Wergeland, og Ole Seppingbøl (1820–64) Arnesen Hjelp besørge det. Han staar for Salget etcetc] rettet fra ‘og’ ved overskriving heroppe, jeg driver Sagen dernede. I Ferierne tager jeg nemlig ned til Kjøbenhavn for der endelig at faa andet Oplag af Amt. Døttreandet Oplag af Amt. Døttre] Amtmandens Døttre. En Fortælling. Anden Gjenemsetete Udgave utkom på Den gyldendalske Boghandel i København i desember 1860. trykket. Allerede under mit sidste Ophold der 1856 var første Oplag udsolgt heroppe, og Hegel,Hegel] Frederik Hegel (1817–87), dansk forlegger Gyldend.Gyldend.] Søren Gyldendal (1742–1802) grunnla Den gyldendalske boghandel i 1770, som Hegel overtok etter Jacob Deichmann i 1850. Efterfølger bød mig da 100 Spd. for et nyt Oplag. Dog derom var det ikke vi skulde tale, jeg reiser den 7de Juli derned og hvis vi blive enige om Sagen, tager jeg den bedste af Photographierne med og lader den samme Kunstnerden samme Kunstner] Isac Wilhelm Tegner (1815–93), dansk litograf der saa ypperlig skilte sig ved Colletts PortraitColletts Portrait] Peter Jonas Collett (1813–51), Colletts ektemann, professor. Se brevet 24. mai [1853] til Carl Emil Collett for omtale av det nevnte portrettet. tegne det under mit Tilsyn. Du kan vist selv erindre, hvor meget vore Antydninger bidroge til den sjelelige Liighed, af dette Portrait, der er bedre end noget af de Andre for hvilke Originalen har siddet. Et Oplag paa 1000 Exemplarer synes jeg ikke var formeget, 3dog derom skal jeg erkyndige mig hos paalidelige Folk, der kjender til hvor stor en Afsætning man tør paaregne af Sligt. Men Dit Svar derom maa jeg endelig have snart, det er bedst at addressere det til Christiania, min Addresse: Karl Johans Gade No 2, og det var ønskeligt om jeg havde det ved min Hjemkomst. der omtrent vil indtreffe 1ste eller 2den Juli. efter et kort Ophold paa Jarlsberg.

Her i Sandefjord har jeg lagt, for ved Søbade og den friske Luft at styrke min temmelig kraftløse Tilstand der især yttrede sig i Søvnløshed, den slemme gamle Gj‹æ›st. Men den Recreation der her kunde søges har endnu været temmelig problematisk, her har været og er endnu et saadant Hundeveir, med Regn og Blæst, Torden og Lynild, at man visselig aldrig har oplevet noget Saadant. Forlystelser af nogen Art er her under disse Omstændigheder ikke at tænke paa og jeg for min Part savner dem ikke, mens man blot uden al for stor Lidelse kunde komme op og ned til Brønden om Morgenen. At see alle disse Mennesker at krybe omkring i Væden ligesom selvdruknede Fluer, er et baade ynkeligt og latterligt Syn. Laura ligger hernede, og Arnesen kom efter en frygtelig Reise i Storm og Regnskyl, først Kl 9 i Aften. AlfAlf] Alf (1844–1919), Colletts sønn skriver mig at Nat til Søndag slog Lynilden ned inde i Gaarden hvor de boe og rev en Klokkestreng langs Huusvæggen over. Guttene ere raske og flittige, Alf isærdeleshed det sidste og EmilEmil] Emil (1848–1904), Colletts sønn det første, Alf glæder sig ret til Examen som til en Fest, Han kommer nu op i 7de Klasse og bliver forhaabentlig Student til Sommer. Den 5te skal Onkel ThaulowOnkel Thaulow] Jens Gram Thaulow (1777–1862), sorenskriver, Colletts onkel. Han giftet seg med Petronelle Cathrine Juell (1791–1863) 5. juli 1810. feire sit Guldbryllup, Harald ThaulowHarald Thaulow] Harald Conrad Thaulow (1815–81), apoteker, Colletts fetter har indbuden dem, for at feire denne Fest hos sig, formodentlig paa en storartet og glimrende Maade.

4Nyt veed jeg intet af andet end det Du vil erfare af Aviserne. At den smukke LeontineLeontine] Karoline Augusta Leontine Thaulow (1841–1907), Harald Thaulows pleiedatter har slaaet op med Greve,Greve] ikke identifisert vil maaskee interessere Din unge KoneDin unge Kone] Caroline Cecilie Adelaide Wergeland (1841–74), født Hagemann, gift med Oscar Wergeland at høre. NicolaisNicolais] Anne Sophie (1816–72), født Schøyen, og Nicolai Storm (1814–93) Wergeland, Colletts fetter og pleiebror seer jeg aldrig, hvorfor? Det er og bliver ligetil Dommedag en Hemmelighed. Sophie siger til Laura, det er hans Skyld, og han at det er hendes – mig er dette ligegodt, af ham lige strafværdigt, og gjør baade hans Hjerte og Tænkemaade lige lidt Ære. Han skulde nu være og repræsentere den eneste nærmeste Slægtning jeg har derinde, og see mig saaledes, saa infamt behandlet, uden nogensomhelst tænkelig Grund, uden at et Ord dertil har givet anledning – pludselig efter at de sidst venskabelig vare i mit Huus, vende mig Ryggen og i 5 Aar ikke lade som jeg var til –til –] tankestrek rettet fra komma ved overskriving bortstøde min Haand hvor den venskabelig igjen er rakt, det er visselig saa mærkelig en Opførsel, at man slet ikke behøver at lægge til det Forhold N. har staaet i til mig, til os Alle. Naar det ikke var en alt for latterlig Tanke, skulde man sige at Hovmod her var med i Spillet, at jeg engang i lykkeligere Kaar var god nok til at omgaaes dem, men nu som Enke, fattig og forladt, ikke. Den eneste Grund og tillige den sørgeligste er vel, at N. er demoraliser‹e›t af dens SnausSnaus] snavs: om person av slett karakter o.l. Kone, at den naturlige Godhed og aandelige Qvikhed hos ham er sløvet, thi hvilken Mands gode Egenskaber maatte ikke sløves med saadan en Kvinde! Tilgiv mig at jeg saa længe opholder mig ved dette, jeg veed Du har en ‹Rædsel› Hader afaf] rettet fra ‘for’ ved overskriving Familiekonfidencer, der jo aldrig ere af ‹den› gode Sort, heller ikke skal det lettelig oftere falde mig ind uden Nødvendigheden skulde byde det. Som Omgang savner jeg ikke Nicolais meer, thi jeg har gode, elskværdige Venner at omgaas, men det gjør mig bitterlig ondt for ham at tænke paa Grunden til dette ligesom det smerter mig at see mig behandlet saaledes af En som jeg har holdt af som ham.


Colletts sønner: Robert, Alf, Oscar og Emil

Robert, Alf, Oscar og Emil Collett
Fotograf J. Lindegaard, 1860.
Eier: Nasjonalbiblioteket blds_05096

Hermed maa jeg slutte mit Brev for at faa det afsted. Hils alle SmaapigerneSmaapigerne] Alette Wilhelmine (1845–1910), Ragnhild (1847–1922) og Ebba (1852–1907), døtre av Oscar Wergeland og bed dem ikke ganske glemme Tante Camilla. Endnu engang Tak for Photographien. Mine Gutter bleve meget heldige paa en PhotographiePhotographie] Antakelig gruppebildet av sønnene (se illustrasjon) som StenstrupsStenstrups] Sophie Augusta (1811–72), Peter Jonas Colletts søster, og Peter Severin (1807–63) Steenstrup fik til deres SølvBryllupsfest d. 2den April, hvor der var stor Fest. Til Din Kone min Hilsen, gik nu Dampbaaden indom Christiansand skulde det være morsomt at see hvordan I havde det. Lev vel.

Din Camilla

Ritmester KraghRitmester Kragh] Trolig Broder Lysholm Krogh (1777–1861), rittmester og veimester i Trondheim ligger hernede reent lam af Gight han har ikke kunnet røre Fingrene. men ‹bedres› nu.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1852–63

Samlingen inneholder 70 brev skrevet av Camilla Collett i perioden fra januar 1852 og til våren 1863. Perioden begynner med at Collett var blitt enke i desember 1851, fortsetter med at hun etablerte et nytt liv for seg og sine fire sønner, og slutter med forberedelsene til en lenger utenlandsreise sensommeren 1863.

Mens brevene fra 1852 til 1857 tegner et bilde av hvordan Collett etablerte en ny tilværelse for seg selv og sine nærmeste, er brevene i den siste delen preget av et rikere sosialt og litterært liv.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.