Brev 1852–63

av Camilla Collett

Forrige Neste

30. november [1855]. Brev til Robert Collett

Brevs. 5

Opplysninger om brevet:
Skrevet i Christiania. Brevet er avsluttet på langs i margen på s. 3. Det finnes også et konsept til brevet i Brevs. 5.
Datering: Brevet er datert uten angivelse av år, men har senere blyantpåskrift: «1855». Brevet er poststemplet 2. desember 1855.

Sjelden skriver jeg til Dig, ja det er sandt min stakkels Gut, men jeg har engang for Alle bedet Dig ikke bedømme Din Mamas Sindelag derefter. Mine Tanker ere dog ofte, hver Dag hos min Robert. Og det kunde ikke hindre Dig fra at skrive til mig. Dette er en Tid i mit Liv hvor jeg saa nødig skriver til nogen, ja jeg kan ikke uden største Overvindelse tage Pen i Haand. De, med hvem jeg før vexlede Breve, som vare min største Glæde og Opmuntring, ak de ere nu døde og borte allesammen. Dette vil Du bedre forstaae naar Du bliver ældre og jeg kan tale til Dig derom, og om saa meget andet, ligesom Du da – jeg haaber dette til Gud! – bedre vil lære at kjende og skatte Din stakkels Moder end Du hidtil har gjort. Ja denne Tid maae og skal komme, hvis jeg lever saalænge. Indtil da vil jeg blot bede Dig, under alle de Velgjerninger Du modtager af Andre, ikke ganske at glemme mig. Men skrive til Dig vil jeg kun sjelden, yderst sjelden. Et saadant Brev, der vilde fortælle Dig om Løst og Fast, ak det vilde dog lidet udtrykke en Moders Tanker, der har afstaaet sit Barn til Andre. Robert, min første Gut! atter igjen vender den Dag tilbage da Du blev født,da Du blev født] 2. desember 1842 2og alle de glade og forventningsfulde Tanker som hilste Dig. Jeg seer PapaPapa] Peter Jonas Collett (1813–51), Colletts ektemann, professor staae med Dig paa Armen – Hvor kort skulde forundtes det ham at glæde sig over Dig, og hvor kort var ogsaa min Glæde! Men min Glæde over Robert vil vende tilbage engang dobbelt, ogsaa Papas Deel deraf vil jeg engang faae, o Robert siig Dig det paa denne din Fødselsdag at Du vil det! at Du vil volde alle dem Glæde der see saa forventningsfuldt paa Dig. I Dig, i hans Sønner skal han gives os tilbage, som vi mistede saa tidlig, han den bedste i hele Slægten, den bedste jeg har kjendt. Husk ogsaa paa den sidste Fødselsdag hjemme – vi havde baaret ham til Sengs, og Du og Dine smaae Geburtsdagsvenner stode om Aftenen om hans Seng. Endnu havde han en Spøg, et venligt Ord, det var det sidste troer jeg som han i denne Verden henvendte til Dig.

Jeg vil ikke bedrøve Dig med disse Erindringer kjere Robert. Jeg vilde blot vække hvad der er Alvor i Din Sjel. Du er allerede 13 Aar, snart er Din Barndom forløben. Om nogle faae Aar skal Du maaske forladeforlade] ‘e’ rettet fra ‘t’ ved overskriving den trygetryge] feil for ‘trygge’; ‘y’ rettet fra ‘g’ ved overskriving Havn hvori Du nu er, da bliver Livet Alvor, og Du maae lære at bestaae ved dine Egne Kræfter. Har Du tænkt paa hvordan det vil gaae? Tænk engang imellem paa det kjere Robert. O lad det aldrig komme til at angre Dig at Du ikke godt nok har nyttet denne Tid! Læs, læs, vær flittig! Baade Alf og Emil Oscar 3ja selv den lille EmilAlf og Oscar ja selv den lille Emil] Alf (1844–1919), Oscar (1845–1911) og Emil (1848–1904), Roberts brødre gaaer det nu meget godt, det er ligesom de følte den Forpligtelse at de maae blive flinke og dygtige, flinkere end Alle Andre. Robert, vil det ikke mindre, Robert, som vi betragtede som den der af Gud havde faaet de bedste Evner af alle sine Sødskende. Ikke mere nu om dette, lægger Du disse Ord paa Hjertet, og ikke blot letsindig flyver hen over dem, saa er der sagt nok, ja meget som Du aldrig vil glemme.

Til Din Geburtsdag sender jeg Dig denne Mappe, der paa den ene Side indeholder Tegnepapir og Blyant, og paa den anden Sk Brevpapir og en Pen de 2 smaae Pakker vil Du være saa god at overlevere Christiane og Emma.Christiane og Emma] Anna Christiane (1847–1933) og Emma (1850–1934), døtre av Johan Christian Collett De ere alt for ubetydelige til at gjælde som Julepresent, men andet end Slige bitte Smaaeting gikk ikke ind i Mappen, der skal sendes med Pakkeposten. Gid Du nu snart maatte faae dette, at Du dog kan see jeg erindrer Dig paa denne Dag. Jeg haaber da den indtreffer paa en Søndag at tilbringe den hos Stenstrups,Stenstrups] Sophie Augusta (1811–72), Peter Jonas Colletts søster, og Peter Severin (1807–63) Steenstrup hvor vi skal drikke Din Skaal. Lev nu vel kjere Robert og lad mig snart høre fra Dig. om alle saadanne Ting som kan interessere Dig, vil Alf vist skrive Dig til, ja MilemandMilemand] dvs. Emil vil snart komme efter, da han røber stort Skrivertalent, isærdeleshed har han Lyst til at afskrive Vers, hvilket han kalder at «digte». Og dermed være Du og Din kjære Onkel og TanteOnkel og Tante] Johanne Christine (1822–1914), født Collett, og Johan Christian (1817–95) Collett. De tok til seg Robert som pleiesønn i 1852. for denne Gang anbefalet i Guds Varetægt med miet Ønske om en glad Julehelg for Eder Alle

fra Din Moder

Camilla Collett

Jeg lader heller Brevet gaae med Posten og saa sender jeg Mappen med Pakkeposten.

4


__________
Adressetekst:
Robert Collett
Lillehammer

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1852–63

Samlingen inneholder 70 brev skrevet av Camilla Collett i perioden fra januar 1852 og til våren 1863. Perioden begynner med at Collett var blitt enke i desember 1851, fortsetter med at hun etablerte et nytt liv for seg og sine fire sønner, og slutter med forberedelsene til en lenger utenlandsreise sensommeren 1863.

Mens brevene fra 1852 til 1857 tegner et bilde av hvordan Collett etablerte en ny tilværelse for seg selv og sine nærmeste, er brevene i den siste delen preget av et rikere sosialt og litterært liv.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.