3. april [1853]. Brev til Johan Christian Collett

Brevs. 5

Opplysninger om brevet:
Skrevet i København.
Datering: Brevet er datert uten angivelse av år, men har senere påskrift: «(53)».

Søndag 3^die April

Kjere Johan.

Deres BrevBrev] Vi kjenner ikke til dette brevet, og heller ikke de andre nevnt i dette avsnittet. traf mig igaar i en saare nedtrykt Stemning hvori jeg i længere Tid har været nedsunken – af Mangel paa al Efterretning hjemmefra. Fra OscarOscar] Oscar Wergeland (1815–95), offiser, Colletts bror har jeg ikke seet et Ord siden Dagen efter AlettesAlettes] Søster Truine Catharina Alette Wergeland (1824–53), født Sem, døde 5. januar 1853. Hun var gift med Oscar Wergeland. Begravelse, paa 2 kjerlige ^Breve intet Svar. Mit Nødskrig til Fru ColbanFru Colban] Adolphine Marie Colban (1814–84), født Schmidt, enke etter Nathanael Colban (1793–1850) og oversetter indbragte mig en lille saare kort og tør Epistel med Løfte om «intet mere.» Fru C. skriver ^dog mange unyttige Ord hver Dag! Fra BrynieBrynie] Ole Andreas Brynie (1804–82), byråsjef og Colletts verge har jeg ikke hørt siden i Begyndelsen af Januar; de med megen Omhue beskrevne Qvitteringer bleve allerede sendte med HolgerHolger] Holger Gustav Collett (1807–70), ekspeditør, Peter Jonas Colletts bror og jeg ventede dem hver Postdag, men endnu hverken Penge eller Brev der kan forklare denne besynderlige Udeblivelse Pensionen skulde allerede være hævet ved Juletider

Det er ikke for at klage over dette at jeg berører dissedisse] ‘iss’ rettet fra ‘ett’ ved overskriving ^Ting Kjere Johan. Jeg veed det vil saare lidet nytte, thi det er nu engang saa at jo mindre man trænger til i den Henseende jo mere faaer man og omvendt, og Verden gjør sig vist ikke den Uleilighed at ^vilde forandre sig for min Skyld. Jeg vilde blot sige at naar man næsten forud er forkommet af Savn, Sorg Ængstelser og Uvished naar man skriger efter et kjerligt Ord fra sine Egne, da er det ikke godt at modtage Forestillinger af den Art hvoraf Deres og CarlsCarls] Carl Emil Collett (1821–98), funksjonær, Peter Jonas Colletts bror BreveBreve] Vi kjenner ikke til disse brevene. fornemmelig bestod. Igaar, skal jeg sige Dem, havde jeg det ondt, efter nogle Dages piinligste Sparsomhed eiede jeg 8 [Skilling] dansk igjen i min 2Kasse og de skulde være til BørnenesBørnenes] Alf (1844–1919) og Oscar (1845–1911) bodde sammen med Collett i Danmark 1852–53. Robert (1842–1913) og Emil (1848–1904) ble igjen i Norge. Melk og jeg havde ikke havt i min Ovn da Deres Brev kom ^{om Eftermiddagen}. 4 Gange havde jeg Bud paa Posthuset

Kunde De og Carl ^ikke i dette Brev blot udeladt hans ^W.sW.s] Johan Sebastian Welhaven (1807–73), forfatter og professor Navn? Det maae være et forudbestemt uundgaaeligt Fatum at dette Menneske skal træde mig iveien og blandes ind i al min Skjebne.

Carl siger: «Jonas,Jonas] Peter Jonas Collett (1813–51), Colletts ektemann, professor om hvis Renommée jo her udelukkende bør være Tale, deelte ikke denne Anthipathie mod W, men raadførte sig» etc. – – Jeg skal snart skrive Carl udførligere, men maae til dette gjøre et Par Bemærkninger. Om «Anthipathie» er her ikke Tale. Blandt C-s Papirer findes et Hefte der næsten heelt igjennem indeholder Træk og Notitser om W. der kunde kaldes en Carakteristik. W vilde blegne hvis han læste en Side deraf. C. udtalte sig altid med en særegen Uvillie og Heftighed mod nogen Familieomgang med W.s hvortil Fru WFru W] Josephine Welhaven (1812–66), født Bidoulac, gift med Johan Sebastian Welhaven mer end engang bød Haanden. Paa en Kjøretour hernede i 49 – (LangbergLangberg] Lorentz Christian Langberg (1810–58), professor HallagerHallager] Georg Frederik Hallager (1816–76), professor og C.) faldt Talen paa W. jeg deeltog ikke i den, men det prægede sig besynderlig i min Hukommelse at disse hans 3 gode Venner bleve enige i 2 Ting, at Høimodighed var en ukjendt Følelse for W. og Erkjendtlighedsfølelse den byrdefuldeste han vidste. Hvad W Venskab for C angaaer da vil jeg kun fortælle at han den Dag C. lukkede sine Øine den 18^deden 18^de] Peter Jonas Collett døde 18. desember 1851. stod han udenfor en Port og skoggerloe og skvadronerteskvadronere] skryte, braute, slå om seg med tomme ord paa sin 3gamle Viis.

Men lad C-s Forhold til W have været saa venskabeligt som De troer, jeg maae benægte at det ene og alene derpaa kommer an. – Det er mig, hans Enke der giver disse Blade ud, og mig tilkommer det at vælge ^antage og forkaste de Midler hvorved dette kan bringes i Værk, og hvorved jeg i alt hvad der er billigtbillig] rimelig, berettiget vil følge Deres og C-sC-s] dvs. Carl Emil Collett Raad. W. har staaet i et noksom bekjendt og sørgeligt eklatant Forhold til Mine Nærmeste, dette er nok, om jeg aldrig kjendte ham, og saalænge jeg eier en Gnist af Anstændighedsfølelse vil jeg sætte mig imod at søge hans Hjælp. Jeg føler i min inderste Sjel at C. ikke vilde det. Og C-s Renomme skal med Guds Hjelp ikke tabe et Fnug derved. Hans Arbeider ere værdfulde nok i sig selv, Publicum har en Agtelse og en Kjerlighe‹d› for ham der vil berede dem den gunstigste Modtagelse selv om de ikke ere saa græsselig filede og polerede. Ved Carls Hjælp, og jeg maae fremdeles holde paa MunchsMunchs] Andreas Munch (1811–84), forfatter – vil det nok gaae. Hvad jeg kan gjøre begriber De jeg vil med største Glæde, jeg kunde maaskee due til at udsondre af Breve hvad der var brugbart. Den Uvillie Munch kan have næret maae være længst forsvunden og da der vel ikke kan være Tale om at optage noget^somhelst polemisk der er sigtet paa Personer (de fleste af disse ere desuden rettet mod min Broder)Broder] Henrik Wergeland (1808–45), forfatter og riksarkivar saa vil jo den Grund falde bort.

Dette er nu foreløpig hvad jeg kan bemærke. Til Carl skriver jeg snart. –

Gud velsigne SophieSophie] Sophie Augusta Steenstrup (1811–72), Peter Jonas Colletts søster for hendes venlige 4Ord. Ethvert af dem faldt i god Jord.

Den 12^te April.

Fra Brynie har jeg nu længesiden faaet BrevBrev] Vi kjenner ikke til dette brevet. og Penge. QvæstorQvæstor] Bernt Anker Collet (1803–57), kvestor ved Universitetet i Christiania 1834–49, slektning av Peter Jonas Collett har været næsten den hele Vinter i Byen. Da de aldrig bede nogen, er jeg der uhyre sjelden. Børnene ere raske og blomstre som Roser, de trives mærkværdig godt hernede: i Sandhed jeg kan ikke begribe det, naar jeg tænker paa det Paradiis som de forlod.

Lev vel, Johan og glem mig ikke ganske.

Hils HanneHanne] Johanne Christine Collett (1822–1914), født Collett, gift med Johan Christian Collett paa det Kjerligste – ligeledes RobertRobert] Robert (1842–1913), Colletts sønn. Han ble tatt opp som pleiesønn av Johan Christian Collett i 1852. til hvem jeg snart skriver.

__________
Adressetekst:
Til
Expeditionssecretair J. Collett

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.