Jarlsberg den 21 Juni.
Kjere Alf!
Fra Valløe tog jeg Skyds til JarlsbergJarlsberg] Jarlsberg hovedgård, hvor Hedevig Wedel Jarlsberg (1819–79) bodde hvor jeg arriverede i god Behold omtrent Kl 2. Her er som Du kan tænke deiligt, alting dufter og blomstrer, og indenfor er der svalt og godt i de store luftige Rum. For mig er det som naar en Kalv slipper ud af den trange Baas paa den grønne Eng. Men et saa begrændset Besøg som jeg maa gjøre her – thi jeg kan jo ikke udhale det høiere end en Ugestid – vil ikke forslaae til at styrke min Helbred naar dette er Hensigten af Touren. 2Jeg kommer da vel til at tage hen til et Bad etsteds. Sandefjord bliver det ikke. Kjøbenhavn er ganske opgivet. Næste Brev skal haaber jeg sige Dig nærmere derom.
Hensigten med disse Linier er at bede Dig sende mig efter med Bjørn FarmandBjørn Farmand] Dampskipet D/S Bjørn Farmand av Tønsberg gikk i rute mellom Christiania og Sandefjord i 1861. der gaar paa Mandag følgende Ting.
I øverste Skuffe ligger mit Uhr. Kjøb dertil en simpel lille Uh‹r›nøgel. Min Tandbørste. mine sorte Fløielsarmbaand Søg igjennem Skufferne og find og send hvad Du finder af sorte Fløielsbaand eller Stads. E‹n› Læg dette i den lille Æske forsegl den godt. og send den med Bjørn Farmand. Mit Uhr savner jeg gruelig.
Paa Dampbaaden traf jeg Stenstrup,Stenstrup] Peter Severin Steenstrup (1807–63), bedriftseier, gift med Peter Jonas Colletts søster, Sophie Augusta der fortalte mig at lille Sophielille Sophie] Sophie Augusta Collett (1850–1938), datter av Sophie Augusta og Peter Severin Steenstrup var meget daarlig. Dette har voldt mig en ubeskrivelig Uro, og Du maa ikke glemme at skrive nøiagtig om hvordan 3det staar til deroppe nu. Ligerviis hvis Du seer Fru Colban,Fru Colban] Adolphine Marie Colban (1814–84), født Schmidt, enke etter Nathanael Colban (1793–1850) og oversetter da sig hende at det har gjort mig bitterlig ondt at jeg ikke skulde see hende før min Afreise. Jeg havde ikke ventet at hun saa tidlig vilde følge ombord uagtet hun paastod at ville det, men jeg ventede den hele foregaande Dag paa at hun skulde komme. Næste Uge skal alle Kadetter hid til Dans.
Mine stakkels GutterMine stakkels Gutter] Robert (1842–1913), Alf (1844–1919), Oscar (1845–1911) og Emil (1848–1904) som jeg idelig tænker paa og at de nu ikke vel kunne gaa til Stenstrups paa Søndag! Saa sender jeg Eder denne Daler, som jeg vil at I 3, Du, O. og E. skal dele for dermed at gjøre Eder en glad Søndag. Gjør med den hvad I finde bedst. Forslaar den til en Jernbanetour til Eidsvold, da troer jeg nok at det var den bedste Anvendelse. I tage da ind til Mad. KaasenMad. Kaasen] Anne Dorothea Kaasen (1798–1870), født Bay, enke etter Ole Kaasen (1800–51) og havde det godt og herligt en heel Dag. Men da maa Emil være ganske sikker i sit 4Toilette. Ville I heller tage paa M‹oro› i Byen, hvoraf der nu er Overflod, saa gjør det. Maatte nu kun Brevet komme i betids i Morgen!
Dernæst min kjere Alf lægger jeg Dig endnu engang paa Hjerte de praktiske Ting Du har lovet mig at sørge for. Tæppet maa strax ud og forsvarlig bankes svøbes ind i Noget at det ikke paa Nyt bliver støvet. Ryggerne til Stolene fæstes paa. Dette har Emil lovet. Kjøbes for et Par Skilling stærke Knappenaaler dertil. Avertere‹s› Logi. Avertere‹s› efter mit ‹Lommefor›klæde. Du maa holde strengt over at Anne ikke misbruger hvad hun sætter frem. Skriv op alt hvad Du giver ud. og endelig – skriv, skriv kjere Alf! Skriv om alt hvad Du kan tænke interesserinteresser] feil for ‘interesserer’ mig. Siig mig hvor Onkel CarlOnkel Carl] Carl Emil Collett (1821–98), byråsjef, Peter Jonas Colletts bror ligger henne og hvor han agter sig ‹hen›
Din hengivne Moder
Camilla
Gardinerne ere vel nedtagne? Læg noget over Sophaen, thi den falmer i Luft og Sol.
Send Nøgelen tilbage i Brevet
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Samlingen inneholder 70 brev skrevet av Camilla Collett i perioden fra januar 1852 og til våren 1863. Perioden begynner med at Collett var blitt enke i desember 1851, fortsetter med at hun etablerte et nytt liv for seg og sine fire sønner, og slutter med forberedelsene til en lenger utenlandsreise sensommeren 1863.
Mens brevene fra 1852 til 1857 tegner et bilde av hvordan Collett etablerte en ny tilværelse for seg selv og sine nærmeste, er brevene i den siste delen preget av et rikere sosialt og litterært liv.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.