Brev 1852–63

av Camilla Collett

Forrige Neste

13. september [1861]. Brev til Oscar Wergeland

Brevs. 5

Opplysninger om brevet:
Skrevet i Christiania.
Datering: Brevet er datert uten angivelse av år, men har senere blyantpåskrift: «1861». Årstallet må være riktig siden sønnen Oscars konfirmasjon nevnes, og den var 6. oktober 1861.

Kjere Oscar!

Det er i en dobbelt Anledning jeg efter lang Taushed tager Pennen fat. Først og vigtigst er det nu ang. Henriks Portrait,Henriks Portrait] Collett fikk i 1861 laget et litografi av Henrik Wergeland hos firmaet I.W. Tegner & Kittendorff i København. Arbeidet med litografiet er nevnt i flere av de foregående brev til Oscar Wergeland: først i brevet 10. juli 1857, det tas opp igjen i brevet 22. juni 1860 og blir deretter nevnt i mange brev til Oscar. der endelig er arriveret, og hvoraf jeg sender Dig et nogle til Prøve, saa at enhver Roes er overflødig. Enhver der har kjendt ham, siger det er frappant. Enkelte Smaating kunde maaskee et mere indviet Øie paapege, som mindre treffende, men seet hen til Forbilledets liden Finhed og Mangel paa Detailudførelse, maa det med Billighed erkjendes for at være særdeles vellykket.


Henrik Wergeland

Henrik Wergeland
Litografi, I.W. Tegner & Kittendorffs lith. Inst.
Eier: Nasjonalbiblioteket, blds_00303

Men nu staar jeg der med Manden Tegnér,Tegnér] Isaac Wilhelm Tegner (1815–93), dansk litograf der har sendt mig hele Ladningen og beder behageligst om Penge. Der er 200 Exemplarer hvorfor forlanges 36 Spd, – (ikke dyrt!) for hvert nyt 100 bliver det nu kun 7 Spd – dertil kommer Fragt og Told som jeg har betalt med 3 a 4 Spd. 18 Spd, det Halve vil jeg lægge til, og maa end‹a› da tage nodetdet] ‘d’ rettet fra ‘g’ ved overskriving op forud. men den anden Halvdeel haaber jeg Du som god Broder at ville lægge ud. Jeg paatager mig da Mellemhandelen med Boghandlerne, af hvem jeg dog neppe faar den magre Profit omtr. 12 pr Exem‹p›lar førend der er solgt – drages herfra omtr. 40 Spd, bliver det en tarvelig Erstatning for min sikkert mageløse, mangeaarige Møie med at faa dette sat i Gang. Nu, det er jo ikke heller for Gevindsten Skyld, jeg er 2og vil ansee mig lønnet ved at see vor Broders mange afskyelige Varieteter af Karrikaturer fortrængt af et virkeligt lignende og smukt Portrait.

Skriv mig snarest muligt til derom

Hvad den anden Sag er, vil indlagte trykte Opfordringtrykte Opfordring] I Morgenbladet 13. september 1861 var det et innstikk hvor Christianias damer oppfordret landets kvinner til å bidra økonomisk til utførelsen av to byster av Henrik Wergeland og Johan Sebastian Welhaven til den nyoppførte Studentenes samfunnsbygning. Vi har ikke funnet et eksemplar av innstikket, men teksten er referert i Aftenposten samme dag. bedst kunne sige Dig. Maaske vil allerede nogle saadanne Indbydelser være bragte med Aviserne til Kjøbenhavn Christiansand allerede, da det var en Aftale med Morgenbladets RedacteurMorgenbladets Redacteur] Christian Friele (1821–99) at de skulde afgaa i en deel Exemplarer til de større Byer. Min bøn til Dig er at Du gjennem Din KoneDin Kone] Caroline Cecilie Adelaide Wergeland (1841–74), født Hagemann samt Valentine HeyerdahlValentine Heyerdahl] Valentine Egida Heyerdahl (1826–96), født Sem, søster av Oscar Wergelands første kone, Søster Truine Catharina Alette Sem (1824–53) vilde forsøge at samle et Bidrag i det nævnte Øiemed, og sende det derpaa til mig som har igjen at aflægge Regnskab for Se vor Kasserer Holst.Kasserer Holst] Christian Holst (1809–90), kammerherre og universitetssekretær Du seer det er en imponerende Række af Damer der staae for denne Indbydelse. At jeg har skrevet den og styrer det Hele; at den omtalte Valgmanting blev holdt hos mig, vil Du maaske have gjettet. Det vilde være meget morsomt om der kom noget klækkeligt sammen, saa at Sagen kunde vinde Fremgang. At den støder paa Vanskeligheder, og meest paa Grund af Welh-s.Welh-s] Johan Sebastian Welhaven (1807–73), forfatter og professor Upopularitet, vil Du kunne indsee. Men i Byerne hvor han ikke er personlig kjendt, vil dette dog neppe være nogen Anstødssteen.

Af Billederne sender jeg Dig for det første 6, flere kan Du faa hvis et nyt Oplag kræves. Arnesen,Arnesen] Laura Augusta Arnesen (1822–95), født Wergeland, Colletts kusine og pleiesøster Harald,Harald] Harald Wergeland (1811–93), Colletts bror 2 af mine Børn have faaet hver sit.

2 Studenter har jeg nu faaet paa engang, EmilEmil] Emil (1848–1904), Colletts sønn er gaaet ind igjen i Nissens Realskole, for om muligt engang at kunne blive militair Krigsskoleelev. 3Hans meget rastløse, snare energiske paa Handlingen og Bevægelsen mere udadvendte Sind, i Forening med et ypperligt Hoved, og en mageløs legemlig Konstitution, vilde gjøre ham yderst saare skikket til at blive en dygtig Militair, naar han blot kunde overvinde sin Skjødesynd: Dovenskab. thi der fordres i Sandhed ikke lidt nu omstunder for at komme ind paa den Bane.

Om 14 Dage bliver OscarOscar] Oscar (1845–1911), Colletts sønn. Han ble tatt opp som pleiesønn av Carl Emil Collett i 1855. confirmeret. saa ere dog de 3de 3] I tillegg til Oscar sønnene Robert (1842–1913) og Alf (1844–1919) for Voksne at kalde. – Jeg veed ikke om jeg endnu har takket Dig for Din særdeles gunstige Bedømmelse af min Julebog.min Julebog] Fortællinger, P.F. Steensballe, Christiania 1861, utkom i desember 1860 For Øieblikket er der ikke Tanke paa noget Nyt igjen, thi for hver Gang synes jeg det er en Umulighed at frembringe noget. Endnu ligger jeg i Strid med Boghandlerne for det stakkels, suurt fortjente Honorar. Det er overhovedet en egen Sag at være en udpreget Størrelse, medens man sidder i en forknyt og afmægtig Stilling. Den Smule kolde Udmærkelse der tilflyder En skal lidet kunne erstatte den Hjertevarme man savner og som man frem for Alt trænger til. Jeg bliver buden med ved alle officielle Fester hvor ellers ikke Enker komme, men kan dette forsøde de kolde Savn hjemme, eller den 1000foldede Ensomhed? For at have en kjerlig deeltagende Sjel omkring mig, for 300 Daler mere at leve af, skulde jeg afsee hele Digtertalentet!

Den idylliske SkildringDen idylliske Skildring] Vi kjenner ikke til dette brevet. af Din huuslige Lyksalighed befolket af ikke mindre end 4 Gratier,4 Gratier] foruten konen, Caroline Cecilie Adelaide (1841–74), hans tre døtre fra første ekteskap, Alette Wilhelmine (1845–1910), Ragnhild (1847–1922) og Ebba (1852–1907) har uendelig interesseret mig. Især har de omtalte Seiltoure til Dine Øer gjort et dybt Indtryk paa min Phantasie, saa jeg mangengang har ønsket, gid jeg 4kunde gjøre en lille Sviptour ned til Christiansand, til dette Sted hvorfra mine første mythiske Erindringer datere sig, det skulde i Mange Henseender være interessant, men visse geographiske Kjendsgjerninger seet i Belysning af lige saa uafviselige pecuniaire Sandheder, ville vel neppe tillade at dette Ønske bliver nogensinde mere end et Ønske.

Og dermed Farvel for denne Gang; min Hilsen til Dine Børn, og Din unge Kone, ligeledes til den elskværdige Valentine, ligeledes til Rogstad,Rogstad] Nils Rogstad (1814–80), amtmann i Aust–Agder beder jeg Dig frembære fra

Din hengivne

Camilla.

Betænk Dig om Du synes det er bedst med det samme jeg skriver til Lithographen at bestille nogle 100 Ex. med det samme, thi 190 ere jo saagodt som ingenting med et Portrait det populaireste i Landet Skriv endelig strax, og send saamange Penge Du kan, jeg skal forvalte dem ærligt!

Hvert 100 koster 7 Spd, thi Formen er gjemt.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1852–63

Samlingen inneholder 70 brev skrevet av Camilla Collett i perioden fra januar 1852 og til våren 1863. Perioden begynner med at Collett var blitt enke i desember 1851, fortsetter med at hun etablerte et nytt liv for seg og sine fire sønner, og slutter med forberedelsene til en lenger utenlandsreise sensommeren 1863.

Mens brevene fra 1852 til 1857 tegner et bilde av hvordan Collett etablerte en ny tilværelse for seg selv og sine nærmeste, er brevene i den siste delen preget av et rikere sosialt og litterært liv.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.