Brev 1852–63

av Camilla Collett

Forrige Neste

27. juni 1856. Brev til Christopher Hansteen

Brevs. 5

Opplysninger om brevet:
Skrevet i Christiania. Brevet er et svar på et brev fra Christopher Hansteen som vi ikke kjenner. Hansteen og hans døtre tilhørte Colletts omgangskrets. Foranledningen til brevet er en diskusjon mellom Collett og Hansteen angående en ikke-identifisert tekst Collett skal ha skrevet om H.C. Andersen med tanke på publikasjon.

Naar Professoren rækker Haanden paa en saa elskværdig Maade bliver den naturligviis greben med Glæde. Jeg vilde og burde sendt min Forsikring derom strax, at det ikke er skeet, at jeg ikke strax har besvaret Deres venlige BrevBrev] Vi kjenner ikke til dette brevet. har blot sin Grund i denne Uges overvættes Travlhed.

Uagtet dette burde være nok, saa at et venligt Ansigt, uden Forklaringer, næste Gang vi mødtes kunde være at ansee som et passende og tilstrækkeligt Segl paa Freden, saa kjender vist Professoren en Dames Privilegium baade paa Vidtløftighed og fornemmelig paa at beholde det sidste Ord, altfor vel, til at jeg ikke skulde drage lidt Nytte af mit og nærmere omtale et Par Punckter i Deres Brev. Bedst havde jeg kunnet dette mundtlig, da jeg i den sidste Tid har følt mig saa saare lidet skriftlig oplagt – «Brændt Barn ‹etc›». – men da vi jo ere jo enige om: intet Ord mere naar vi sees! altsaa: mindst muelig Vidtløftighed:

– Uvillie har der ikke været Spor af ifra min Side. Det eneste Actstykke hvoraf noget Saadant kunde udledes, mit BrevBrev] Vi kjenner ikke til dette brevet. til Thora,Thora] Thora Hansteen (1816–98), ugift vil netop efter mine Tanker bevise hvor langt min Sindsstemning var derfra. Tankefrihed maae indrømmes enhver og her har jo ingen villet fornærme mig. Jeg nærede en Frygt for hvad Virkning en Oplysning om Forfatterskabet vilde have paa deres Tanker om Frfteren, og denne Frygt kom nu i Strid med den Trang jeg har, til altid at staae aaben og ærlig ligeoverfor dem hvis Mening er mig noget værd. Af let forstaaelige Grunde maatte en saadan Forklaring forekomme mig betænkeligere ligeoverfor Dem, end for en Jevnaldrende, en Veninde. Det glæder mig at jeg heri har taget Feil, men det burde ikke overraske mig. Den Maade 2hvorpaa De har i et nyt Lys har opfattet punctum quæstionispunctum quæstionis] latin: stridsemnet eller sakens kjerne og tillempet det Frfteren, er kun et nyt Træk af den Ungdommelighed, den Aandens Elasticitet som vi Alle glæde os over, og som vil smykke Dem til Deres sidste Dage.

Nei, til Andre end til H. C. AndersenH. C. Andersen] Hans Christian Andersen (1805–75), dansk forfatter kunde man rigtignok ikke falde paa at skrive i den Tone. Der skulde siges ham noget Smukt og Fornøieligt, men tillige, da han er et Barn der altid fortjener Revselse, skulde han have lidt Klaps, baade for den Maade han altid har omtalt Norge og os Normænd, paa. At løse denne dobbelte Opgave i nogle faae Linier paa en heldig Maade, var ikke saa let, derfor kan gjerne Tonen i hiin Epistelhiin Epistel] ikke identifisert have faaet noget tvetydigt for dem der hurtig foer den igjennem. Den var Øieblikkets Barn, beregnet paa en Døgntilværelse i Bladet, og jeg indrømmer hjertelig gjerne at den ikke kan bestaae for en nøiere Kritik.

Hvad jeg ovenfor har sagt til bedste for Menings- og Tænkefriheden gjælder naturligviis om ethvert Aandsproduckt som man stiller blot for Offentligheden. Her kan jo ingen gaae i Rette med Nogen, end sige med de mildest og gunstigst Dømmende. Thi sandelig jeg vidste ikke at der var noget der tiltrængte Undskyldning eller Forklaring fra Deres Side. Tvertimod, jeg kan med fuld Sandhed sige, at den bedste Opmuntring for hiint større Arbeide har jeg faaet fra Deres Huus. Jeg skal ikke glemme hvad De selv, hvad Thora, AlvildeAlvilde] Alvilde Hansteen (1819–59), ugift og saagar NannaNanna] Nanna Hansteen (1822–1905), ugift har sagt derom. Da Professoren selv erindrer mig derom husker jeg nok at det engang blev mig fortalt – hvor og af hvem erindrer jeg ikke klart, hvis jeg ikke gjættede det i den «communicative Dame»«communicative Dame»] ikke identifisert at 2den Deel af BogenBogen] Amtmandens Døttre utkom anonymt i to deler i desember 1854 og juni 1855 havde virket st‹…› forstemmende paa Dem, saa De ikke havde villet læse den ud. Men det blev mig ikke berettet som om De havde udtalt nogen Daddel over Arbe Bogen selv, og heller ikke beholdt jeg Indtrykket deraf. Jeg tilskrev det den Skræk alle Ældre have for sørgelige og sønderrivende Skildringer. Jo mere vi nærme os vort Livs Udgang jo mere ville vi alle føle denne Trang til milde og beroligende Indtryk, og til at indbilde os at Verden er bedre og lykkeligere end den er. Der er en ældre Dame – gammel Dame passer ikke paa hende da hun aldrig kan blive gammel – hun har mange af de Egenskaber som Professoren udhæver som eiendommelige for en Digtersjel, hun har følgelig stridt og lidt sit hele Liv igjennem og skjøndt nu hvert Pulsslag i hende vidner at hvad der er skildret i Fortællingen er sandt, sande og for Enhver der ikke blot 3beskuer Livet paa Overfladen, netop frit for Overdrivelse, saa er det gaaet hende accurat som Professoren, hun har knurret over det sørgelige, saa inderlig trænger hun til ‹d›en SelvskuffelseSelvskuffelse] illusjon at alting er godt og vel. Jeg kunde nævne Dem flere der ikke have mægtet Indtrykket af disse Skildringer, der ogsaa have sagt at man maatte lægge Bogen bort, og dog indeholdt de intet ualmindelig Sørgeligt, ingen Rædsler, intet af alt det der findes 1000 Gange Dynget sammen i andre Romaner. Det maae altsaa være Sandheden i denne der griber, thi var det en af disse almindelige løgnagtige Taareperser, saa læste man den nok ud, naar man forresten holdt ud at læse den.

Endnu engang Undskyldning for at dette kommer saa seent, jeg bliver ikke ganske rolig før jeg har seet Dem og da har forsikret mig om at De har læst det med Velvillie, og at Freden er ganske oprettet mellem Dem og Deres

meget forbundne

Camilla Collett.

4


__________
Adressetekst:
Til
Professor m.m. Chr. Hansteen
Observatoriet.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1852–63

Samlingen inneholder 70 brev skrevet av Camilla Collett i perioden fra januar 1852 og til våren 1863. Perioden begynner med at Collett var blitt enke i desember 1851, fortsetter med at hun etablerte et nytt liv for seg og sine fire sønner, og slutter med forberedelsene til en lenger utenlandsreise sensommeren 1863.

Mens brevene fra 1852 til 1857 tegner et bilde av hvordan Collett etablerte en ny tilværelse for seg selv og sine nærmeste, er brevene i den siste delen preget av et rikere sosialt og litterært liv.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.