Brev 1852–63

av Camilla Collett

Forrige Neste

[19. april] 1862. Brev til Amalie Sophie Biørn

Ms.fol. 3111

Opplysninger om brevet:
Skrevet i Christiania.
Datering: Brevet er datert uten dato og med utydelig skrevet årstall. Året må være 1862, for begivenheter fra 1861 nevnes: Oscars konfirmasjon høsten 1861, saken om innsamling av penger til byster som startet 1861 og Alf som ble student i 1861. Dessuten omtales reiseplaner som også nevnes i brev til Johan Christian Collett 25. mars 1862, samt Vedøes avgang som prest. Datoen er satt til 19. april, fordi påskeaften i 1862 falt på denne dagen. Brevet er svar på brev fra Amalie Sophie Biørn 4. juni 1861 (Brevs. 3:191).

Det er ikke af Mangel paa god Villie at jeg ikke før har besvaret Dit venlige, kjerkomne BrevDit venlige, kjerkomne Brev] antakelig brevet fra Amalie Sophie Biørn 4. juni 1861 (Brevs. 3:191) – kjere Amalie. Det har haardt lagt mig paa Sinde at jeg ikke har gjort det. Sand Velvillie og Venlighed er der ikke saa overflødigt meget af i Verden, at man skulde oversee eller negligere nogen Yttring deraf. Nei, jeg har vurderet Dit Brev og det Sindelag mod dine gamle Frænder hvoraf det er udsprungen. Jeg tænker ofte paa Dig og paa Dit sidste Besøg hernede, hvor jeg syntes at jeg først lærte Dig rigtig at kjende. Ja Livet udvikler, og jeg vil nok tro, at den alvorlige Skjebne, Du i en saa ung Alder har prøvet, saa fjernt og langt fra Dine Egne saa at anvises alene paa Dig selv og en Mangfoldighed af af Pligter, nok har modnet Din naturlige gode Forstand, og klaret Dit Blik for meget, der maaskee før viste sig for Dig anderledes. Selv Din første 2Opgave som HenriksHenriks] Henrik Wergeland (1808–45), forfatter og riksarkivar Kone var ikke den letteste for en uerfaren, ung Pige. Ak vi maa lære bestandig, og maaskee lære vi først rigtig at forstaae og haandtere Livet naar vi staae og skal forlade det. Saa ville vi haabe at den Smule Viisdom vi samle her, dog ikke spildes, men kan komme os tilgode i en bedre Tilværelse, og at vi histoppe kunne glæde de kjere der vente os, mere og fuldkomnere end vi her have formaaet det.

At Du har læst min sidste Bogmin sidste Bog] Fortællinger, P.F. Steensballe, Christiania 1861. har ret fornøiet mig, kjere Amalie. Jeg kan nok tænke at mine Skildringerne af vort kjere, deilige Eidsvold har moret og glædet Dig. Maaskee kommer der i Sommer ud en lille Bogen lille Bog] I de lange Nætter utkom i desember 1862 hos Cappelen der vil indeholde Skildringer af Familien navnlig af Henrik, Fader og Moder.Fader og Moder] Alette Dorothea (1780–1843), født Thaulow, og Nicolai (1780–1848) Wergeland Denne Bog maa Du endelig see at faa, jeg kan ikke sende Dig den thi den bliver trykket i Kjøbenhavn, under den Reise jeg agter at foretage. Det er nemlig min Hensigt allerede i Slutning af Mai at tage herfra, for under et længere Ophold i et sydligere Klima, enten det sydlige Tydskland eller Italien, at styrke Sind og Helbred, der i høi Grad trænger til det. AlfAlf] Alf (1844–1919), Colletts sønn skulde følge med. Han er nu Student med andenExamenandenExamen] Opptakseksamen for studier ved universitetet og et halvt Hoved høiere end jeg selv. Ogsaa RobertRobert] Robert (1842–1913), student, Colletts sønn er en høi, staut Karl, og OscarOscar] Oscar (1845–1911), Colletts sønn en blomstrende, kraftig Gut 3han blev comfirmeret i Høst. Maatte Gud lægge sin Velsignelse til dem Alle. Med min Slægt har der ingen rigtig Trivsel været. Ulykkens Tryk har hvilet tungt paa os Alle. HaraldHarald] Harald Wergeland (1811–93), Colletts bror kjæmper endnu med Bekymringer og en svag Helbred, om hans Bytte m‹e›d Gaarden har været klogt, vil Fremtiden vise. VedøeVedøe] Edvard Wilhelm Vedøe (1805–95), prest, gift med Colletts søster Augusta taget sin Afsked, han vil bygge paa Gjøvik. Nicolai,Nicolai] Nicolai Storm Wergeland (1814–93), offiser, Colletts fetter og pleiebror min kjere Nicolai seer jeg aldrig, den slemme, paa al Følelse blottede KoneKone] Anne Sophie Wergeland (1816–72), født Schøyen, gift med Nicolai Storm Wergeland har ganske skilt os. Hun har ikke Skam i Livet, ellers maatte hun føle noget som Erkjendtlighed mod en Slægt der har hævet hende op af Dunkelheden og givet hende den Mand, der som hun rigtignok er ganske uværdig. Du seer altsaa kjere Amalie at min Glæden af min Familie er ikke stor.

Du har vilvil] feil for ‘vel’ hørt om mit store Foretagende i Sommer, Du har maaskee læst min trykte Indbydelse til alle Landets Damer,Indbydelse til alle Landets Damer] I 1861 tok en forening av Christianias damer under ledelse av Collett initiativ til en pengeinnsamling for å få laget byster av Henrik Wergeland og Johan Sebastian Welhaven til Studentenes samfunnsbygning. om Bidrag til en Gave til Studenterne i Anledning deres nye Samfundsbygning? En udvalgt Komitté af Damer, der samledes hos mig, bestemte denne Gave til 2 Marmorbuster af Henrik, W. og Welhaven,Welhaven] Johan Sebastian Welhaven (1807–73), forfatter og professor disse 2 gamle Stridshaner skulle nu stilles fredelig op ved hinandens Side. De hugges nu i Marmor af Billedhugger MiddelthunMiddelthun] Julius Middelthun (1820–86), billedhugger nede i Kjøbenhavn. og Dit Daguerrotyportrait af H:Daguerrotyportrait af H:] Daguerreotypiet ble laget av O. F. Knudsen ca. 1840/41, men regnes nå som tapt (Kollhøj 2014, 179). kom ret til Gode ved Modelerningen. Busten er ogsaa ret heldig. Dit Daguerrotypen skal jeg nedlægge hos en af Dine SødskendeDine Sødskende] Amalie Sophie Biørn hadde åtte søsken. og bede dem faa den opsendt. Jeg har taget en Photographie af den, og det burde Du ogsaa lade gjøre thi en saadan Daguerrotyp er ikke at stole paa, en vakker Dag kan den være udvisket. Efter den har jeg ganske alene bekostet Henriks 4Lithographiret nede i Kjøbenhavn, Oplaget paa 200 Billeder, kostede mig 40 Spd. som jeg har ondt nok for at miste, disse Billeder ere nu fordelte hos forskjellige Boghandlere, men af disse virkelig Gode Billeder sælges der næsten ingen, thi de mange større mere eller mindre slette, som Folk allerede eier, spærrer Afgangen for de virkelig Gode.

Det vil blive en stor Fest naar disse Buster komme herop og skulle overleveres, men jeg kommer ikke til at overvære denne desværre. 600 Spd omtrent ere komne ind til dette Øiemed.

Og dermed vil jeg tage Afsked med Dig kjere Amalie. Maatte vi sees glade og raske igjen, naar engang Forsynet maatte lave det saa for os, Jeg vilde spurgt Dig, kommer Du ikke ned til Christiania i Sommer? men derpaa kan jeg hverken faa Svar, ei heller vilde jeg nyde noget Godt deraf. Med Guds Hjelp er jeg da langt paa min Reise. Saa lev ret hjertelig vel til vi engang mødes! og tænk engang imellem venligt paa Din Camilla, ligesom jeg venligt ‹b›evarer Dit Billede.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1852–63

Samlingen inneholder 70 brev skrevet av Camilla Collett i perioden fra januar 1852 og til våren 1863. Perioden begynner med at Collett var blitt enke i desember 1851, fortsetter med at hun etablerte et nytt liv for seg og sine fire sønner, og slutter med forberedelsene til en lenger utenlandsreise sensommeren 1863.

Mens brevene fra 1852 til 1857 tegner et bilde av hvordan Collett etablerte en ny tilværelse for seg selv og sine nærmeste, er brevene i den siste delen preget av et rikere sosialt og litterært liv.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.