3. januar [1853]. Brev til Johan Christian Collett

Brevs. 5

Opplysninger om brevet:
Skrevet i København.
Datering: Brevet er datert uten angivelse av år, men har senere påskrift: «(1853)».

Kjøbenhavn den 3^die Januar

Nicolaigade 97 LtraLtra] dvs. litra: bokstav D, 2^den Sal.

Kan det glæde Dem kjere Johan at jeg giver Dem Ret i at jeg gik Skuffelser og Møisommeligheder imøde, kan det glæde Dem at jeg tilstaaer disse have været større end vi begge have drømte om, kan det endvidere fornøie Dem at høre at jeg er færdig at døe af Længsel efter Eder alle – – saa under jeg Dem inderlig gjerne denne Opbyggelse. Men jeg veed det vist, det vil ikke glæde Dem eller nogen der har lidt tilovers for mig Vel var jeg belavet paa at lide meget og vilde stride for at døve Savnet derved – og i Begyndelsen da Kræfterne endnu vare friske og Villien anspændt syntes ^jeg det som om det vilde lykkes mig. men da Besværlighederne aldrig vilde ende men taarnede sig op omkring mig i de forskjelligste Skikkelser, da jeg med andre Ord begyndte at gaae træt, brød Savnet og Sorgen dobbelt ind. Tænk Dem, først henved Juul lykkedes det mig at finde en fast Bolig. – Jeg vil ikke fortælle Dem hvad jeg leed for uden ‹…› forunder Gud os, at vi gjensees husker jeg det nok enda! Aldrig glemmer jeg denne 14^de Dec, da jeg, knust som jeg var ved de Dages skrækkelige Erindringer, efter 1000 Ubehageligheder i det Snau‹s-›Hotel, og med en Følelse som om jeg var forladt af Gud og Mennesker thi hjemmefra hørte jeg ingensinde noget og Fru C,Fru C] Adolphine Marie Colban (1814–84), født Schmidt, enke etter Nathanael Colban (1793–1850) og oversetter den eneste jeg stolte paa havde allerede i Høst erklæret at hun ikke vilde skrive – ^{da jeg saaledes tilmode} drog ind i de tomme, øde Rum i et Logie jeg ikke følte mindste Sympathie for, og her skulde til at tøm‹me› ud alle mine Pakker og Kasser. Jeg taalte næsten ikke at see disse Ting igjen, de forekom mig for gode for den Plads de nu skulde indtage. Men ved slige Leiligheder er der ingen Barmhjertighed der spørges ikke om hvad man vil, men hvad man maae. BørneneBørnene] Alf (1844–1919) og Oscar (1845–1911) bodde sammen med Collett i Danmark 1852–53 mens Robert (1842–1913) og Emil (1848–1904) ble igjen i Norge. der den Dag vare hos Halkjers,Halkjers] Edvarda Sophie (1816–82), født Munch, og Hans Peter Andreas (1808–60) Halkjer skulde have Senge til Natten, og man maatte være virksom der var slet ikke Tid til at lægge sig hen og hyle. Ak jeg tænkte paa saa mangen Flytning i Christiania, da vare vi 2 til at bære Uhyggen men ogsaa Glæden ved det nye smukke Hjem. Medens jeg stod i det værste Sjou med at pakke ud og ordne alting kom Georg SibbernGeorg Sibbern] Georg Christian Sibbern (1816–1901), diplomat og politiker Det var den 16^de om Aftenen, om Morgenen den 17^de kom han igjen da skulde han netop reise, det gjorde mig godt at see ham, da jeg kom til at græde, hvor gjerne havde jeg seet ham blive et Par Dage til, for dog at have et bekjendt Ansigt at trøste sig ved. Han saae slukt og modfalden ud syntes jeg, og det forekommer mig at han har Grund dertil – – Saa er jeg da kommen 2i Roe kjere Johan, Meget tiltalende er dette Logie ikke men jeg tog det fordi der intet bedre var og fordi det tilbød‹e›s mig for halv Priis. For 3 reelle Værelser, Pulterkammer Kjøkken med udvendige Beq.Beq.] dvs. Beqvemmeligheder betaler jeg 7 ½ Spd maanedlig, notabene til Vaaren, da træder det ind i sin oprindelige Priis og da vil jeg ikke have det. Udsigten er trist, Huse og alle Slagterboder hvori man af og til, til en Forandring kan faae en veritabel Slagter‹sven› at see – (Politiet her i Byen skal være under al Kritik) og op af ^over alt dette rager Nikolai Taarn, som jeg synes er et stygt Taarn, op som en uhyre Skorstenspibe efter en Brand. Men Alle Byens Folk som komme herind finde denne Udsigt fortryllende. Af de 3 Værelser har jeg indrettet mig i det største og overladt Børnene de 2 andre til fri Spas. I det største ligge de og springe omkring, i det mindre til Gaden, have de deres Legetøi og Anstalter og sidde og læse om Eftermiddagen. Forresten har jeg udsmykket det med hvad jeg havde og gjort det saa hyggeligt og beqvemt som ^mueligt. Men paa disse Kjøbenhavnske Logier er «Malz und Hopfen verloren»«Malz und Hopfen verloren»] det tyske ordtaket Collett omskriver lyder «Bei jemanden ist Hopfen und Malz verloren», som betyr «For noen er humle og malt gått tapt» som Tydskeren siger der er noget schofelt i dem der aldrig kan dækkes, ^{man kan ligesaagodt tænke paa at parfumere en Svinestie} Er det ikke skjændigt, at de bygge ogsaa de nye Huse i den samme snevre sammentrykte, styverfængeriskestyverfængeri] jakt etter profitt, smålig opptreden i pengesaker Stiil som de gamle! Dette er et nyt Huus; men De har ikke noget Begreb om hvordan det ^er bygget, der er ingen fast Bund bag Tapetet men af og til støder man paa et Klippehjørne af Steen. Med Hensyn til Huusholdningen da har jeg indrettet mig saa tarvelig som mueligt, jeg mangler jo saamange Ting, da d en saa stor Deel Bohave blev solgt, navnlig alt Kjøkkentøi men da jeg intet har at kjøbe ^Meubler for maae jeg indskrænke mig til ak de aller nødvendigste Ting af det sidste og forresten hjælpe mig som jeg kan. Mit Linnedtøi staaer endnu indpakket i den store røde Kiste der paa engang tjener til Linnedskab og en Slags Kanapee. Pigen ^{jeg har faaet en snild Pige, saa from som et Lam med et vakkert Ansigt.} ligger paa den Krølhaarsbænk. Kun en Komode og et Par Borde har jeg maattet leie. Men dette er dyrt, for et Bord ½ Spd maanedlig og jeg stod mig langt bedre ved at kjøbe nogle faae Meubler der her ere noget af det billigste. Jeg har skrevet til BrynieBrynie] Ole Andreas Brynie (1804–82), byråsjef og Colletts verge. Vi kjenner ikke til dette brevet. om Penge dertil – det var i Begyndelsen af Dec. men jeg har forunderlig nok intet hørt fra ham siden. I det Brev jeg fik med HolgerHolger] Holger Gustav Collett (1807–70), ekspeditør, Peter Jonas Colletts bror. Vi kjenner ikke til dette brevet. siger han at jeg skal hæve min Pension ved Nytaar – men hvor? «Derom skal jeg nærmere sige Besked» skriver han. Ja det maae han da gjøre snart.

Dette var nu lidt om min udvortes Leven, naar De dertil tænker Dem en bestandig Ensomhed, der thi sjelden opliv‹e›s disse Værelser af et kort Besøg af en af de Faae Bekjendte jeg endnu har! ^{Comtesse KnuthComtesse Knuth] ikke identifisert seer oftest ind til mig.} og selv har jeg ikke forsøgt at afbryde denne Ensomhed ved nogen Adspredelse eller Nydelse af nogen Art, det være sig Komedie eller Sligt. 2 a 3 Gange har Børnene og jeg været henne hos Halkjers i Julen. Naar der er 3Folk der, kjeder jeg mig. Fru Halkjer kan jeg forresten ikke noksom rose, hun har været saa god og deeltagende som en Søster, og er især god mod Smaaegutterne. Treffer De nogen af hendes, da lad et Ord falde om hvor jeg paaskjønner det at have denne Støtte hernede.

Og nu kjere Johan har jeg dog givet Dem Vand nok paa Deres Mølle ikke sandt? ja saameget at De derved godt kan male hele Pharaos Kornbeholdning der som bekjendt skulde strække til i 7 Aar og fede alle de mavre Oxer med. Ja det er sandt jeg har det trist, at jeg føler mig uendelig ensom og forladt hernede, men kjere Johan: med det har jeg dog ikke sagt at det Hele burde være ugjort. Nei endnu har jeg ikke angret paa dette Skridt. Kan jeg vinde noget tilbage af det der i Hjemmet har tabt sit Værd for mig saa vil jeg kalde det vel gjort. Vorherre maae dog mene noget dermed da jeg har følt en Tilskyndelse til denne Reise, der var stærkere end alle Betænkeligheder, og havde jeg ikke denne Troe at holde fast ved maatte jeg forgaae. Mangen Gang naar Savnet og Længselen efter mine Venner bliver alt for stort, synes jeg at jeg ikke kan overleve denne Vinter, men saa tænker jeg, det skal maaskee til. Naar Sommeren kommer vil det blive bedre, da kommer her ofte Norske, og Naturen aabner os sin Favn. og ved denne Vinters Erfaring maae jeg allerede have lært at indrette mig bedre til den næste. Føret og Veiret her er afskyeligt, man kommer ikke længer end i de smudsige Gader, og det kun naar Nøden driver en.

Jeg har ^{foretog mig} i Julen havt et Arbeide af en høist angribende Art, en Revision af alle CollettsColletts] Peter Jonas Collett (1813–51), Colletts ektemann, professor Breve og Papirer. Deraf har jeg tilintetgjort hvad der forekom ‹m›ig betydningsløst og ordnet det andet paa bedste Maade. Endeel Breve fra hans Sødskendehans Sødskende] Holger Gustav (1807–70), Sophie Augusta (1811–72), gift Steenstrup, Johan Christian (1817–95) og Carl Emil (1821–98) Collett nogle juridiske Opsatser, Attester og desligt synes jeg er bedre opbevaret hos Dem Johan og vil sende det med Holger. Men hans æsthetiske Efterladenskaber er saa betydeligt i Qvantum at der absolut maatte kunne bringes noget istand deraf der fortjente at trykkes, og jeg synes at dette burde skee medens Mindet om ham endnu er friskt i Publicum. Men jeg selv eier langt fra det Skjøn og den Dygtighed der skal til for at sondre hvad der er brugbart dertil, og faae det til at blive noget Heelt. Paa den anden ^Side kan det ikke gives i nogen Andens Hænder. Det bedste deraf ^{findes i Breve ‹…›og D}‹…›‹…›‹…›‹…› ^den‹…›Grund ^{findes i Breve og Digte til bestemte Personer} og der maae en varlig Haand dertil ^{at røre ved slige Ting}. Giv mig et godt Raad i dette. Der er flere Hefter med Digte fra hans tidligere Aar, ‹…› men han selvselv] ‘el’ rettet fra ‘yn’ ved overskriving syntes at slaae Vrag paa dem, da han altid med vis Ulyst saae ^{ligte ikke at} jeg læste dem. Noget af dem kunde dog vist bruges.

Hvilket langt Brev De faaer her Johan! Det kommer til at gjælde for Hele Vinteren. betænk derved at jeg intet har hørt paa et Par Maaneder hjemmefra! Den stakkels lille Milemand,Milemand] dvs. Emil naar det kommer til Stykket har han det bedst af os allesammen. Jeg skrev TanteTante] Petronelle Cathrine Thaulow (1791–1863), født Juell, gift med Colletts onkel, Jens Gram Thaulow. Emil bodde hos ekteparet i 1852–53. Vi kjenner ikke til dette brevet. til i November og bad hende endelig mælde mig noget ommælde mig noget om] her har hun uteglemt ordet ‘ham’ 4har De hørt noget saa haaber jeg De erindrer det hvis De skriver herned, de andre Gutter ere raske og straalende muntre. Alle synes godt om disse smaae naive og livlige Normænd. Med Alf især gaaer det særdeles godt i Skolen NeveNeve] Jens Christian Sigismund Neve (1810–75), skolebestyrer tager sig ogsaa meget kjerlig af dem. Ja i al min Nød maae jeg jo takke Gud der har bevaret Børnene saa friske og muntre. Og jeg tør sige de have det godt «Gud lade det være sagt i en god Time» som Tante siger, thi jeg nægter jo ikke at Værsteat Værste] her har hun uteglemt ordet ‘det’ af alt var om der tilstødte dem noget, og jeg vaager derover med en Ængstelse som ikke kan udtrykkes.

Idag den 4^de Januar har jeg ^endelig faaet 2 Breve2 Breve] Vi kjenner ikke til disse brevene. fra Oscar,Oscar] Oscar Wergeland (1815–95), offiser, Colletts bror et fra 9^de Dec et senere fra 3^die Juledag – men –men –] tankestrek rettet fra ‘o’ ved overskriving Gud hvilke Breve! at AletteAlette] Søster Truine Catharina Alette Wergeland (1824–53), født Sem, gift med Oscar Wergeland er syg at der er lidet Haab – – o denne Ulykke manglede endnu! Døm selv om hvordan jeg har været tilmode siden og hvordan man kan holde den Angst ud indtil næste Efterretning. Maaskee i dette Øieblik –Øieblik –] tankestrek rettet fra komma ved overskriving nei jeg vil ikke tænke det mueligt. O – min stakkels, stakkels Broder. Kjere Johan skriv mig endelig strax om hvordan det staaer til. Jeg vilde skrevet lidt til Sophie,Sophie] Sophie Augusta Steenstrup (1811–72), Peter Jonas Colletts søster men nu kan jeg ikke. Hils HanneHanne] Johanne Christine (1822–1914), født Collett, gift med Johan Christian Collett 1000 Gange. o lad mig ikke blive forlænge i Uvished.

Camilla

__________
Adressetekst:
S: T:
Expeditionssecretair J. Collett
Adresse Knudsens Gaard
ved
Slottet
Christiania

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.