Brev 1852–63

av Camilla Collett

Forrige Neste

24. mai [1853]. Brev til Carl Emil Collett

Brevs. 5

Opplysninger om brevet:
Skrevet i København.
Datering: Brevet er datert uten angivelse av år, men har senere blyantpåskrift: «53».

Kjere Carl!

Det er ikke for at gjentage for Dem hvad jeg allerede tilstrækkelig har forsøgt at forklare i Breve til Johan;Johan] Johan Christian Collett (1817–95), ekspedisjonssekretær, Peter Jonas Colletts bror. Brevene hun henviser til er 3. april og 21. mai 1853. min uovervindelige Afskye for at benytte W-sW-s] Johan Sebastian Welhaven (1807–73), forfatter og professor Hjælp ved Udgivelsen af Papirerne. Det vilde desuden slet ikke nytte, ligesaalidt som jeg et Øieblik har drømt om at kunne overbevise Johan om bemeldte Afskyes Gyldighed og Ret til at træde op. Dens Grunde ere saa stærkt individuelle, at man ikke billig kan fordre at Andre skulle fatte dem, det høieste man tør vente er at de respecteres. Til Dem vilde jeg nu blot sige, at det har gjort mig ondt at jeg har modsat mig et Ønske af Dem og Johan. og saa forsikre Dem om hvor beredvillig jeg ellers i alle Ting vil være. Dernæst vil jeg takke Dem for den Venlighed at De 2skrevDe skrev] Vi kjenner ikke dette brevet. hvilket jo viser at De ogsaa har en lille Tanke tilovers for mig.

I Formiddag var Oscar (Broder)Oscar (Broder)] Oscar Wergeland (1815–95), offiser, bodde sammen med Collett i København våren 1853 og jeg hos Tegner, og saae Portraittet,hos Tegner, og saae Portraittet] Isac Wilhelm Tegner (1815–93), dansk litograf. Sammen med Johan Adolph Kittendorff drev han firmaet I.W. Tegner & Kittendorff, og de produserte litografier av Peter Jonas Collett etter et maleri av Johan Gørbitz. der nu skulde være færdigt. Jeg var der engang tidligere og gav ham da nogle Vink om C-sC-s] Peter Jonas Collett (1813–51), Colletts ektemann, professor Carakteer og Udtrykket, som i GørbizsGørbizs] Johan Gørbitz (1782–1853), maler synes mig er vildledende for den ikke har kjendt,for den ikke har kjendt] her har hun trolig uteglemt ordene ‘som’ og ‘ham’ det var ogsaa bleven meget bedre, dog havde det endnu noget fremmet, et vist selvbehageligt, velnæret Træk om Munden der ikke lignede. Efter vor Opgave Anviisning rettede han det meget heldigt, og inden vi gik var Liigheden traadt meget mærkeligere frem. Vi synes endog det er bedre end Maleriet og det er dog alt hvad man kan forlange af en Kunstner der aldrig har seet Originalen, At træffe den rigtige Liighed beroer jo næsten paa et Lykketræf. Hans Venner ville vist finde det godt. om hans Sødskende ogsaa ville det, er jo en vanskeligere Sag. Den første DaguerrotypDen første Daguerrotyp] Vi kjenner ikke til dette daguerreotypiet. Vi kjenner derimot til et annet daguerreotypi av Peter Jonas Collett, som er en avfotografering av Gørbitz’s maleri. er dog den Allerbedste efter min Tanke. Det vil meget snart kunne blive opsendt. Der tages 100 Exemplarer deraf.

Og alle disse 100 Exemplarer ere udentvivl bestemte til at sættes i Glas og Ramme og hænges paa Væggen? Og hvor man kommer i sine Venners Stue vil der hænge et saadant Portrait der siger: her er jeg, den Du søger men aldrig 3finder mere. Her i denne Stue var jeg Sjelen i den lille Kreds, inden jeg kom var der dødt og tomt. Nu have I dette istæden,» O ja det er bedrøveligt og jeg er vred paa mig selv at jeg ikke kan finde det Trøstende og Vederqvægende deri som andre Mennesker. Et godt Portrait af en elsket Afdød er en dyrebar Ting, men efter min Følelse maae det gjemmes, og er det et Malerie vilde jeg aldrig hænge det utilsløret op i min Dagligstue for at have det uafladeligt for Øie i Dagens alle Dagens Momenter, de ligegyldige som de bedre, tilsidst maatte Indtrykket sløves. Et saadant skal man beskue i Stemninger der passer dertil. ligesom man i slige opsøger Breve og læser, eller holder sin Andagt. Jeg kan overhovedet ikke godt taale noget der minder mig om den Elskedes legemlige Tilværelse; Haarlokker, Klæder etc, ere blot til for at oprippe Smerten uden i mindste Maade at opløfte den. Jeg afskyer Kirkegaarde, og stod det til mig vilde jeg aldrig komme der førend man lagde mig ved hans Side. Lykkelige kalder jeg dem, der finde en from Tilfredsstillelse i at besøge Gravene, jeg kan det ikke; ligesiden jeg var Barn mindes jeg den beklemmende Følelse der overfaldt mig ved at gaae over Kirkegaarden paa E.E.] dvs. Eidsvoll dengang da jeg endnu ingen havde at søge der. Ogsaa i dette Stykke var han og jeg af ens Anskuelse, og mærkelig nok udtalte vi os derom sidste Gang vi gik sammen paa Kirkegaarden, og vi begge blege og angrebne gik derfra.


Peter Jonas Collett

Peter Jonas Collett
Litografi etter maleri 1849 av Johan Gørbitz, I.W. Tegner & Kittendorffs lith. Inst.
Eier: Nasjonalbiblioteket, blds_09442b

Kjere Carl tilgiv mig at jeg 4paanøder Dem nogle af mine Anskuelser der i mildeste Tilfælde ikke intreserer Dem, mueligens mishager Dem. De faldt sig næsten mod min Villie i Pennen og saa var det for seent at holde inde. –

25de BørneneBørnene] Alf (1844–1919) og Oscar (1845–1911) bodde sammen med Collett i Danmark 1852–53. Robert (1842–1913) og Emil (1848–1904) ble igjen i Norge. ere raske og trives saa godt at jeg ordentlig begynder at frygte for hvordan det vil gaae naar de skal hjem. De have 2 Gange været med i Theatret (det kongelige) I Loger kan man undertiden tage Børn frit med. I Længden vilde de dog ikke have godt af slige Fornøielser. Den Maade man opdrager Børn paa her finder jeg fatal, de skal ligefra Buxekjolen gjøres deelagtig i alle de Voxnes Adspredelser og Nydelser, men saa ere de ogsaa allerede gamle i den Alder hvor vore først begynde at blive røde i Kammen. Det er mærkværdig hvor lidt norske Børn passe sammen med disse hernede. Da Opdragelsen som sagt gaaer ud paa tidlig at lære dem at føle sin egen Vigtighed, hvormed disse smaae Knægte gjensidig imponere hinanden, og vore Gutter derimod slet ikke have noget Begreb om denne Vigtighed saa er det ikke saa frit ‹a›tsaa frit ‹a›t] her har hun uteglemt ordet ‘for’ de blive lidt overseete, og hvor Leilighed gives passende hovmestereret.hovmestereret] tilrettevist, tatt i skole Jeg sad saaledes inde i et Værelse, og hørte en yderst latterlig Examen som Halkjers yngste DrengeHalkjers yngste Drenge] Jacob Gotfred (1837–1917) og Herman Barclay (1839–1915) Halkjer anstillede med mine Mine. Jeg veed ikke hvad jeg skal sige om Skolen, det gaaer meget gemytligt til der NeveNeve] Jens Christian Sigismund Neve (1810–75), skolebestyrer er en snild og fvist 5en flink Mand men jeg troer dog vor norske Skole har mere Klem. Med Lectierne tage de det overmaade let. I Theatret har jeg været flere Gange naar Fru HeibergFru Heiberg] Johanne Luise Heiberg (1812–90), født Pätges, dansk skuespiller og gift med Johan Ludvig Heiberg har spillet, og vilde være der endnu oftere naar jeg havde Raad dertil. Jeg tilstaaer maae bekjende mig til dem paa hvem hun gjør det mægtigste Indtryk. Her har hun et stort Parti mod sig. Hun er vist for stærk for mægtig for de unge danske Naturer, af den Grund troer jeg vi Norske langt lettere og dybere lader os gribe af hende, og forstaae hende bedre, end hendes egne Landsmænd. Jeg sagde hende engang at hun havde sit bedste Publicum i Norge. Hun er fuldkommen ligesaa mærkelig udenfor Scenen. Der er et besynderligt Tryllerie over det Menneske. og de fire Aftener jeg har tilbragt ganske alene i fortrolig Samtale med hende regner jeg for en Skat. Fru G.Fru G.] Thomasine Christine Gyllembourg (1773–1856), født Buntzen, dansk forfatter og enke etter Carl Fredrik Gyllembourg-Ehrensevärd (1767–1815) er aldeles sløv og affældig. Ja, Fru H. kan rigtignok sige naar hun engang lægger sig til at døe at hun har opfyldt sin Sendelse. Hvor vidunderlig har hendes Skjæbne fredet om den og vogtet den for alt forstyrrende. Ingen tyngende huuslige Pligter, ingen Børneomsorg! Selv hendes Ægteskab hvor vidunderlig tjener det ikke hendes Kunst! Alting er offret paa dens paa Aandens Udvikling, medens den Ømhed og Lidenskab som antages er gjemt i ethvert qvindeligt Bryst ikke antages at have havt et stærkere Afløb i denne Forening end at den endnu er tilstæde paa Grunden, saa den netop passende kan gjennemtrænge hendes Roller. 6Der er bryder i enkelte af hendes Præstationer noget længselfuldt melankolsk frem der ellers ikke syn‹e›s at være hendes Art. Det er underlig at ingen har kunnet sigte hende for nogen Inklination,Inklination] svermeri, hengivenhet for medens hun selv, for at bruge et kjøbenhavnsk Udtryk har «slidt en Række af Skuespillere op.» W.W.] Michael Rosing Wiehe (1820–64), dansk skuespiller er kjedelig, han er kold, hans Skjønhed gjør et kjedeligt Indtryk. Naturligviis er alle Kjøbenhavn‹ere› og endnu mere -inderne forgabet i ham.

Jeg skriver dette i en rasende Fart da Dampbaaden om en halv Time skal gaae. Undskyld det Utydelige. 1000 Hilsener til Sophie og Stenstrup.Sophie og Stenstrup] Sophie Augusta (1811–72), Peter Jonas Colletts søster, og Peter Severin (1807–63) Steenstrup Hver Søndag tænker jeg nu ere de vist samlede hos Stenstrup og jeg seer ham i Tankerne sidde til for Bordenden og skjære Stegen for. Hils ogsaa Robert,Robert] Robert (1842–1913), Colletts sønn. Han ble tatt opp som pleiesønn av Johan Christian Collett i 1852. det havde været min bestemte Hensigt at skrive ham til dennegang, men det faaer dog blive til næste

Deres C.

Camilla Collett


__________
Adressetekst:
Til Carl.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1852–63

Samlingen inneholder 70 brev skrevet av Camilla Collett i perioden fra januar 1852 og til våren 1863. Perioden begynner med at Collett var blitt enke i desember 1851, fortsetter med at hun etablerte et nytt liv for seg og sine fire sønner, og slutter med forberedelsene til en lenger utenlandsreise sensommeren 1863.

Mens brevene fra 1852 til 1857 tegner et bilde av hvordan Collett etablerte en ny tilværelse for seg selv og sine nærmeste, er brevene i den siste delen preget av et rikere sosialt og litterært liv.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.