Brev 1852–63

av Camilla Collett

Forrige Neste

2. desember [1856]. Brev til Oscar Collett

Brevs. 5

Opplysninger om brevet:
Skrevet i København.
Datering: Brevet er datert uten angivelse av år, men har senere påskrifter: «1855.» og «1856.». Leiv Amundsen og Ellisiv Steen daterer brevet til 1856, og det stemmer med at Collett nylig er kommet til København.

Ikke ret mange Uger have vi været her og allerede længes Mama saa hjertelig efter Oscar. Ak kunde Du nu en Dag komme stormende ind og jeg kunde høre Din friske Røst, og see Dit lille, kjere, spillende Ansigt! Men ak, Gud veed naar jeg seer min Gut igjen. AlfAlf] Alf (1944–1919), Colletts sønn vil bedre end jeg kunne fortælle Dig hvordan vi have det her, jeg kan det ikke godt, da jeg endnu ikke ret veed det selv og heller ikke strax kan vente at faae det godt. Men at GutterneGutterne] dvs. Alf og Emil have det godt troer jeg. De see fornøiede og friske ud og ere meget glade i Skolen.Skolen] Borgerdydsskolen Den Tour ud paa Christianshavn have de egentlig godt af, de komme altid rødmussede og varme og begavet med en velsignet Appetit hjem, som vi Gud skee Lov see os istand til paa det behageligste at tilfredsstille, da den Mad vi hente er baade rigelig og meget god. De ere altid inde hos mig, og drikke The om Aftenen, saa gaaer EmilEmil] Emil (1848–1904), Colletts sønn til Sengs, og Alf og jeg læse endnu en Stund. Alf bliver en dygtig Gut hernede. Han veed Besked om alting, han vexler Penge, han pakker ud og ind ved Flytninger, ved hans Arm vandrer jeg trygt om Aftenen, naar vi ere ude og forretter vore Ærinder, gjennem Gader og Stræder, og han veed meget bedre Besked end jeg.

2Indlagte Pakker beder jeg Dig besørge efter sine Adresser, og jeg haaber at jeg kan stole paa Dig at de komme ordentlig og hurtig frem. Tak for Dit lille Brev!Brev] Vi kjenner ikke til dette brevet naar Du skriver saa fortæl mig hvorledes Alle have det hos Stenstrups.Stenstrups] Sophie Augusta (1811–72), Peter Jonas Colletts søster, og Peter Severin (1807–63) Steenstrup Gaa over til Fru LundFru Lund] ikke identifisert og hils hende 1000 Gange fra mig og siig hvor inderlig ondt det gjorde mig at jeg ikke fik sagt hende Farvel, men havde hun seet hvad jeg havde at bestride for at komme til at reise, vilde hun tilgive mig. Glem nu ikke dette. Og saa Onkel CarlOnkel Carl] Carl Emil Collett (1821–98), fullmektig, Peter Jonas Colletts bror, tok i 1855 Oscar til seg som pleiesønn maa Du hilse paa det Venligste og da jeg neppe kan vente at see noget fra ham maae Du skrive mig hvordan han lever. og hvordan de AlleAlle] Ekteparet Sophie Augusta og Peter Severin Steenstrup hadde sju barn leve hos Stenstrups. Juleaften kan Du tro vi komme til at tænke paa Eder. Idag, Roberts GeburtsdagRoberts Geburtsdag] 2. desember have vi feiret med at kjøbe en Kage til 1 [Ort] som vi spiste til vor The, dernæst gik Alf og jeg ud for at kjøbe nogle af disse Smaaeting, der sendes, og nu sidder jeg her Kl 11 og skriver og pakker ind, for at kan Pakken kan være ganske færdig til i Morgen; da maa jeg selv gaa ud paa Toldboden og bringe den ombord. Og derfor God Nat, min egen, kjere Gut. Gud velsigne min Oscar!

C.

Den lille Bog, og en Æske Soldater haaber jeg Du ikke forsmaaer. Alf forsikrede mig at Du helst vilde have Soldater. og at Du intet Artillerie havde.

3


__________
Adressetekst:
Oscar Collett.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1852–63

Samlingen inneholder 70 brev skrevet av Camilla Collett i perioden fra januar 1852 og til våren 1863. Perioden begynner med at Collett var blitt enke i desember 1851, fortsetter med at hun etablerte et nytt liv for seg og sine fire sønner, og slutter med forberedelsene til en lenger utenlandsreise sensommeren 1863.

Mens brevene fra 1852 til 1857 tegner et bilde av hvordan Collett etablerte en ny tilværelse for seg selv og sine nærmeste, er brevene i den siste delen preget av et rikere sosialt og litterært liv.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.