Brev 1852–63

av Camilla Collett

Forrige Neste

15. april [1857]. Brev til Robert Collett

Brevs. 5

Opplysninger om brevet:
Skrevet i København. Brevet er avsluttet på langs i margen på brevets siste side.
Datering: Brevet er datert uten angivelse av år, men har senere påskrift: «1857».
Skader: Det er tre mindre hull i papiret, med tap av bokstaver s. 3 og 4.

Kjere Robert. Som Tak for Dit lille BrevBrev] Vi kjenner ikke til dette brevet. som jeg fik i Gaar skriver jeg Dig allerede i Dag disse Linier. Jeg behøver vel ikke at sige Dig, at jeg følger ethvert Tegn til Fremskridt i alt hvad jeg seer og hører fra Dig, med Glæde. Din Haandskrift tegner til at blive meget smuk og jeg kan godt lide at Du holder Dig til den Latinske. Ogsaa i Din Maade at udtrykke Dig paa er der kommen mere Holdning. Indholdet – faaer vi da vente med endnu i nogen Tid. Jeg hverken venter eller ønsker at Du for tidlig skal have voxne Tanker og Ideer. Skriv Du Dine smaae Oplevelser, hvad der foregaaer omkring Dig, hvordan det gaaer Dig paa Skolen,Skolen] Robert gikk på Latin- og realskolen på Lillehammer og jeg og Dine Brødrejeg og Dine Brødre] Collett bodde i København med sønnene Alf (1844–1919) og Emil (1848–1904). Oscar (1845–1911) bodde hos sin pleiefar Carl Emil Collett i Christiania. modtage det altid med Glæde. Engang imellem – dog ikke ofte, vil Du faa Svar. Jeg har sagt Dig det før, kjere Robert at en Korresspondence mellem os fører i denne Periode af vort Liv, ikke til noget rigtig KlækkeligtKlækkeligt] tilfredsstillende mht. betydning, verdi mellem os. Til Dig har jeg ondt for at skrive overfladiske Breve, jeg formaaer ikke at udtale det dybeste som bevæger mig ligeoverfor Dig. Der er smertelige Strenge som ikke taale at berøres. Og endnu vil Du ikke rigtig forstaae det. Engang, om Gud lader os leve saalænge, ville vi indhente det Forsømte. Engang vil jeg lære Robert at kjende, og han vil lære sin Moder at kjende. Engang naar Du kan forstaa mig. Nu kjender jeg lidet til Robert, hvordan han saadan er i sin egentlige, inderste Grund. Men jeg bevarer et Billede af ham fra den Tid da han var vor lille Bob, vor søde, elskelige Bob, FadersFaders] Peter Jonas Collett (1813–51), Colletts ektemann, professor og BestefadersBestefaders] Nicolai Wergeland (1780–1848), prost og forfatter Yndling, ja jeg har gjemt alle de mange, mange Træk af hans 2kjerlige, gode Hjerte, hans mærkværdig lyse Forstand, I mange Breve fra Papa og Mama staae disse Træk optegnede, og jeg betragter dem som hellige Løfter Du ikke vil svigte, som en Skat Du vil bringe mig tilbage.

Du seer kjere Robert, jeg ikke vil foregribe den Kjerlighed jeg haaber engang at fortjene igjen fra Din Side. Nu tilhører al Din Hengivenhed og Taknemlighed dem der have staaet Dig i Faders og Moders Sted,dem der have staaet Dig i Faders og Moders Sted] Pleieforeldrene Johanne Christine (1822–1914), født Collett, og Johan Christian (1817–95) Collett og som visselig fortjene at Du viser dem den. Jeg kan aldrig afbetale denne Gjæld til dem, men gjør Du det da, paa den eneste Maade som staaer til Din Raadighed. See at vinde deres Kjerlighed Godhed, og faa dem til at holde af Dig. Og husk paa at Du naaer aldrig dette ved at skjule noget, men 100 Gange før ved Aabenhed og Oprigtighed, selv i Dine Skrøbeligheder. Jeg beder Dig indstændig kjere Robert see at overvinde denne lille Feighed, at Du gjerne vil besmykke, og ikke ærligt tilstaa noget. Det eneste Træk der alvorlig bedrøvede, og foruroligede os i Din tidlige Barndom var det, at Du var saa svag mod Fristelser, og viste en altfor stor Skræk for Straf eller Daddel. Lov mig at arbeide selv mod denne Svaghed i din Carakteer.

Og nu vil jeg ikke mere moralisere for Dig. Hvordan vi leve ville Tante og OnkelTante og Onkel] dvs. Johanne Christine og Johan Christian Collett, som i 1857 bodde i København, hvor Johan bistod den svensk–norske ministeren i tollforhandlinger med danskene næsten bedre end jeg selv kunne fortælle Dig, thi i Virkeligheden er der ikke meget at fortælle derom. Vi leve meget, meget stille, og vi tre fremmede Stakler holde os sammen i et lille Værelse. Det er slemt at faa et Værelse ildet her saa at man ikke fryser end sige 2. Alf interesserinteresser] feil for ‘interesserer’ sig meget for SkolenSkolen] Borgerdydsskolen i Christianshavn hernede, som ogsaa vist er ypperlig, 3saavidt jeg kan forstaa. At anmode ham om at blive hjemme fra den en Dag, vilde være den største Sorg for ham. Det er mit Ønske naar vi engang flytte tilbage til Christiania, at faa ham ind paa Latinskolen, som jeg haaber frit. Det er ret en Skam at ikke en af en saadan Faders Sønner som Dine Brødre have kunnet erholde en Friplads paa NissensNissens] Nissens Latin- og realskole meget dyre Skole. Alf er voxet næsten et Hoved siden han kom herned, og mangen Gang kjender jeg ikke min egen Søn igjen naar han kommer ind ad Døren. Du kan tro Qvæstors PeterQvæstors Peter] Peter Ferdinand Collet (1836–1909), dansk godseier og kammerherre, sønn av Emilie Henriette Christence (1805–68), født Rørbye, og Bernt Anker (1803–57) Collet er bleven etet] ‘t’ rettet fra ‘n’ ved overskriving stort, vakkert ungt Menneske, hans stakkels, nu saa dybt bedrøvede Moderbedrøvede Moder] Bernt Anker Collet døde 2. februar 1857. ‹…› er vist heller ikke lidet stolt af ham. Han spiller udmærket færdig og smukt paa Pianoforte hvilket han ganske har lært sig selv, Emil er ogsaa voxet betydeligt, han har meget ogsaa let for at lære, men hans Stadighed og Flid er ikke meget at rose endnu. Der vanker mange Anmærkninger i hans Carakteerbog for Glemsomhed, Uro etc. Forresten er det en meget brav Gut, der findes ikke meget ondt i ham, ja han har kanskee det bedste Gemyt af mine Gutter. Ak, naar jeg nu seer Dig, min Robert igjen er Du saa stor at jeg ikke kjender Dig! Jeg veed ikke, og kan ikke sige Dig nu, naar jeg vender tilbage, hvorhen min Længsel efter mine Gutter og mine andre Venner drager mig. Her er ikke Spørgsmaal om hvor jeg helst vilde leve, men hvor jeg lettest kan leve og komme ud af det. Det er mit Haab, naar engang disse Savnets og Besværlighedernes Aar ere forbi – hvis jeg staaer dem over – naar engang de jeg har at sørge for ere færdige, naar de ere blevne voxne, forstandige Mennesker, der kunne dele mine Sorger og Glæder, da at have en fast, rolig Bolig hjemme, hvor jeg kan see mine Eder Alle, ogsaa min Robert, hvis Himlen føler det saa – ‹der› vil jeg da ende mine Dage. Min Historie og alt det Mæ[r]kelige jeg har oplevet vil jeg da nedskrive og efterla[de] Eder. Men dette er jo blot en Drøm min kjer[e] Gut. maaske oplever jeg ikke denne rolige, lykkelige Ende paa mit lidet lykkelige Liv. Nu seer Du, nu 4skriver jeg igjen for alvorligt til Dig, men Du maae tilgive mig min kjere Robert, mit Sind mit hele Liv er tungt og alvorligt, og jeg oplever kun lidet af hvad der kan interessere Dig at høre. Nu maa jeg ogsaa slutte for ikke at gjøre dette for stort, da det skal ind i et Brev fra Onkel Johan,et Brev fra Onkel Johan] Vi kjenner ikke til dette brevet. Jeg vil nemlig helst, det skal komme Dig ihænde førend Din Onkels og Tantes Ankomst, thi jeg forudseer at Du i den Glæde som Du saa naturlig vil føle ved deres Hjemkomst, ikke vil have den rette Sands til at læse et Brev fra mig, og det ønskede jeg dog Du havde, da Du saa sjelden faaer Breve fra mig.

Nu maae Du hilse Tante NikolineTante Nikoline] Antakelig Nicoline Johanne Marie Collett (1815–1900), født Nagel, enke etter Peter Nicolai Arbo Collett (1811–50) fra mig og ta[kke] hende ret oprigtig for den Omhu, hun ogsaa har viist [m]‹i›n Gut, under Dine Pleieforældres Fraværelse. Hvis jeg kjender hende ret, ville de ikke kunnet efterlade hende Eder i bedre og samvittighedsfuldere Hænder end i hendes. Hils de Smaae,de Smaae] Anna Christiane (1847–1933) og Emma (1850–1934), døtre av Johan Christian Collett og skriv snart, kjere Robert til Din Moder C. C.

Vær ikke for slem med Fuglerederne, og tænk paa at for hvert Æg Du raner, tag[er] Du et lille Liv der ogsaa har Ret til at glæde sig paa Guds Jord.


__________
Adressetekst:
Til Robert.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1852–63

Samlingen inneholder 70 brev skrevet av Camilla Collett i perioden fra januar 1852 og til våren 1863. Perioden begynner med at Collett var blitt enke i desember 1851, fortsetter med at hun etablerte et nytt liv for seg og sine fire sønner, og slutter med forberedelsene til en lenger utenlandsreise sensommeren 1863.

Mens brevene fra 1852 til 1857 tegner et bilde av hvordan Collett etablerte en ny tilværelse for seg selv og sine nærmeste, er brevene i den siste delen preget av et rikere sosialt og litterært liv.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.